Dansk politi aflytter Dan Jensen, fordi han er mistænkt for at handle med narkotika.

En aften afslører han i telefonen, at turen snart går mod Amsterdam for hente friske forsyninger, der kan sælges på det danske marked.

Dansk politi får lynhurtigt organiseret tysk politi, så Dan Jensen om en time, når han passerer grænsen ved Padborg, bliver skygget af en tysk patruljevogn.

Vognen med to tyske betjente i følger ham hele vejen ned igennem Tyskland, og ved grænsen til Holland overtager hollandsk politi opgaven. De finder få timer senere ud af, hvem Dan Jensen køber narko af, så bagmanden også bliver fanget.

Denne fiktive historie er fortalt af lektor i EU-ret Henning Bang Fuglsang ud fra den forudsætning, at Danmark er fuldt og helt medlem af Europol og kan trække på alle ressourcer i det fælleseuropæiske politisamarbejde.

Men fremtiden kan meget vel se betydeligt anderledes ud, når Danmark med stor sandsynlighed kun vil få det, der kaldes "registeradgang" til Europol - altså en aftale, som er signifikant mindre end den, vi har i dag.

Med en sådan aftale vil vores fire forbindelsesofficerer i Europol-hovedkvartet i den hollandske by Haag eksempelvis blive trukket hjem.

- Så skal vi selv til at finde en venlig tysk politimand, der kan skaffe en civil patruljevogn til at overtage skygningen ned igennem Europa, ved at rode rundt i tysk politis telefonbog, og så er narkohandleren jo for længst væk, siger Henning Bang Fuglsang.

Forbindelsesofficer: Vi er foregangsland

Mellem 2006 og 2010 sad Jan Jarlbæk som forbindelsesofficer i Haag og var bindeled mellem dansk politi og de øvrige Europol-landes politienheder.

Han omtaler også sagerne, hvor der hurtigt skulle reageres på eksempelvis en aflytning, som en kerneopgave for Europol.

- Man kaldte det en "strakser", hvor jeg nærmest løb ned på kontoret og sagde, at vi havde en bil på vej over grænsen til Tyskland, og om der kunne leveres nogle observatører, fortæller Jan Jarlbæk, der i dag er direktør i sikkerhedsfirmaet AS Solution:

- Der er jo forskellige politifolk i Danmark, der har sagerne, og dem, der har masser af sager, ved, hvor de skal ringe hen. Men en ny mand ringer ned til Europol, og så sættes det i gang, og de får de tilladelser, der skal til, siger Jan Jarlbæk.

Da dansk politi i midten af 1990'erne kæmpede med den store rockerkrig, der hovedsaligt involverede Hells Angels og Bandidos og endte med at koste ni bandemedlemmer livet, forsøgte Danmark nogle år senere at få det nystartede Europol til at prioritere rocker- og bandekriminalitet. Og det lykkedes.

- Historisk var det Danmark, der var foregangsland, når det handlede om at få sat det skib i søen. Danmark har været omdrejningspunkt for udviklingen i at håndtere rocker- og bandekriminalitet i Skandinavien, siger Jan Jarlbæk.

Han mener, at det lige netop nu giver mere end god mening at være en del af Europol med alt, hvad det indebærer.

- De kriminelle bliver mere og mere globale, og de er om nogen ligeglade med grænser. Men lige nu trækker Danmark sig ud af det globale samarbejde og begrænser sig selv i muligheden for at bekæmpe international og transnational kriminalitet, siger Jan Jarlbæk.

Endt i politisk slagsmål

Danskerne tog 3. december sidste år stilling til, om vores retsforbehold skulle erstattes af en tilvalgsordning. Det endte som bekendt med et 'nej', og dermed står Danmark til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde, når Europol 1. maj 2017 overgår fra mellem- til overstatsligt på EU-niveau.

Derfor forhandler den danske regering under tidspres med Europa-Kommissionen om en parallelaftale, der skal knytte Danmark så tæt som muligt til Europol. Meget tyder på, at vi får en aftale, som er signifikant mindre end den, vi har i dag.

Det har sat et heftig politisk slagsmål mellem regeringspartiet Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti. Førstnævnte parti har noget opsigtsvækkende anklaget sidstnævnte for vælgerbedrag - endda i to omgange.

