Farvel til regionsrådene og fire andre dele af Løkkes sundhedsreform

Længe ventet sundhedsreform præsenteres i morgen, men meget er allerede sluppet ud.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte i går Slagelse Sygehus og talte blandt andet med Jesper Fentz Vangsgaard, der var indlagt på ortopædkirurgisk afdeling. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er så småt ved at være klar til at præsentere sin stort anlagte sundhedsreform.

Det bliver præsenteret i morgen, bekræftede LA-leder Anders Samuelsen tidligere i dag under en folketingsdebat.

Allerede nu er der dog flere ting, som er kommet frem om reformen. Senest har DR Nyheder samt flere andre medier erfaret, at sundhedsreformen bliver et farvel til landets fem regioner.

Få overblikket over det hele her:

1

Farvel til 205 politikere

Det ærgrer formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), at regeringen tilsyneladende vil lade de fem regioner, der driver sygehusene, lade livet.- Det er jeg rigtig skuffet over, og jeg vil gerne advare om, at man skulle tro, at det ville være godt for det danske sundhedsvæsen, siger hun til Ritzau. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Regionsrådene, der i dag driver alle hospitalerne, må lade livet i regeringens sundhedsreform. Den beslutning har været rygtet i noget tid og er noget, som samtlige partier i oppositionen er imod.

Lars Løkke Rasmussen var i sin tid selv hovedarkitekten bag oprettelsen af de fem regioner.

Ifølge DR Nyheders oplysninger kommer regionernes administrative enheder dog til at bestå.

Derimod bliver fem regionsråd nedlagt og dermed er det et farvel til de 205 politikere, der i dag bestemmer i regionerne.

Fremover ønsker regeringen, at de fem regioner skal fungere som administrative sundhedsforvaltninger med embedsfolk.

Og der skal etableres 21 sundhedsfællesskaber, der skal sikre mere nærhed i sundhedsbehandlingen.

2

Færre indlæggelser og hospitalsbesøg

Det er blandt andet patienter med lungesygdommen KOL, der skal vænne sig til at komme mere hos den lokale læge, end på sygehusene. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Lars Løkke Rasmussen løftede i sidste uge sin overordnede ambition med sundhedsreformen.

Målet er at nedbringe både indlæggelser og sygehusbesøg markant. I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser.

Det er særligt de kronisk syge patienter, eksempelvis med diabetes, hjertekarsygdomme og lungesygdommen KOL, som skal vænne sig til at se lidt mindre til sygehusene.

Fremover vil de i stedet skulle behandles hos læger i lokale sundhedshuse. Derfor vil Lars Løkke Rasmussen styrke kommunerne og de praktiserende læger.

- Der er et kæmpe potentiale i at få bygget en langt stærkere bro mellem sygehus, kommune og almen praksis. Det er det, sundhedsreformen skal tage hånd om, forklarede statsministeren i sidste uge.

3

Nye sygehusfællesskaber

De nye sygehusfællesskaber skal afhjælpe problematikken med, at "den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør", som Lars Løkke Rasmussen (V) beskrev det, når patienter udskrives af sygehuset og derefter skal hjælpes af kommunen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

For hvert af de 21 akutsygehuse i Danmark skal der oprettes såkaldte sygehusfællesskaber.

Det skrev DR's politiske analytiker Uffe Tang i sin analyse af situationen forud for hovedbestyrelsesmødet i Venstre i fredags.

- Præcist hvordan, de skal sættes sammen, og hvad de skal lave, er uklart, skrev han.

Sygehusfællesskaberne skal blandt andet være med til at afhjælpe problematikken med, at "den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør", som Lars Løkke Rasmussen beskrev det i sin nytårstale, når en ældre patient eksempelvis udskrives af det regionale sygehus og derefter skal hjælpes af kommunen.

Uffe Tang peger i sin analyse også på, at der er en ny slags styrelse på vej med reformen.

- Derudover er der optræk til et nationalt koordinerende sygehusorgan. En slags sygehusstyrelse under ministeriet, skriver han.

4

Garanti til førstegangsfødende

"Alle dem, der har behovet, skal have god tid til at få styr på amning, pleje og omsorg af barnet, inden de tager hjem," forklarer sundhedsminister Ellen Trane Nørby om forslaget. (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har forklaret, at sundhedsformen kommer med en garanti til førstegangsfødende.

Helt konkret vil sundhedsreformen give alle førstegangsfødende ret til at være indlagt på et barselsafsnit eller et barselshotel i op til 48 timer efter fødslen.

- Vi kommer til at lave en økonomisk investering i fødeområdet som en del af sundhedsreformen. Specifikt til to-døgnsgarantien bliver der afsat et tocifret millionbeløb. Samtidig skal vi forebygge fødselsdepressioner og genindlæggelser kort efter fødslen ved at sikre et trygt miljø, så de nye forældre nemmere får hverdagen til at fungere, siger hun til Politiken.

Både Socialdemokratiet og SF har tidligere stillet tilsvarende forslag i deres sundhedsudspil.

5

Automatisk henvisning til andet hospital

Patienter, der venter længere end 30 dage på at blive behandlet på et sygehus, skal automatisk sendes videre til et andet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Regeringen vil sikre, at patienter, der ikke behandles inden for tidsfristen på 30 dage, sendes videre til et andet hospital.

- Hvis der er et sted, hvor der er så meget pres, at man ikke kan behandle til tiden, så er det bedst for patienten, bedst for samfundsøkonomien, bedst for os alle sammen, hvis vi hjælper patienten og holder patienten i hånden hen til der, hvor der er plads til at få lavet den operation, man har brug for, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i går til Ritzau.

I dag er det sådan, at man som patient har ret til at bruge det udvidede frie sygehusvalg, hvis man kommer til at vente længere end 30 dage på at blive behandlet på et sygehus i en af landets fem regioner. Det er dog op til patienten selv at sørge for, at det sker.

Ifølge Ritzau skal patientvejledningen også forbedres ved blandt andet at oprette et samlet patientnummer, som patienter kan ringe til for at få vejledning og hjælp

Facebook
Twitter