Fængselsbetjent om dømtes pjæk: 'Bøder afskrækker ikke nogen'

I det åbne fængsel Kragskovhede i Nordjylland udebliver 37 procent af de dømte fra afsoning.

Fængselsbetjent og tillidsrepræsentant Karsten Pedersen mener ikke, at bøder hjælper til at få flere dømte til at afsone deres straf i fængslerne.

Sidste år udskrev fængselsbetjent Karsten Pedersen et sted mellem 150 og 160 bøder fra sit lille kontor i det åbne Kragskovhede Statsfængsel i Nordjylland.

De blev alle sendt til dømte, der ikke var mødt op til afsoning af den straf, som en domstol havde idømt dem. Med respektpakken fra 2016 er det nemlig muligt at straffe med 1.000 kroner i bøde for udeblivelse.

Men effekten mangler.

- 1.000 kroner i bøde afskrækker ikke folk. Når jeg taler med dømte, som har en gæld på 100.000 kroner, og nu skylder 101.000 kroner, så er det lige meget for dem, siger Karsten Pedersen, der er tillidsrepræsentant i Kragskovhede Statsfængsel.

- Du skal tænke på, at en person med en dom på en måneds fængsel kan holde jul med familien, hvis han tager bøden på 1.000 kroner, siger han.

Bøder lig administrativ byrde

Kriminalforsorgens tal for årets første måneder taler deres tydelige sprog. Hele 37 procent af de dømte, der skulle have afsonet en dom i Kragskovhede Statsfængsel, er ikke mødt frem.

Hermed ligger de lige omkring landsgennemsnittet fra udeblivelser til afsoning i fængsler, som sidste år lå på 36,5 procent.

Hvis man også tager udeblivelser med for afsoning med fodlænke, var det sidste år knap 20 procent, som ikke mødte op til afsoning.

- Vi har alt fra spritkørsel til vold til narko. Og vi kan sagtens have folk, der udebliver med en dom på 20 dage i fængsel, og vi kan også have en med en dom på to år, siger Karsten Pedersen, der giver bøderne dødsstødet:

- Hvis formålet med bøder er at få folk til at møde op til afsoning, så har det slået fejl. For det virker ikke. Det kan vi jo se på tallene. Men det har givet Kriminalforsorgen, politiet og domstolene mere arbejde, siger Karsten Pedersen.

37 procent af de dømte, der skulle have afsonet deres straf i Kragskovhede Statsfængsel i de første måneder af 2018, er aldrig mødt op.

Han fortæller, at der skal udfyldes fem dokumenter for at inddrive en bøde. De fleste sendes videre til politiet, som så skal kontakte den pågældende med den dom og sige, at han skylder 1.000 kroner.

- Det vil han så ikke. Så sender man den videre til domstolen. Så det er tre instanser, det skal igennem for at inddrive 1.000 kroner. Jeg skyder på, at det koster mellem 3.000 og 5.000 kroner i administration at inddrive bøden, siger Karsten Pedersen.

Christiansborg får problemet flere partier til at lægge pres på justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at få fyldt endnu flere værktøjer i kassen.

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er åbne for at indføre ekstra fængselsstraf til dømte, der ikke møder op til afsoning.

Kriminalforsorgen har af egen drift igangsat et pilotprojekt i foråret, hvor de forsøger telefonisk at kontakte afsonerne for at få bragt udeblivelsesprocenten ned.

Facebook
Twitter