Først da DF-formand Kristian Thulesen Dahl foretog en kovending og erkendte, at partiet ikke vil holde sit løfte fra valgkampen sidste år om, at de nok skulle støtte op om et 'ja' ved en ny folkeafstemning om Europol, hvis det ikke skulle lykkes at få en parallelaftale, der kunne holde Danmark inde i det europæiske politisamarbejde.

Og senest da Dansk Folkeparti – igen i direkte modstrid med meldingerne under valgkampen sidste år – erklærede, at partiet godt kan leve med en væsentlig ringere deltagelse i politisamarbejdet, end Danmark har i dag.

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) har affærdiget kritikken med et argument om, at det er "et par møder", Danmark går glip af med en aftale om registeradgang.

Slagsmålet har fået rigspolitichefen på banen, og han advarer om, at en dansk aftale udelukkende med registeradgang vil være et stort skridt tilbage for dansk politi.

- Vi står langt, langt ringere. Vi mister adgangen til en enorm ekspertise, en enorm kraft, sagde Jens Henrik Højbjerg, der blandt andet understregede, at Danmark går glip af vigtige instrumenter fra Europol, hvis vi bliver ramt af et terrorangreb som det på spillestedet Bataclan i Paris.

Lektor Henning Bang Fuglsang uddyber:

- Vi vil altid kunne bede Europol om hjælp i en konkret sag, men når de andre lande har et etableret samarbejde, hvor man kender rutiner, og Danmark kommer med usædvanlig anmodning, fordi vi ikke normalt er med i procedurerne, så kommer det til at gå for langsomt, og så bliver det i praksis lidt ligegyldigt.

- Så kan vi godt bruge det til vores efterforskning bagefter, men det med at fange banditter så hurtigt, at de for eksempel ikke kan nå at lave nye terrorangreb, kommer vi ikke til at se, siger Henning Bang Fuglsang.

Ekspert: Der er andet end Europol

Han mener ikke, at man kan overvurdere betydningen af politiarbejde på tværs af grænser:

- Hvis Folketinget fandt på at tilføre 100 millioner mere til politiet, vil jeg være tilbøjelig til at sige, at den bedste anvendelse var at sende dem direkte videre til Europol. Det er næsten ligegyldigt, hvilken politisag man har i dag, hvis man ser bort fra værtshusslagsmål og jalousidrab, så er der grænseoverskridende elementer, siger lektoren:

- Man må nok være ærlig at sige, at hvis man kun har "registeradgang", så kan man ikke engang kalde det et B-medlemskab af Europol. Det kan næsten ikke blive ringere. Det eneste, der kunne være ringere, var, hvis vi stod helt udenfor, siger Henning Bang Fuglsang.

Flere af nej-partierne har talt varmt om om aftale med Europol, som den Norge har. Det ligner på store stræk den aftale, som den danske regering ifølge justitsminister Søren Pind (V) forsøger at forhandle hjem.

I valgkampen sidste år kom det frem, at nordmændene ikke selv ser den store fidus i den aftale. Afdelingsdirektøren for Politiafdelingen i det norske justitsministerium, Tom Brunsell, påpegede blandt andet, at nordmændene ikke kunne sætte emner på dagsordnen, og at de har sværere ved at få informationer fra Europol, som de kan bruge i deres efterforskning af kriminalitet.

I valgkampen forud for folkeafstemningen sidste år forsøgte flere af ja-partierne at sælge Europol som altafgørende i efterforskningen, men det er ikke tilfældet, lyder det fra Trine Vendius, der har forsket i Europol på Københavns Universitet.

- Det er jo ikke en politistyrke med operative beføjelser, men en analyse- og informationsindsamlingsenhed.

- Det er et godt og nyttigt værktøj for politiet i forhold til at kunne samle brikkerne til det store puslespil, men man skal ikke glemme, at meget kriminalitet også foregår udover de europæiske landes grænser. Så vi er også nødt til at bruge instanser som Interpol i mange sager, siger hun.

I Socialdemokraternes ja-kampagne viste partiet en lille anonym pige bag teksten: "Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk". Men det var at oversælge Europol, siger Trine Vendius:

- Europol er begyndt at interesserer sig for børneporno, men Interpol har siddet på det rigtig længe, så det er ikke Europol alene, men det indgår som en del af deres cyber crime-strategi, siger Trine Vendius, der fremhæver bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkokriminalitet som Europols spidskompetencer.