Evaluering af adgangskrav til gymnasier: Kompliceret, kaotisk og uigennemskueligt

Nu vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) invitere til forhandlinger om et nyt system

Partierne bag gymnasiereformen skal se på, hvordan man kan gøre optagelsessystemet på landets gymnasier mere simpelt, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Komplicerede, uigennemskuelige og til tider kaotisk. Sådan lyder det om de adgangskrav og optagelsesprocessen på landets gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft i år.

Det fremgår i en ny evaluering fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

En af hovedkonklusionerne er, at alle aktører, både elever, lærere og vejledere, i større eller mindre omfang ønsker, at reglerne bliver lavet om og forenklet.

Det skal tages alvorligt, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Faktisk er det så svært at forstå det her nye system, at det er de færreste voksne, som kan komme med remsen for, hvad det egentlig er, der skal til for at komme ind på de forskellige uddannelser.

- Og når vi som voksne har svært ved det, så bliver det sådan et finmasket net af snubletråde for de unge, som så slet ikke kan gennemskue, hvad det er, de egentlig skal for at komme ind på de forskellige uddannelser. Og det duer jo ikke, siger hun.

Forhandlinger om nyt system

Nu vil børne- og undervisningsministeren invitere gymnasieforligskredsen til at se evalueringen igennem og i første omgang hurtigt ændre de dele af systemet, der ikke fungerer i praksis.

- Der er nogle fuldstændig uhensigtsmæssige ting i det her system. Hvis der for eksempel har været tekniske problemer – ikke hjemme hos en selv, men inde i systemet - den dag, man skal søge om optag, så skal man vente et helt år med at søge om optag igen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvis man vil ind på en gymnasial uddannelse, skal man som udgangspunkt først og fremmest erklæres uddannelsesparat fra grundskolen. Derudover betyder de nye adgangskrav, at man som udgangspunkt mindst skal have et karaktergennemsnit på 5 i afsluttende standpunktskarakter for at komme ind på gymnasiet - og 4 for at komme ind på HF.

Der er desuden en række krav til karaktererne i de afsluttende eksaminer. Men har man ikke de adgangsgivende karakterer, kan man komme til en optagelsesprøve og en efterfølgende samtale.

Men præcis hvilke krav, elever overordnet skal leve op til, hvis de vil optages på en gymnasial uddannelse i fremtiden, vil tage længere tid for partierne at finde en ny model for, mener hun.

De skærpede adgangskrav til landets gymnasiale uddannelser blev indført som led i gymnasiereformen fra 2016 af både Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Radikale, SF og det De Konservative. Allerede den gang var der uenighed om, hvad de nye adgangskrav reelt betød.

- Det var måske ikke verdens bedste politiske kompromis. Og derfor tror jeg, at vi skal give os selv tid til, når vi har løst de indledningsvise ting, lige at gå et spadestik dybere og lytte ordentligt på hinanden og se, om vi kan få landet et nyt kompromis, siger ministeren.

Håber på markante ændringer

Det kommer ikke bag på Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, at samtlige aktører vil have lavet reglerne om. Han håber, at partierne nu kan blive enige om at gå tilbage til de gamle regler, hvor der ikke var krav til elevernes karakterer.

- Hvor man som skole og forældre snakkede med eleven om, hvilken uddannelse der var relevant for dem, og om de havde muligheden for at gå den vej. Det fungerede ganske udmærket.

Den ambition deler Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:

- For os er det ikke nok bare at forsimple reglerne. Vi skal ikke have adgangskrav til gymnasierne, siger formand Martin Mejlgaard.

- Der har heldigvis været nogle kattelemme fra det ret høje snit, som det i udgangspunktet kræver at komme i gymnasiet. Men der har simpelthen været så mange kattelemme, at det er utrolig svært at finde ud af, hvornår man kan komme ind på gymnasiet.

Stadig uenighed om adgangskrav

Både SF og Dansk Folkeparti byder de nye forhandlinger velkommen, men hvad der er løsningen på forvirringen omkring systemet, er de dog uenige om:

- Vi mener, at man skal skrotte de der komplicerede adgangskrav for så til gengæld at lægge det ud på skolerne med nogle retningslinjer, hvor det er læreren, vejlederen og den unge, der sammen finder ud af, hvor den unge skal hen efter folkeskolen, siger Jacob Mark, der er undervisningsordfører i SF.

Det er Marie Krarup, der er gymnasieordfører i Dansk Folkeparti, ikke enig i.

- Den ordning, vi har i dag, er bedre end den, der var før aftalen. Men det er en besværlig ordning. Og jeg vil klart foretrække det meget enkle, som vi kom til forhandlingerne med, at man bare skal have 6 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, og så har man adgang til gymnasiet.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke kommentere på, hvordan hun mener, systemet kan gøres mere simpelt.

- Jeg vil slet ikke sige noget som helst endnu. Jeg tror sådan set, at et af problemerne er, at man begynder at konkludere, inden man har givet sig tid til at drøfte evalueringen med de andre partier og alle dem der sidder ude på uddannelsesinstitutionerne. Så jeg vil egentlig give mig selv lidt tid til at få lov til at lytte, siger hun.