Faktatjek: Ministerier kender ikke eget dagpenge-regnestykke

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet kan ikke dokumentere regnestykket bag et af de mest omdiskuterede tal de senere år: Det berømte fejlskøn om, at kun 2-4.000 personer ville ryge ud af dagpengesystemet, som følge af reformen i 2010. Det fortæller DR's Detektor.

Tilbage i 2010 slog daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg fast, at man forventede, at mellem 2.000 og 4.000, ville falde ud af dagpengesystemet, som følge af dagpengereformen. Men i dag kan hverken Beskæftigelsesministeriet eller Finansministeriet redegøre for, hvordan man kom frem til tallet, fortæller DR's Detektor. (© (c) DR)

- Det har desværre ikke været muligt at dokumentere den oprindelige konkrete beregning.

Sådan skriver Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet efter DR's Detektor og P1-programmet Orientering i flere uger har forsøgt at få et svar på, hvordan de i 2010 nåede frem til, at 2.000-4.000 personer årligt ville falde ud af dagpengesystemet, som følge af dagpengereformen, der blandt andet halverede dagpengeperioden fra to til fire år og fordoblede genoptjeningskravet.

Et skøn, der som bekendt, ramte langt forbi det faktiske antal personer, som er faldet ud.

Indtil nu har forklaringerne på fejlskønnet blandt andet været, at man overså finanskrisen, undervurderede genoptjeningskravet, lavede midlertidige ydelser og en hård indfasning. Og det forklarer helt sikkert en del. Men nu viser det sig altså, at ministerierne bag skønnet slet ikke kan forklare, hvordan de er kommet frem til tallet bag en af de mest omdiskuterede reformer i dansk politik de seneste år.

Skråsikker minister på talerstolen

Der var ellers ikke nogen tvivl at spore, da regeringen fremlagde tallet. I hvert fald ikke ifølge daværende beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V):

- Hvor der i dag er omkring 1.000-2.000, der falder ud af den dagpengeperiode, som vi har nu på de fire år, forventer vi, at det bliver et sted mellem 2.000 og 4.000, lød det i 2010 fra Inger Støjberg, da hun i forbindelse med afstemningen om reformen svarede på spørgsmål.

Det eneste Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet på nuværende tidspunkt kan forklare, om hvordan de når frem til skønnet, er, at de tager udgangspunkt i, hvor mange ledige der årligt faldt ud af dagpengesystemet før reformen. Og ifølge Beskæftigelsesministeriet drejede det sig om 1.000-2.000 personer om året.

Eksperter: Man kan ikke bare fordoble

Tallet for, hvor mange der forventes at falde ud i forbindelse med dagpengereformen i 2010, er altså det dobbelte af det antal personer, som faldt ud i forbindelse med den gamle dagpengeordning, hvor dagpengepengeperioden var fire år. En "beregning", som cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, undrer sig over:

- Generelt synes vi, at dagpengereformen var en rigtig god ting, men når vi kigger på beregningen om, hvor mange personer, der opbruger dagpengeretten, så kan man ikke bare gange med to, når man skal finde ud af, hvor mange der opbruger dagpengeretten i et fireårigt dagpengesystem i forhold til i et toårigt dagpengesystem, siger han til Detektor.

Heller ikke Anders Bruun Jonassen, der forsker i adfærdsvirkninger hos dagpengemodtagere ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener, at der er belæg i forskningen for blot at fordoble antallet - altså bruge en faktor 2:

- Hvilken faktor, du bruger, afhænger selvfølgelig af, hvilke adfærdsvirkninger, du forventer. Men det afhænger også af, hvor mange der er i dagpengesystemet ved fire år i forhold til ved to år. Så det er ikke på forhånd givet, hvorfor man skulle bruge en faktor to og ikke en faktor tre, fire, fem eller seks, forklarer Anders Bruun Jonassen til Detektor.

Både Mads Lundby Hansen og Anders Bruun Jonassen peger på, at Dagpengekommisionen, der netop har fremlagt sine anbefalinger, regner med en højere faktor, når de udregner, hvor mange personer der fremover vil falde ud af et toårigt dagpengesystem.

