For få bliver lærere og for mange falder fra: Nu er et flertal enige om et løft af uddannelsen

Flertallet består af regeringen, Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Konservative, Alternativet og Enhedslisten.

Doorstep i Uddannelses og forskningsministeriet hvor en aftale om en ny læreruddannelse bliver præsenteret tirsdag den 13. september 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Et bredt politisk flertal er blevet enige om at lave en ny retning for læreruddannelsen.

Det betyder blandt andet, at de studerende fremover vil kunne se frem til mellem to og fire timers mere undervisning om ugen. Og så vil praktiktiden blive forlænget med en tredjedel, så de studerende har praktik på alle fire år.

Desuden vil specialpædagogik blive indført som undervisningsfag på uddannelsen, og så er der med aftalen lagt op til, at de studerende får mere feedback og vejledning.

- Det er et markant løft af læreruddannelsen, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen om aftalen.

Det forventes, at den nye udgave af læreruddannelsen skal være klar til de studerende, der starter i august 2023.

Og håbet med aftalen er blandt andet, at der vil være flere nye studerende, som starter til næste sommer, siger partierne bag aftalen.

Flertallet bag aftalen er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Konservative, Alternativet og Enhedslisten.

- Man sender det meget klare signal med denne her reform, at vi har en markant styrkelse af uddannelsen, siger Jesper Petersen.

Ikke nok med at få flere til at søge ind, vil aftalen også fastholde de studerende, hvor det lige nu er hver tredje, der falder fra ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Skolestart med mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ved skolestart i starten af august i år sagde Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef for VIA University College, at "folkeskolen står i en krise" til DR Nyheder.

Her skulle mange af skolerne nemlig ringe ind til første skoledag med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Han blev bakket op af flere parter. Bekymringen forstærkes af, at læreruddannelsen i år oplevede et fald på optaget til uddannelsen på 11 procent sammenlignet med 2019, der var det seneste normale år inden corona.

- For få vælger læreruddannelsen. For mange falder fra på læreruddannelsen. Og et for stort antal af dem, der bliver færdiguddannet, vælger ikke folkeskolen til, eller bliver der i hvert fald ikke. Og alle de her ting gør jo, at lærermanglen bliver massiv i nogle områder, sagde han dengang.

Pengene afsat på finansloven

23. juni startede forhandlingerne om læreruddannelsen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Her sagde Jesper Petersen, som har stået i spidsen for forhandlingerne, at de studerende på læreruddannelsen skal have mere praktik, mere undervisning og mødepligt til timerne.

Partierne har haft til opgave at fordele 125 millioner kroner i 2023, og så er de enige om at prioritere 200 millioner kroner om året fra 2024.

Det svarer ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet til en stigning på 28 procent sammenlignet med i dag.

Pengene blev afsat på finansloven for 2022, der blev vedtaget af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.