Da de jordemoder-studerende på Professionshøjskolen Metropol i København i går troppede op til undervisning på deres studie, var den ordinære undervisning aflyst for en times tid.

I stedet havde den videregående uddannelsesinstitution arrangeret en EU-debat for de studerende med otte kvinder.

Der var bare ét problem: Alle otte repræsenterede synspunktet om at stemme ja ved torsdagens folkeafstemning om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning – og de studerende mener slet ikke, det var en debat, men mere en valgkampagne.

Jordemoder-studerende Mie Frey Longholm, der læser på sjette modul på Professionshøjskolen Metropol, var med til arrangementet, som hun betegner som ”propaganda”. Den ordinære undervisning var i de timer, som arrangementet varede, nemlig nedlagt.

- Der blev stillet et arrangement op midt i vores undervisningslokale. Det var ikke noget, vi tog til eller havde valgt.

Otte kvinder for et ja

Til at oplyse de studerende om folkeafstemningen havde skolen fået et panel af politikere og erhvervskvinder.

Alle har de det tilfælles, at de opfordrer til et ja til EU-afstemningen på torsdag.

Med i panelet var deltagere som erhvervskvinden Stine Bosse, der er formand for Europabevægelsen, de Radikales Sofie Carsten Nielsen, Socialdemokraternes Trine Bramsen, skuespilleren Lone Hertz, Sinne Conan, der er direktør i lobbyistvirksomheden Konsentio, SF’s europaparlamentariker Margrethe Auken og Venstres EU-parlamentariker Ulla Tørnæs.

- Til at starte med var det en to-minutters intro fra hver af kvinderne. De var selvfølgelig meget fornuftige at høre på, men der var blandt andre en, der sagde: ’Jeg kan ikke forstå, man ikke vil stemme ja’, og en anden sagde: ’Vi er her selvfølgelig, for at I skal stemme ja.’, siger Mie Frey Longholm.

Ikke debat, men en valgkampagne

Også jordemoder-studerende Emma Bonde var med til arrangementet, og hun deler opfattelsen af, at der var tale om en massiv kampagne for ja-siden.

- Jeg blev meget harm. Det tog mig lidt tid at forstå, hvad der egentlig foregik. Men det blev meget klart, at det var en valgkampagne og ikke en debat. Det var tydeligt, at de kom med det formål at få os til stemme ja, siger hun.

Hun mener også, at det er et klart problem, der ikke var nogen repræsentanter, der kunne udlægge fordelene ved at stemme nej.

- For mig svarer det til, at Venstre får lov at bruge vores tid på at præsentere deres politik, siger hun.

Flere studerende gik i protest

Ifølge de to studerende valgte flere medstuderende at udvandre fra arrangementet. En oplysning, der bekræftes af andre studerende over for DR Nyheder.

- Jeg havde det lidt, at det var sgu en ordentlig gang propaganda, jeg får trukket ned over hovedet her, fordi det ikke blev nuanceret på nogen måde, siger Mie Frey Longholm.

Begge siger de, at de inden debatten var i tvivl om, hvor de skal sætte krydset på torsdag. Mie Frey Longholm hældte til et nej, mens Emma Bonde er i tvivl.

Politiker: Nej-siden gør det samme

Venstres EU-parlamentariker Ulla Tørnæs deltog i panelet. Hun betegner kritikken som ærgerlig, men mener samtidig ikke, at de otte paneldeltagere har et ansvar for at sikre, der også var nej-sigere repræsenteret til debatten.

- Skulle der have været nogen nej-sigere? Jeg tror da, nej-sigerne gør det samme. Det, mener jeg ikke, er vores opgave i den sammenhæng, siger hun.

Hun forklarer, at de otte kvinder var derude igennem Europabevægelsen for ”som kvinder at forklare, hvorfor de mener, det er vigtigt at stemme ja”.

- Vi bankede på døren og fik lov at komme ind, konstaterer hun.

Rektor beklager arrangement

På Professionshøjskolen Metropol er der dagen derpå røde ører på rektorkontoret, hvor Stefan Hermann beklager arrangementet og siger, at der er sket en misforståelse.

- Jeg synes - principielt set - at det er en fair og rigtig kritik. Arrangementer på uddannelsesinstitutioner skal være fair og balancerede. Vi har ikke nogen intentioner om kun at repræsentere en ja-side. Det er vigtigt, at der er en balance i tingene, så det beklager vi, siger han.

Han afviser dog i samme ombæring at arrangere en debat med nej-sigere.

- Nu kigger vi på tingene, og så er der heldigvis rigtig mange andre kilder til de studerendes oplysning, så jeg tror ikke, vi sådan i hu og hast kommer til at lave et såkaldt rent nej-arrangement.

Studerende får ingen nej-debat

Får det her nogen konsekvenser?

- Ja, vi vil fortsat gerne både stimulere og understøtte de studerendes deltagelse i det demokrati, vi har. Men vi vil være meget påpasselige med at sikre nogle meget fornuftige balancer mellem de synspunkter, der gør sig gældende, siger Stefan Hermann.

At Professionshøjskolen Metropol ikke også arrangerer en debat med nej-sigere, ærgrer Mie Frey Longholm, der nu selv må opsøge information om argumenterne for at stemme nej.

- Det, synes jeg selvfølgelig, er beklageligt, i og med det er det mest demokratiske, at man bliver oplyst på begge fronter, siger hun.

Derimod glæder det Emma Bonde, selvom hun fortsat er i tvivl om afstemningen.

- Det kan jeg godt forstå, han siger, fordi det giver ingen mening, at vores undervisningstid skal tages til det, siger hun.

DR Nyheder afventer et svar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på, hvad de gældende regler er for politiske debatter på statslige uddannelsesinstitutioner.