Kendte ikke tal op til reformen

Fordoblinger fra de 1.000-2.000 til de 2.000-4.000 er ikke det eneste, som undrer Detektor og Orientering. Også dokumentationen for, at der op til reformen blev vedtaget, skulle være 1.000-2.000 personer, der falder ud af den dagpengeperiode, som dengang var på 4 år.

For selvom ministerierne og ministeren brugte formuleringerne ”i dag” og "den dagpengeperiode, som vi har nu på 4 år" i svar til Folketinget og fra talerstolen i 2010, så har de ikke udfaldstal for årene op til reformen blev vedtaget:

- Det vurderes herudover på nuværende grundlag, at der ikke foreligger data for personer, der opbruger dagpengeretten i årene 2007, 2008 og 2009, skriver Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet i en mail til Detektor.

Sender gamle tal som dokumentation

I stedet for sender ministerierne forskellige rapporter, der på hver sin måde tager udgangspunkt i årrækken 1996-2006 - altså flere år før reformen blev vedtaget. Men der er mindst to problemer ved at tage udgangspunkt i de tal.

For det første så har mange af dagpengemodtagerne på det tidspunkt en længere dagpengeperiode end 4-år, fortæller Anders Bruun Jonassen fra SFI.

- Problemet ved at gå tilbage til den periode er, at det system man egentlig kigger på, det er mere end 4-årigt - altså der er mange i systemet, der har mere end 4 års dagpengeret. Så mange af dem, der falder ud, vil også have opbrugt mere end fire år. Så derfor er de år ikke så repræsentative for et fireårigt system, siger han.

Og for gruppen af 50-59 årige, der gælder det, at de havde en forlænget dagpengeret en del af årene. Den forlængede dagpengeret for 50-54 årige blev udfaset fra 1999, og den forlængede dagpengeret for 55-59 årige blev udfaset fra 2007.

- Der er det problem, at i en del af perioden har der været en længere dagpengeperiode på for eksempel 5 år. Derudover har der været en overgangsordning for seniorer, som betød, at de kunne få dagpenge i mere end 4 år, så det skaber noget slør i de tal, siger Mads Lundby Hansen til Detektor.

Ingen svar på spørgsmål

Detektor ville gerne have en forklaring på den forsvundne dokumentation fra daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg, men hun har travlt med politiske forhandlinger og behandling af nye lovforslag, lyder det fra Venstre-politikerens nye ministerium.

Heller ikke Beskæftigelsesministeriet eller Finansministeriet har ønsket at forklare sig yderligere i et interview om det famøse fejlskøn. Men de har i stedet for sendt en mail til Detektor.

I den mail henviser de igen til perioden 1996 til 2006 og til nye tal fra Dagpengekommissionens nye dagpengemodel, som man altså ikke have adgang til i 2010. Den giver altså hverken svar på, hvorfor de regnede med en faktor 2 for at komme fra de 1.000-2.000 til de 2.000-4.000 eller på, hvorfor ministerierne og ministeren brugte formuleringen ”i dag”, når de ikke har udfaldstal for årene op til reformen blev vedtaget.

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriets svar:

  • Der er i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde lavet en omfattende vurdering af effekterne af forkortelsen af dagpengeperioden. Vurderingen ligger ganske tæt på den vurdering, som blev lavet forud for vedtagelsen af lovforslaget. Konkret kan der peges på at:

  • I forbindelse med fremlæggelsen af Dagpengekommissionens rapport blev det samtidig offentliggjort, at antallet af personer, som forventes at opbruge dagpengeretten i et fuldt indfaset 2 årigt dagpengesystem er opjusteret til 9000 personer. Det oprindelige skøn var, at 2-4000 personer ville opbruge dagpengeretten. Som Dagpengekommissionen også gør opmærksom på, er opgørelser over opbrugt dagpengeret behæftet med væsentlig usikkerhed.

Se mere om jagten på regneskykket bag fejlskønnet fra 2010 i Detektor på DR2 torsdag klokken 22.

Facebook
Twitter