Fagforbund opfordrer regeringen til at afskaffe boligjobordning: For dyr og social skæv

De rigeste danskere får mest ud af boligjobordning. Socialdemokratiet holder fast i fradraget.

Kloakarbejde og udskiftning af kloakrør er noget af det, som kan trækkes fra i skat gennem boligjobordningen. (Foto: Lars Laursen © LARS LAURSEN)

Afskaf boligjobordningen.

Så markant lyder opråbet nu fra Socialdemokratiets normale støtter i fagbevægelsen.

Hverken 3F eller Dansk Metal ser længere et behov for fradraget.

- Vi mener sådan set, at boligjobordningen sagtens kunne afskaffes og gerne så hurtigt som muligt.

Hvorfor vil I gerne have det afskaffet?

- Vi synes, det er en dyr ordning. Den understøtter i høj grad en branche, som er i bulderkog, og så er det støtte til en masse aktiviteter, der ville være sket alligevel. Og at den er socialt skæv har også betydning for vores syn, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

Tidligere har regeringens støttepartier også opfordret til at afskaffe ordningen, der giver mulighed for at trække udgifter til visse håndværksydelser, rengøring og børnepasning fra i skat.

En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at ordningen i gennemsnit giver de ti procent rigeste en skattelettelse på 480 kroner. For de ti procent med laveste indkomster er det 20 kroner.

Blandt dem, der har en indtægt på over 700.000 kroner, har 34 procent brugt ordningen. Blandt dem, der tjener mellem 200.000 og 350.000 kr, er det kun ni procent.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, siger, at ordningen gavner dem med de højeste beløb på lønsedlen.

- Ordningen er med til at øge indkomstuligheden efter skat i Danmark, fordi dem, der får et fradrag, er dem med de højeste indkomster. De får det højest mulige afkast af ordningen. Så hvis man fjernede ordningen, så ville det være lighedsskabende, siger han.

Fradrag med skæv profil

Den skæve sociale profil har også betydning hos fagforbundet 3F.

- Der er en skæv fordelingsmæssig profil på fradraget. Dem, der i høj grad bruger den her ordning, er også dem, der har de højeste indkomster.

Hvad betyder det for jer, at det mest er dem med de højeste indtægter, der bruger den her ordning?

- Vi kæmper for øget lighed. Den økonomiske ulighed er steget gennem rigtig mange år, og fjerner man fradraget, vil det trække lidt den anden vej, siger Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F.

Fagforbundet mener også, det er en dyr ordning, som der lige nu ikke er brug for, da der er godt gang i økonomien.

- Vi vil godt kunne leve med, at man fjerner boligjobordningen, hvis provenuet bliver hos lønmodtagerne, siger Frederik I. Pedersen.

Fradraget til boligjobordningen koster statskassen mere end en halv milliard kroner om året.

Regeringen bruger klima som argument

Som argument for at bevare ordningen bruger Socialdemokratiet nu klima. Håndværksdelen i ordningen er målrettet ting, der skaber energiforbedringer og dermed nedbringer CO2-udslippet.

Men det overbeviser ikke Dansk Metal om, at fradraget skal bevares.

- Hvis det er klimaeffekter, man gerne vil have, så findes der metoder, eksempelvis afgifter, der er langt, langt mere effektive end at give tilskud, siger Thomas Søby.

Eksperter i klimaøkonomi har også sagt, at boligjobordningen ikke er en effektiv model, hvis det handler om at reducere udslippet af klimagasser.

Trods modstanden fra fagbevægelsen og den skæve sociale profil holder Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, fast i fradraget.

- Vores udgangspunkt er, at vi skal skrue ned for boligjobordningen, fordi der ikke længere er behov for det boost, vi gav i forbindelse med corona, hvor der var hårdt brug for at skabe nye arbejdspladser, særlig i byggeriet. Derfor mener vi, at ordningen skal skrues tilbage til udgangspunktet, som den havde før corona. Vi mener, det er en god ordning, der bidrager til grønne renoveringer af danskernes bolig.

Men den ordning, der var før corona, er præcis de tal, der viser, at den har en skæv social profil, og bliver brugt mest af de højstlønnede. Hvad siger du til, at den har den profil, hvor det er de højestlønnede, der får mest ud af den?

- Jeg mener, der er flere argumenter for boligjobordningen. Noget handler om at bekæmpe sort arbejde, noget handler om, at den bidrager til at få flere huse klimarenoveret, og så det er også sådan, at når vi skaber job i servicesektoren, eksempelvis med havearbejde og børnepasning, så er det job i den lave ende af lønskalaen. Det er argumenter, man skal have med, når man diskuterer argumenter for og imod boligjobordningen.

Men det er ikke argumenter, der bider hos Dansk Metal og 3F. De siger, at når det kommer til jobskabelse, så er vi i en højkonjunktur, hvor der ikke er brug for den jobskabelse, og så er der ikke brug for et fradrag med social slagside. Hvad siger du til, at fagforbundene mener det her?

- Jeg anerkender fuldt ud, at jobeffekten af boligjobordningen ikke er det vigtigste argument for nuværende, fordi dansk økonomi er kommet godt igennem corona. Men der er andre argumenter, der knytter sig til ordningen, som handler om effekter, man får ved klimareduktioner, når danskerne får et incitament til at klimarenovere deres huse, siger Christian Rabjerg Madsen.

Facebook
Twitter