overblikket: Hvad skete der med reformen, der skulle ændre folkeskolen, men endte som en fiasko?

Folkeskolereformen er igen endt som en varm kartoffel i den politiske debat.

- Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn, lød det fra regeringen, da folkeskolereformen blev indgået i 2013. Sådan gik det ikke. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen)

Den kom skævt fra start, vækkede stærke følelser og skabte ophedede debatter, og blev aldrig en succes.

Nu er reformen, der er grundlaget for de mere end 500.000 elevers hverdag i folkeskolen, tilbage i centrum for den politiske debat.

Aftalen bag reformen blev indgået tilbage i 2013, hvor statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative stod bag.

Men nu siger SF fra og opsiger forliget. Det sker som en reaktion på, at regeringen ikke vil give alle landets kommuner større frihed til at indrette folkeskolen, som de selv vil.

Dermed er der lagt op til en ny politisk armlægning om, hvad der skal ske med folkeskolen.

DR Nyheder har talt med forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der er en af Danmarks førende forskere i folkeskolereformen, for at få en forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde, med prestigeprojektet.

Hvad var formålet med lave reformen?

Christine Antorini præsenterer den nye aftale. (Foto: Jens Dresling)

Christine Antorini (S) var undervisningsminister, da aftalen blev indgået den 7. juni 2013.

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at det meget handlede om at løfte fagligheden.

- Ultimativt var formålet at støtte nogle af de grupper i skolen, som var udfordret både fagligt og socialt. Nogle af de her reformelementer som lektiehjælp, understøttende undervisning og bevægelse, var særlig for at støtte dem, som havde rigtig svært ved at udvikle sig fagligt og måske også havde problemer med at få den nødvendige støtte hjemmefra.

Hvad var det nye i reformen i forhold til, hvad man havde gjort tidligere?

- Man indførte nogle nye elementer som understøttende undervisning, lektiehjælpscaféer og bevægelse. Så indførte man flere timer i nogle bestemte fag, dansk og matematik, og engelsk fra et tidligere klassetrin. Der kom også et stigende fokus samarbejdet mellem lærere og pædagoger som en del af skoledagen, siger han.

Hvordan er det gået med reformen?

Reformen trådte i kraft i skoleåret 2014/2015 (© Ritzau Scanpix)

Reformen indeholdt tre mål, som der blev sat konkrete målsætninger op for.

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

  • Elevernes trivsel skal øges.

Blandt andet skulle 80 procent af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test, og trivslen skulle stige.

Andreas Rasch-Christensen har været med til at se på, hvordan det er gået med at leve op til målsætningerne.

- De ambitioner, man havde med reformen, er ikke blevet realiseret. Man kan ikke se, at eleverne har løftet sig fagligt. Fagligheden er heller ikke styrtdykket, men den er stagnerende, siger Andreas Rasch-Christensen.

Undervisningsministeriet har løbende fulgt op på de resultatmål, der blev sat. Oversigten viser også, at den generelle skoletrivsel er uændret efter reformen.

Hvad gik galt?

Lockoutet af lærerne løb over 25 dage i april 2013, hvorefter regeringen greb ind og stoppede konflikten. (© Ritzau Scanpix)

Andreas Rasch-Christensen fortæller, at reformen hurtigt kom ind på en slingrekurs.

- Reformen begyndte at blive justeret allerede to, tre år efter, den var vedtaget. Dagene blev kortet lidt af, og man fik mulighed for at lægge den understøttende undervisning ind i fagenes undervisning, siger han.

En del ting gik ifølge eksperten galt, og det viste sig, at flere markante og grundlæggende ændringer af skolen på samme tid gav problemer.

- Man havde rigtig mange tiltag på en gang. En ting var skolereformen, men samtidig havde man en stor inklusionsreform, hvor man flyttede rigtig mange elever fra specialtilbud og over i skolen. Og man havde den berømmede og berygtede lockout, hvor lærerne fik helt nye arbejdstidsregler. Så man havde modstand fra start fra de aktører, der er fuldstændig afgørende for, at skolen kan udvikle sig, nemlig lærerne. De er isoleret set den faktor, der har størst betydning for, hvordan eleverne udvikler sig fagligt og socialt i skolen, siger Andreas Rasch-Christensen.

Aftalen om at inkludere flere børn i folkeskoleklasserne blev indgået i 2012, mens lærerne blev lockoutet i april 2013. Det var i månederne op til, at reformen blev indgået.

Hvad skal der til nu for at forbedre folkeskolen?

Jacob Mark fra SF har genantændt debatten om folkeskolens fremtid. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

Nu er folkeskolen igen på den politiske dagsorden, efter SF's undervisningsordfører Jacob Mark har opsagt folkeskoleforliget. SF ønsker, at alle landets kommuner skal have mere frihed til at indrette folkeskolen, som de vil, og det vil regeringen ikke være med til.

Andreas Rasch-Christensen, siger, det er svært at vurdere, om mere frihed er vejen til en bedre skole og til at opfylde de kuldsejlede ambitioner fra folkeskolereformen.

- Frihed er godt. Det er godt at lade skolerne træffe de afgørende beslutninger, for de har kendskab til elevernes udfordringer, og de udfordringer kan være forskellige afhængig af, hvor man går i skole henne.

- Men samtidig har vi også en folkeskole, som man gerne vil have, er forholdsvis ensartet uagtet, hvor henne i landet man bor. Vi har en række af fag, som ikke bare omfatter dansk og matematik men også en række praktiske og musiske fag, som vi samlet set synes, er en væsentlig del af elevernes dannelse. Det står lidt uklart, hvad den her frihed kan bruges til. Ud over at skære i skoledagens længde, hvor store er frihedsgraderne så? Det bliver en afgørende politisk drøftelse, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han slår dog fast, at folkeskolen har brug for, der sker noget.

- Vi står med en folkeskole, der har kæmpe problemer. Vi har lærermangel. Vi har en faglighed, der er stagnerende. Vi har udfordringer med inklusion, og vi har en stigende vandring mod de frie grundskoler. Det er nogle afgørende problemstillinger at håndtere.

Hvad skal der med dine øjne til for at forbedre folkeskolen?

- Vi skal for det første have nok uddannede lærere og pædagoger i skolen. Så skal vi sikre, at hvis vi vil inkludere, så skal vi have uddannet personale med specialpædagogiske kompetencer. Så skal vi sikre os, at man kan levere den gode undervisning. Altså, at man styrker fagene og undervisning i fagene, og styrker lærernes mulighed for at udøve deres kvalifikationer. Det er i undervisningen, at eleverne udvikler sig fagligt og dannes, siger Andreas Rasch-Christensen.