FAKTA Det sagde partierne om Europol

Se, hvad partierne har sagt om parallelaftaler og folkeafstemninger.

Folketingets partier var delt i forud for folkeafstemningen om det danske Europol-medlemskab, der endte med et nej. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Bølgerne gik højt, før danskerne 3. december sidste år tog stilling til, om vores retsforbehold skulle erstattes af en tilvalgsordning.

Det endte som bekendt med et "nej", og dermed har det stået klart, at Danmark ville ryge ud af det europæiske politisamarbejde Europol 1. maj 2017, hvis ikke der blev forhandlet en aftale med EU på plads.

Den aftale ligger nu klar, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Folketingets øvrige partier skal i starten af næste uge tage endelig stilling til udkastet fra EU-Kommissionen.

Mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefalede et klart nej ved afstemningen 3. december, opfordrede SF, Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre og De Konservative et klart ja, mens Alternativet anbefalede et ja med forbehold.

Se her, hvad de forskellige partier sagde om parallelaftaler om Europol og en eventuel ny folkeafstemning:

Dansk Folkeparti

Thulesen Dahl var glad for danskerne nej til at afskaffe retsforbeholdet, men han går ikke længere ind for en seperat afstemning om Europol. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Ifølge Dansk Folkeparti ville "Danmark under ingen omstændigheder risikere at forlade Europol", hvis det blev et nej.

Partiet garanterede ligefrem, at Danmark kunne forblive helt og fuldt i Europol som i dag, selvom danskerne stemte 'nej'.

For enten kunne Danmark få en parallelaftale, og hvis det ikke var muligt, kunne man forblive som fast medlem af Europol efter en ny folkeafstemning.

- Hvis ikke vi kan få en parallelaftale, der er tilfredsstillende, kan vi stemme om Europol alene og afgive suverænitet på det område, sagde formand Kristian Thulsen Dahl i DR-programmet 'Demokratiets Aften' to dage før afstemningen.

Thulesen Dahl sagde efterfølgende, at han i så fald ville anbefale et ja, selv om en ny afstemning ville betyde, at Danmark ikke længere kunne melde sig ud af det europæiske grænsesamarbejde - Schengensamarbejdet.

Dansk Folkeparti har senere ændret holdning og sagt, at partiet kun ville anbefale et ja, hvis man samtidig kunne få en separat afstemning om Schengen.

Men EU stiller som betingelse for den foreslåede Europol-aftale, at Danmark accepterer Schengen-aftalen om åbne grænser.

Dansk Folkeparti har nu udbedt sig en tænkepause.

Liberal Alliance

Anders Samuelsen krævede inden folkeafstemningen, at Lars Løkke gav håndslag på en ny folkeafstemning om Europol, hvis det blev et nej 3. december. Siden er han blevet udenrigsminister. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Ligesom Dansk Folkeparti meldte Liberal Alliance sig inden afstemningen klar til en ny folkeafstemning, hvis man ikke var tilfreds med den parallelaftale, man eventuelt ville komme frem til.

- Vi kan bare give hinanden håndslag på, at hvis den parallelaftale, man forsøger at forhandle hjem efterfølgende, ikke er tilfredsstillende, så lover vi allesammen, at befolkningen får mulighed for at stemme særskilt om Europol, sagde Anders Samuelsen i 'Demokratiets Aften' og krævede et ja eller nej fra statsministeren Lars Løkke Rasmussen (V).

- Selvfølgelig vil jeg ikke stå og love det, for det er ikke tilstrækkeligt kun at være med i Europol, lød det fra statsministeren.

Venstre og LA er nu i samme regering, og som ny udenrigsminister har Anders Samuelsen været nødt til at æde en stor del af sin EU-skepsis.

Samuelsen har endnu ikke villet svare på, om man ønsker en ny folkeafstemning, og hvad man i givet fald vil anbefale, hvis ikke Danmark får en god aftale.

Enhedslisten

Enhedslisten beskyldte ja-partierne for at føre skræmmekampagne, når de sagde, at det ikke var givet, at Danmark kunne få en parallelaftale. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Enhedslisten kørte i deres kampagne ligesom Dansk Folkeparti på, at Danmark stadig kunne være en del af det europæiske politisamarbejde, selv om det blev et nej til at afskaffe retsforbeholdet.

