Fem gange, hvor frivillighed har spillet en rolle i voldtægtssager

DR har set på en række voldtægtssager, hvor spørgsmålet om frivillighed har haft betydning for dommens udfald.

En ny voldtægtslovgivning kan være på vej (modelfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Fremover kan frivillighed blive et parameter, når landets domstole skal vurdere voldtægtsanklager.

Straffelovrådet er i dag er kommet med sine anbefalinger til en ændring af voldtægtslovgivningen, og rådet anbefaler, at man gør det muligt at straffe en person, der har samleje med en person, der ikke deltager frivilligt.

Hvis et flertal i Folketinget bakker op om lovændringerne, får dommere og nævninge et nyt redskab til at dømme skyldig eller uskyldig i voldtægtssager.

I de senere år har der været flere voldtægtssager, hvor hele kernen i sagen har været spørgsmålet om, hvorvidt kvinden frivilligt har medvirket eller ej. I flere sager har det gjort det svært at afgøre skyldsspørgsmålet. Vi har set på nogle af dem nedenfor.

Jørn Vestergaard, professor i Strafferet ved Københavns Universitet, har kigget på ovenstående sager. Han mener, at det kan være en god idé at få opdateret voldtægtslovgivningen i Danmark.

- Det er ikke et urimeligt krav, at den, der ønsker at have sex med en anden, sikrer sig, at deltagelsen i samværet er frivillig. Det giver ikke altid mening at stille krav om, at den anden part selv skal sørge for at sige fra, siger han.

Han begrunder det med, at lovgivningen i dag ikke tager højde for, at man godt kan være imod et samleje, selv om man ikke siger klart fra eller gør fysisk modstand.

- Passivitet og eftergivenhed kan ikke uden videre tolkes som udtryk for, at vedkommende frivilligt affinder sig med, hvad der foregår. Lovgivningen bør tage højde for tilfælde, hvor en krænket part ikke har gjort aktiv modstand, selv om dette i det konkrete tilfælde skyldes, at vedkommende slet ikke var i stand til at reagere i overensstemmelse med sine egne ønsker og behov.

- Det kan for eksemple have betydning for bedømmelsen af tilfælde med såkaldt freeze response, som passiviserer kvinden og gør hende ude af stand til at modsætte sig. Det kan også skabe et bedre værn i tilfælde, hvor en kvinde under et samvær med én eller flere mænd har givet op og givet efter, fordi hun var ude af stand til at slippe ud af en situation, der udviklede sig uoverskueligt, siger Jørn Vestergaard.

Og det mangler i den danske lovgivning lige nu, påpeger han.

- I trykt retspraksis er fældende afgørelser vedrørende voldtægt stort set altid kendetegnet ved, at der er anvendt en eller anden form for fysisk magt.

Til gengæld har Jørn Vestergaard slet ingen forståelse for argumenter om, at en ny lovgivning skal vedtages for at få flere personer dømt eller flere sager rejst.

- I debatten har der været fremsat ønsker om flere anmeldelser, flere tiltalerejsninger og flere domfældelser. Formålet med at modernisere voldtægtsbestemmelsen bør imidlertid ikke først og fremmest være at få flere anmeldelser eller domfældelser, men at opnå en bedre og mere tidssvarende forebyggelse af overgreb ved at lægge afstand til traditionelle kønsstereotyper og derved styrke retten til selvbestemmelse i seksuelle relationer.

Og så skal man ifølge Jørn Vestergaard ikke forvente, at en lovændring vil fri systemet for svære voldtægtssager, hvor det påståede offer og den påståede gerningsmand er uenige i, hvad der er sket.

- Uanset lovgivningsteknik forsvinder bevisproblemerne ikke i de sager, hvor parterne har oplevet situationen vidt forskelligt. Anklagemyndigheden har imidlertid altid bevisbyrden, og en domfældelse vil stadig forudsætte, at anklagemyndigheden ud over enhver rimelig tvivl har bevist, at forurettede ikke medvirkede frivilligt, og at tiltalte havde den nødvendige forståelse heraf.