overblikket over, hvor regeringen vil lægge de nye nærhospitaler - og resten af dagens udspil

I et nyt udspil vil regeringen blandt andet lave nye nærhospitaler.

20 nye nærhospitaler skal tage sig af mindre krævende behandlinger og kronisk syge, hvis det står til regeringen. (© Grafik Nathalie Nystad)

Der skal investeres i både nærhospitaler, flere ambulancer, lokale ungdomsuddannelser og bedre internet.

I hvert fald, hvis det står til regeringen, der netop har præsenteret anden del af udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

Med udspillet vil regeringen "flytte velfærden tættere på borgeren", og man fortsætter dermed det opgør med centralisering, som man startede med udspillet Tættere på I.

Op mod 20 nærhospitaler til fire milliarder

De nye nærhospitaler skal blandt andet tage sig blodprøver og røntgenundersøgelser. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

Mest bemærkelsesværdigt i det nye udspil er investeringen på fire milliarder i op til 20 nye såkaldte nærhospitaler i perioden 2023 til 2028.

Ud af de 20 hospitaler, der skal ligge på tværs af alle landets regioner, foreslår regeringen selv, at 13 af dem placeres i følgende kommuner: Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør.

Kommuner, der ikke er iblandt regeringens foreslåede placeringer, kan frit søge om også at få et nærhospital, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Nærhospitalerne er ikke hospitaler, i den forstand man kender dem fra sundhedsvæsenet, og skal hjælpe med mindre krævende behandlinger som for eksempel at tage røntgenbilleder og blodprøver.

Kronikere, der går til mange kontrolbesøg, vil også få mulighed for at gøre det på nærhospitalerne.

På nærhospitalerne vil borgere også kunne finde kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger.

Ungdomsuddannelser til byer med mere end 10.000 indbyggere

De nye ungdomsuddannelser kan enten være et nyt udbud af erhvervsuddannelser, hhx, htx, stx eller hf. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

Det er dog ikke kun på sundhedsområdet, at regeringen ønsker at prioritere det Danmark, der ligger uden for de største byer.

Derfor vil man give alle byer i Danmark med 10.000 indbyggere mulighed for at få mindst en ungdomsuddannelse.

Man forventer dog ikke, at alle byer har behov for en uddannelse, da de ligger tæt på andre byer, og man har derfor konkret afsat penge til, at 18 byer kan få sig en ungdomsuddannelse.

- Det gør en kæmpestor forskel, hvis et lokalsamfund har en ungdomsuddannelse. Det bliver byens bankende hjerte, så det gør ikke bare en forskel for de unge, men også for lokalområdet, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der er børne- og undervisningsminister.

Regeringen ønsker også at lægge en afdeling af skolen for fængsels-og transportbetjente i Sydøstdanmark. Afdelingen skal have et årligt optag på 100 fængselsbetjentelever og 50 transportbetjentelever.

Praksispligt skal afhjælpe lægemangel

En såkaldt praksispligt skal afhjælpe manglen på praktiserende læger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

Flere steder i Danmark har man problemer med at tiltrække praktiserende læger til at behandle borgerne.

Faktisk anslår Danske Regioner, at godt 600.000 danskere bor i områder, der er defineret som lægedækningstruede.

Derfor ønsker regeringen at indføre en såkaldt "praksispligt" under lægeuddannelsen i almen medicin. Den vil betyde, at den del af hoveduddannelsen i almen medicin, der i dag foregår ude i de almene praksisser, skal forlænges med et halvt år.

Socialdemokratiet har tidligere været fortaler for en decideret "tjenestepligt" for nye læger. Det ville betyde, at nyuddannede læger blev tvunget ud i de dele af landet, der er ramt af mangel på praktiserende læger.

Den idé har man altså foreløbigt opgivet med dette udspil.

Nye akutberedskaber

5-10 nye akutberedskaber skal gøre borgerne mere trygge ved, at hjælpen når frem i tide. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

I sit udspil vil regeringen også forsøge at nedsætte responstiderne for ambulancerne i de områder, der har længst responstider. Det vil man gøre ved at afsætte penge til ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af Danmark, hvor behovet er størst.

Konkret står der i udspillet, at der skal tilføres 5-10 nye akutberedskaber.

Samtidig vil regeringen stille højere krav til de kommunale akutfunktioner, mens man med en ny indsats vil skaffe flere hjerteløbere.

100 millioner til bedre internet

Flere steder i landet er det for svært at gøre brug af den "digitale Motorvej", som regeringen beskriver det. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

Regeringen ønsker at prioritere 100 millioner kroner til at give bedre internet til de egne, der ikke har "adgang til de digitale motorveje", som det formuleres i udspillet.

Det skal ske gennem en "bredbåndpulje, der skal sikre ordentligt internet i de dele af landet, hvor der ikke er udsigt til, at markedskræfterne selv vil udrulle det.

Derudover vil man starte et nyt partnerskab med telebranchen og andre aktører.

FacebookTwitter