Johanne Schmidt-Nielsen krævede ligesom Liberal Alliance, at Lars Løkke Rasmussen svarede på, om det ville kunne lade sig gøre at få en ny folkeafstemning.

- Jeg synes, at der har været en skræmmekampagne i så lang tid om, at hvis man ikke stemmer ja, så kan politiet ikke samarbejde med politiet i andre lande. Men landets justitsminister har altså sagt klokkeklart, at hvis det ikke kan lade sig gøre at få en parallelaftale, så kan vi lave en selvstændig aftale kun om det, sagde Johanne Schmidt-Nielsen i 'Demokratiets Aften'.

SF

Lige som de andre ja-partier slog SF i deres kampagne fast, at en parallelaftale - hvis den skulle være mulig - ikke ville være lige så god som for fuldgyldige medlemmer.

- Jeg vil ikke afvise, at man kan få en parallelaftale. Jeg synes bare, at man skal være ærlig omkring det. Det er en kopiaftale, man vil få. Vi får ikke indflydelse på, hvad Europol skal, sagde partiformand Pia Olsen-Dyhr.

Socialdemokraterne

Socialdemokraternes kampagne havde fokus på, at et dansk politi uden for europæisk samarbejde ikke ville være lige så effektivt.

På partiets plakater kunne man læse budskaber som 'Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel. Stem ja' eller 'Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja'.

Partiet slog også på, at en parallelaftale ikke var en sikker mulighed efter et nej.

- Stemmer vi nej, så ryger vi ud af Europol, og så kan det godt være, at vi kan finde en løsning, men der er bare ikke nogen af modstanderne her i aften, der kan garantere danskerne, at den løsning bliver ligeså god, som hvis vi fortsætter med Europol, sagde partiets formand, Mette Frederiksen.

De Radikale

De Radikale slog i en række magenta-farvede kampagneark fast om et nej, at "Det skader Danmarks kamp mod it-kriminelle", og "Det skader Danmarks kamp mod menneskehandel", ligesom partiet fastslog, at man skulle stemme ja, "Så dansk politi fortsat kan samarbejde med resten af Europa".

- Hvis vi siger nej, så er vi at betragte som et ikke EU-land, og alle de aftaler, som andre lande har fået, giver dårligere muligheder, sagde partiformand Morten Østergaard i 'Demokratiets Aften'.

Partiets ungdomsafdeling Radikal Ungdom gik i sine kampagner skridtet videre og påstod, at et nej ville betyde 'begejstrede børnelokkere'.

Venstre

Ligesom de andre ja-partier mente statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke, at det var givet, at Danmark kunne få en parallelaftale.

- Det står helt klart, at vi ikke selv bestemmer, om vi vil have en parallelaftale. Der skal 27 andre lande i Europa, Europakommissionen og 751 europaparlamentarikere tages i ed, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

De Konservative

De Konservative mente heller ikke, at nej-partierne kunne tillade sig at love danskerne, at man kunne få en parallelaftale om Europol-samarbejdet.

- Uanset, hvem man spørger, så siger alle, at man kan komme med i Europol. Altså vi er med, og hvis vi stemmer ja, så forbliver vi medlem, men hvis vi stemmer nej, så ryger vi ud, og det er fakta, sagde partiets formand Søren Pape i 'Demokratiets Aften'.

- Så er der nogen, der siger, at så får vi bare en parallelaftale, eller også gør vi bare noget andet, men det er der jo ingen, der kan garantere, siger han.

Alternativet

Alternativet anbefalede et alternativt 'Ja, men...' til folkeafstemningen, da de med Uffe Elbæks ord var 80 procent for, men 20 procent i mod.

Partiet gik ikke ind i en diskussion af, hvorvidt en parallelaftale var mulig, og om der eventuelt skulle laves en ny afstemning.

- Vi kan givetvis godt få en parallelaftale, men tænk sig, hvis alle andre 27 medlemslande også byggede samarbejdet på parallelaftaler, så havde vi ikke noget EU, sagde Uffe Elbæk.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk