Fem år med Alternativet: "Det slider at holde drømmefabrikken kørende"

Partiet stormede ind i Folketinget med stor eufori, men sager om skattely, festkultur og flyrejser har sat sine spor, beretter alternativister fra baglandet.

”0,1 procent på, at de kommer ind. De kommer ikke ind. Det er et amatørprojekt. Forget about it.”

Det knap fire år gamle citat fra politisk kommentator Jarl Cordua er sammen med en række andre mere eller mindre hånlige udtalelser om Folketingets yngste parti blevet trykt på en skjorte af genbrugte duge, som man kan byde på, når Alternativet lørdag fejrer sine første fem år i dansk politik med en fest i Pumpehuset i København.

Jarl Cordua var langt fra den eneste, der havde dømt Alternativet ude på forhånd. Men det nye grønne parti med det store "Å" viste sig at have overraskende stor klangbund blandt vælgerne, der sendte hele ni alternative politikere i Folketinget i 2015.

Helt crazy, som partileder Uffe Elbæk udbrød på valgaftenen.

Men årene inden for Christiansborgs mure har til tider vist sig også at være "crazy" på den knap så fede måde for Alternativet - så når partiet på lørdag fejrer sig selv, er det også i skyggen af en række sager om en problematisk festkultur, gammeldags topstyring og dobbeltmoral.

- Der er da ingen tvivl om, at det har skadet vores parti. Vi må erkende, at når vi stikker næsen langt frem med vores værdier, så provokerer vi mange mennesker, og så skal der ikke så meget til, før vi får et slag over næsen, siger Ingvard Hansen, der er næstforperson for Alternativet i Fyns Storkreds.

Op til partiets fødselsdag har DR Nyheder interviewet en række alternativister fra hele landet. De melder om håb og kampgejst op til det snarlige folketingsvalg - især efter Uffe Elbæk i juni spillede sig selv på banen som statsministerkandidat - men de mange sager om blandt andet skattely, seksuelle krænkelser og en borgmesters cv-rod har sat sine spor.

I Københavns Omegns Storkreds fortæller forperson Claus Tversted, at medlemstallet er skrumpet fra omkring 800 til 650 det seneste års tid.

- Jeg har ikke snakket med alle 150 personer, der har meldt sig ud, men jeg har snakket med cirka en tiendedel af dem, og de forklarer det med, at partiet har ændret sig fra at være det her nye, ekstatiske parti, til at skulle være et knap så klovne-agtigt, mere reelt parti – og i den proces er de blevet skuffet.

- Vi er et nyt parti, hvor folk både melder sig hurtigt ind og også hurtigt ud igen, hvis deres drømme ikke bliver indfriet. Og vi bliver slidt af vores egne drømme og visioner. Det slider at holde drømmefabrikken kørende - at blive ved med at fabrikere juleaften, siger Claus Tversted.

Dick-pic collage og borgmesterposter

Alternativisterne gik alternativt til værks, da de kom på tinge. De begyndte at sende live på Facebook fra de ellers vanligt lukkede gruppemøder, og de lod sågar deres medlemmer bestemme, hvad folketingsgruppen skulle stemme, da blasfemiparagraffen var til afstemning i folketingssalen.

Men efter et års tid som folketingsparti ramte den første af en række medieafsløringer. Ekstra Bladet kunne berette, at Alternativets valgkamp i 2015 blev støttet med 450.000 kroner, som blev overført fra skattelylande. Partiledelsen undskyldte sig med, at der ikke havde været en ordentlig sikkerhedsprocedure for partistøtte.

Kort tid efter kunne Jyllands-Posten så fortælle, at partiet var plaget af en række interne sager om seksuelle krænkelser og klager over partiets ledelse. I samme avis kunne man få dage senere læse, at partiets pressechef havde opfordret partiansatte til at sende billeder af deres "pik i slap tilstand" til brug i en såkaldt "dick pic collage" på partiets stambar.

- Sagerne har medvirket til, at etikken har slået revner, og at man ikke kan holde fanen lige så højt længere. På den måde er vi bare almindelige mennesker alligevel, mens nogle af os måske har troet, at vi var hævede over andre, siger Claus Tversted fra Københavns Omegns Storkreds.

Selvom mediernes afsløringer kastede skygger ind over valgkampen op til kommunalvalget i november sidste år, satte 2,9 procent af vælgerne kryds ved liste Å. Det gav 20 mandater i 15 kommuner - og tilmed en borgmesterpost på Fanø og posten som kultur- og fritidsborgmester i København.

