VIDEO Thulesen Dahl håber rundstykker hjælper på stemmeprocenten

Formanden for Dansk Folkeparti deler rundstykker ud og håber, at stemmeprocenten bliver højere end prognoserne forudser.

- Det er så afgørende, det vi står overfor, så folk skal tage stilling, og folk skal gerne gå hen og stemme.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han brugte valgmorgenen på at dele rundstykker ud foran Hovedbanegården i København.

- Det er et spørgsmål om at gøre folk opmærksomme på den her valgdag helt til det sidste, siger han.

Der var rift om de brune poser med rundstykker i. Men uanset om man er til håndværkere eller tebirkes, om man vil stemme ja eller nej, så lyder budskabet fra DF-formanden ens:

- Når vi skal træffe store beslutninger om Danmarks fremtid, så er det jo godt, at det er baseret på, at rigtig mange danskere tager stilling og er med til at bestemme det. Så jeg håber, at det her kan være med til at gøre valgdeltagelsen større.Se Kristian Thulesen Dahl med sine rundstyk-poser i videoen herover.