Europol-aftale: DF har brug for en tænkepause

EU stiller som betingelse for Europol-aftale, at Danmark accepterer Schengen-regler om åbne grænser.

- Det er klart, at vi ønsker en situation, hvor vi kan genetablere fuld grænsekontrol, og det er Schengen-reglerne, der står i vejen for det, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti skal bruge nogle dage på at vurdere, om partiet vil støtte den Europol-aftale, som EU har tilbudt Danmark.

EU stiller som betingelse for Europol-aftalen, at Danmark accepterer Schengen-regler om åbne grænser, og det vil hindre, at Dansk Folkeparti kan få indført permanent grænsekontrol.

- Det tegner på mange måder rigtig godt, men der er den hurdle for os, at EU forlanger, at Schengen-medlemskabet er, som det er i dag. Og det skal vi selvfølgelig lige overveje, hvordan vi skal stille os til.

- Det er klart, at vi ønsker en situation, hvor vi kan genetablere fuld grænsekontrol, og det er Schengen-reglerne, der står i vejen for det, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Han afviser, at Dansk Folkeparti vil opgive kampen for permanent grænsekontrol.

- Det her ændrer ikke på vores kamp for, at vi bliver gjort til medlem af Schengen på en måde, så vi kan have grænsekontrol. For vi anerkender også, at der er nogle registre, også i Schengen-samarbejdet, som vi har god gavn af. For eksempel at kontrollere pas i lufthavnen via Schengen.

- Vi ønsker den britiske løsning, hvor vi er med Schengen, for så vidt angår de her informationsudvekslinger, men ikke i forhold til forbuddet mod grænsekontrol, siger Kristian Thulesen Dahl.

Se hele interviewet med Kristian Thulesen Dahl:

Bedre end Norges model

Det står nu klart, at Danmark kan få en tættere tilknytning til det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol end Norge.

Norge har en særaftale med EU om Europol, men vores naboland er ikke medlem af EU og har derfor ikke adgang til en række af de muligheder, et fuldt Europol-medlemskab giver.

Aftalen vil ifølge DR Nyheders oplysninger betyde, at Danmark fremover får adgang til oplysningerne i det såkaldte EIS, hvor vi hver dag søger efter beviser og personbeskrivelser 250 gange.

Adgangen sker ved, at Danmark har forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag - som i dag - og samtidig vil Europol udstationere dansktalende forbindelsesofficerer, formentlig i Danmark.

De ansatte Europol-folk skal lave hurtige søgninger for Danmark og lægge relevante danske oplysninger ind i EIS-registret.

Når Danmark vil have oplysninger fra EIS, skal Danmark ikke begrunde, hvorfor Danmark ønsker oplysningerne. Her har Danmark en fordel i forhold til Norge som netop skal begrunde.

Ordningen vil fungere sådan, at der altid er en dansk-talende Europol-ansat, som dansk politi kan kontakte, og som kan foretage søgninger for Danmark 24 timer i døgnet.

I aftalen fremgår det, at Europol skal svare Danmark hurtigst muligt.

Danmark får såkaldt observatørstatus i Europols bestyrelse. Norge, som ikke er med i EU, har kun lov til at deltage i bestyrelsesmøderne på ad-hoc basis.

Politiet ser problemer i nær fremtid

Europol vil også i fremtiden automatisk sende oplysninger til Danmark, som er relevante for os. En ordning, der heller ikke gælder for Norge.

Regeringskilder oplyser til DR Nyheder, at politiet dog ser problemer i Europol-aftale inden for få år.

Begrænsningen for politiet ligger i, at der i EU's tilbud om en Europol-aftale mangler den direkte søgeadgang i Europols registre, som Danmark har i dag.

Efterhånden som det bliver muligt at søge direkte i Europols registre via mobile enheder, som betjenten har med sig, vil aftalen forringe dansk politis muligheder for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Den danske ordning vil ikke være langtidsholdbar, fordi der hele tiden vil være et menneskeligt led i processen, som skal kontaktes, inden man kan foretage søgningen.

På den korte bane vil EU's tilbud om en Europol-aftale være tilfredsstillende for dansk politi.