Men efter afsløringer af rod med sit CV og en 130.000 kroner dyr indretning af borgmesterkontoret valgte Niko Grünfeld i sidste måned at trække sig fra borgmesterposten i København.

Og det er ikke den eneste "mindre gode pressesag", der har ramt Alternativet i hovedstaden det seneste års tid, betoner Troels Christian Jakobsen, der er forperson i Københavns Storkreds:

- Det, jeg ved ude fra landet, er jo, at mange af vores medlemmer og kandidater er ret trætte af, at de hele tiden skal stå på mål for dårlige sager fra København. Og der synes jeg virkelig, at vi københavnere har et ansvar for at tage os lidt sammen og sørge for, at vores folk i provinsen kan få lidt ro til at lave deres arbejde.

Han skal nu ikke være urolig for sine nordjyske partifæller. De tager sagerne med en ophøjet nordjysk ro, forsikrer forperson Bente Holm Villadsen fra Nordjyllands Storkreds:

- Vi tager det oppefra og ned, når der er bølgegang i medierne og i København, og så siger vi til hinanden ”Nå, skal vi komme videre med vores politik?”

Intern kritik af "gammel politisk kultur"

Netop i hovedstaden har utilfredsheden blandt partimedlemmerne ulmet af flere omgange. Sidste efterår trak Stine Bardeleben Helles sit kandidatur til Borgerrepræsentationen - og flere bestyrelsesmedlemmer gik kort efter samme vej.

I en mail til partiledelsen, som netmediet Altinget senere kunne bringe, kritiserede Stine Bardeleben Helles partiet for at være præget af gammel politisk kultur, intern mistillid og splittelse og en "meget uprofessionel og usympatisk praksis, som bærer et uskønt præg af kammerateri og misbrug af indflydelse".

Her et års tid efter er Stine Bardeleben Helles blevet spidskandidat til Folketinget for Alternativet på Fyn. Hun vil ikke gå ind i sin kritik af partiledelsen og ser i dag ikke noget modstridende i at være spidskandidat for et parti, hun har kritiseret i så skarpe vendinger:

- Det vigtige i det her parti er jo den politiske sag, vi kæmper for. Alt det andet om, hvordan vi håndterer vores interne processer, det er jo noget, vi kan skændes om, så ordene flyver om ørerne på os – og vi kan være dybt uenige og nogle gange blive trætte af hinanden, vrede og kede af det og gå vores vej – men det er jo alt sammen proces.

- Derfor kan jeg godt forlade en tillidspost og sige, at jeg ikke kunne være i det rum, det foregik i, uden at jeg opgiver kampen for et bæredygtigt Danmark. Den kamp vil jeg stadig gerne kæmpe, siger hun.

Tidligere byrådskandidat og forperson for Alternativet i Odder, Simon Fyhn Kristensen, fratrådte også sin post i utide i juni, fordi han ikke længere havde tillid til partiledelsen. Han følte sig overset, misinformeret og direkte ignoreret af flere hovedbestyrelsesmedlemmer.

I forbindelse med Jyllands-Postens afsløringer op til kommunalvalget sidste efterår efterlyste Simon Fyhn Kristensen forgæves klare svar fra ledelsen.

- Der blev ringet rundt til os i baglandet med en historie, der simpelthen ikke var hele sandheden for at forberede os på sagen. Jeg spurgte direkte, om der var mere på vej, og det blev afvist, og så kom der alligevel mere, siger han og tilføjer:

- De forskellige sager og vores opstartsproblemer har spændt ben for visionen. Den støtter jeg stadig op om, men jeg ønsker ikke længere at arbejde for partiet.

Walk the talk: Kritik af klimahykleri

Alternativets absolutte mærkesag er klimaet, og den grønne omstilling sikres ikke alene ved at investere 80 milliarder kroner frem mod 2022 - omstillingen starter hos den enkelte dansker, der skal overveje sit forbrug af alt fra kød til tøj og flyrejser, har opfordringen lydt.

Derfor medførte anklager om dobbeltmoral og klimahykleri, da det i sidste måned kom frem, at politisk ordfører Carolina Magdalena Maier de seneste tre år har haft 20 flyrejser og Uffe Elbæk 40 flyrejser.

En del af dem har været arbejdsrejser, lyder forklaringen. Og partiet har en politik om at klimakompensere.

Men når man slår store visioner op, må man også forvente at blive kigget ekstra godt efter i sømmene, lyder det fra flere røster i baglandet.

- Der er ingen tvivl om, at det tegner et dobbeltmoralsk billede af os. Og det er selvfølgelig enormt ærgerligt, og det kan være medvirkende årsag til, at endnu flere melder sig ud. Men det modsatte burde ske – vi må rykke sammen. Vi må tage os sammen og ikke være dobbeltmoralske, siger forperson Claus Tversted fra Københavns Omegns Storkreds.

Politik må aldrig blive noget, der kun kommer ud af munden, istemmer næstforperson Ingvard Hansen fra Fyns Storkreds:

- Vi skal være utroligt opmærksomme på, hvordan vi personligt forholder os til vores værdier. Vi skal være sikre på, at vi kan se os selv i øjnene i forhold til de ting, vi foretager os som privatpersoner og som organisation, siger han.

Alternativet kan komme til at virke "lidt hellige", medgiver hovedbestyrelsesmedlem Theis Krarup Hansen.

- Og det er ærgerligt, for vi er i virkeligheden ret pragmatiske, når vi drøfter ting internt, siger han og tilføjer:

- Der bliver tegnet et billede af os i medierne, som jeg ikke synes er helt retvisende, men jeg kan godt forstå, hvorfor det sker. Det er jo ikke folks opgave at lære Alternativet rigtigt at kende, det er vores opgave at forklare vores visioner og politik godt og nuanceret.

Udfordringen for Alternativet har været, at partiet har "været ude med den løftede pegefinger" lige fra start, og så er det klart, at man bliver vurderet på det, mener Stine Bardeleben Helles:

- Vi har nogle enormt flotte værdier og debatdogmer, men det er klart, at vi i dagligdagen ikke lever 100 procent op til dem. Men det er fedt at være med i et projekt, hvor vi har ambitionen og bliver ved med at sigte mod en overlægger, som vi hele tiden hæver.

Halvdelen af folketingsgruppen genopstiller ikke

På Christiansborg betød en rokade i partiledelsen sidste år, at medstifter Josephine Fock ikke længere skulle være gruppeformand. Det skulle give mere plads til de næste i rækken, lød det.

Men siden har Josephine Fock forklaret, at det i virkeligheden var store interne uenigheder i ledelsen, der lå bag. Uenighederne centrerede sig blandt andet om håndteeringen af en sag om seksuelle krænkelser i partiet.

I oktober forlod Josephine Fock Folketinget helt til fordel for et job som direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Fire andre folketingsmedlemmer genopstiller af forskellige årsager heller ikke, og dermed er det kun halvdelen af folketingsgruppen, der er at finde på stemmesedlerne igen til næste valg.

- Det stiller os en lille smule svagere, fordi vi mister en masse erfaringer og kendte ansigter. Men omvendt får vi ny energi og sult ind, og det er et stort plus, siger hovedbestyrelsesmedlem Theis Krarup Hansen.

Alternativet er ikke drevet af kendte ansigter, men af fælles visioner, mener forperson i Sydjyllands Storkreds, Allan Windeballe, der derfor ikke synes, at frafaldet af folketingsmedlemmer skader partiet.

- Vi fokuserer på politikken. Og vi kan se, at vi gør en forskel. For bare nogle år siden grinte de fleste af os, når vi talte om en ugentlig kødfri dag. I dag er der ikke længere så mange, der griner, siger han.

Og i juni fik Alternativet det trumfkort, som mange håber vil genoplive den eufori, som bar partiet ind i Folketinget for snart fire år siden: partiets helt egen statsministerkandidat, Uffe Elbæk.

Egentlig havde den 64-årige partistifter ladet forstå, at han agtede at give posten som politisk leder videre til nye kræfter efter valget. Han havde også affejet tanken om sig selv som statsminister med henvisning til, at han selv var for gammel og partiet for ungt.

Elbæk er selvsagt ikke blevet yngre med tiden, men Alternativet runder nu fem år - og har tilsyneladende ambitioner om #FiveMoreYears. Det er i hvert fald hashtagget, der festes under, når partiet lørdag fejrer fødselsdagen med "den fedeste fest i partiets historie". Og det siger ikke så lidt, som det tilføjes i invitationen.

Facebook
Twitter