Fem partier med fælles løfte: Partistøtte skal være mere gennemsigtig

Penge i politik er omgærdet af lukkethed og skal ud i det åbne, lyder det fra et stort mindretal i Folketinget.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil sammen med Radikale, Alternativet og SF have endnu mere åbenhed om partistøtte. Her ses Pernille Skipper (EL) og Kristian Thulesen Dahl (DF) sammen efter folkeafstemning om retsforbeholdet i 2015. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Det er resultatet af en regulær ”studehandel” og langtfra vidtrækkende nok, når Folketinget i dag førstebehandler et lovforslag om mere åbenhed i pengestrømmene i dansk politik.

Det mener fem partier i Folketinget - Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF – som ikke er tilfredse med den aftale om nye partistøtteregler, som VLAK-regeringen indgik med Socialdemokratiet i starten af året.

Derfor indgår de fem partier i dag et fælles løfte om at gøre partistøttereglerne endnu mere gennemsigtige.

- Vi lover hinanden, at hvis vi på et tidspunkt bliver betroet flertallet, så vil vi stemme de her regler igennem, som helt grundlæggende vil sikre en meget større åbenhed i pengestrømmene i politik, siger Enhedslistens demokratiordfører, Maria Gjerding.

Partierne, der i dag råder over tilsammen 76 mandater i Folketinget, forpligter blandt andet hinanden på at sænke den nuværende beløbsgrænse for, hvornår man skal oplyse navnet på en bidragsyder fra 20.000 til 10.000 kroner.

Mistanke om korruption

Samtidig skal de præcise beløb, som overstiger grænsen, oplyses. I dag er reglerne sådan, at man blot skal oplyse om en bestemt person eller virksomhed har doneret mere end beløbsgrænsen på 20.000 kroner og ikke det eksakte beløb.

Partierne vil ligeledes gøre op med de såkaldte ”pengeklubber”, hvor donorer i praksis kan gemme sig bag en erhvervsklub eller lignende, der står for at samle penge ind til partier og politikere.

- Vi har et kæmpe problem med, at man kan modtage rigtig mange penge fra virksomheder, privatpersoner og fagforeninger, uden at skulle oplyse, hvem der sponsorerer, og det kan føre til en mistanke om korruption, siger Maria Gjerding.

VLAK-regeringen og Socialdemokratiet indgik i starten af året en aftale om nye partistøtteregler, som blandt andet udvider reglerne til også at gælde lokalpolitikere og partiforeninger. De skal fremover også – ligesom landspolitikere og moderpartierne - oplyse om bidrag på mere end 20.000 kroner.

DF: Slet ikke vidtgående nok

Til gengæld valgte regeringen og Socialdemokratiet at se bort fra en række anbefalinger fra det partistøtteudvalg, som den tidligere SR-regering nedsatte i 2014.

Udvalget foreslog blandt andet at gøre det til et krav, at partier og politikere oplyser, præcis hvor meget en donor har givet i støtte og ikke blot, om beløbet er større end 20.000 kroner.

Det forslag er imidlertid ikke med, når Folketinget i dag diskuterer nye partistøtteregler.

- Lovforslaget er slet ikke vidtgående nok. Det går et lille stykke af vejen, men det er slet ikke rigeligt. Når man nu har haft nedsat et udvalg, som kommer med nogle anbefalinger, burde man også have fulgt dem, siger Dansk Folkepartis kommunalordfører, Susanne Eilersen.

- Vi fem partier vil have meget mere åbenhed, siger hun.

Professor: Fem partiers forslag vil sikre mere åbenhed

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, som sad med i partistøtteudvalget, kritiserer ligeledes regeringens lovforslag for ikke at stille krav om, at man offentliggør præcis, hvor meget over beløbsgrænsen man modtager i partistøtte.

- Det er en af de helt afgørende ting i forbindelse med åbenhedsdiskussionen. Hvis man ikke ved, hvor stort beløbet er, så er det ret uinteressant at vide, om nogen har givet over et bestemt beløb, siger Jørgen Albæk Jensen.

- Der er ingen tvivl om, at det, som de fem partier her foreslår, vil give betydelig større åbenhed omkring partiregnskaber end det, som regeringen og Socialdemokratiet har indgået forlig om, siger han.

Jørgen Albæk Jensen medgiver dog, at regeringen og Socialdemokratiets aftale vil sikre mere åbenhed om partistøtte i Danmark.

- Aftalen bevæger sig et lille skridt på vejen, men også kun et lille skridt. Der mangler to afgørende punkter: Spørgsmålet om beløbet, som jeg synes er helt afgørende, er ikke med, og det er heller ikke diskussionen om, at man kan skjule sig bag mere eller mindre mærkværdige klubdannelser og på den måde undgå, at den reelle donor kommer frem, siger han med henvisning til de såkaldte pengeklubber.

LA: Et skridt i den rigtige retning

Det var økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der 1. februar i år kunne præsentere en aftale om nye partistøtteregler indgået mellem regeringen og Socialdemokratiet.

Allerede dengang erkendte ministeren, at han og Liberal Alliance, som længe har kæmpet for mere åbenhed i pengestrømmene i dansk politik, var gået på kompromis med deres idealer, men at aftalen trods alt var bedre end ingenting.

Sådan ser partiets gruppeformand, Leif Mikkelsen, også på sagen i dag.

- Det er et skridt i den rigtige retning, det vi vedtager nu. Man er gået så langt, som man kunne blive enige om. Vi havde ønsker og kunne sagtens være med til noget mere, og det er så det andre partier udenfor peger på, at de gerne vil.

- Så hvis det flasker sig en dag, at det flertal tegner sig, så er det bestemt interessant, siger Leif Mikkelsen.

FAKTA

  • Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og SF støtter regeringens lovforslag om at ændre partistøttereglerne.

  • De fem partier mener dog ikke, at lovforslaget er vidtrækkende nok og har derfor forpligtet hinanden på at gennemføre følgende punkter, hvis partierne på et tidspunkt får flertal i Folketinget:

  1. 1

    Beløbsgrænsen for offentliggørelse af private bidrag sænkes fra 20.000 til 10.000 kroner.

  2. 2

    Den præcise størrelse af ethvert beløb over beløbsgrænsen fra en privat donor skal offentliggøres.

  3. 3

    Fristen for regnskabsaflæggelse fremrykkes fra 12 til fire måneder efter regnskabsårets afslutning.

  4. 4

    Revisionspligt for partiernes landsorganisationer, så regnskaberne skal revideres af en godkendt revisor. (Dette forslag er dog allerede en del af regeringens lovforslag).

  5. 5

    Særlig oplysningspligt for foreninger og sammenslutninger – de såkaldte pengeklubber – der anvender mere end 50 procent af deres årlige indtægter til at yde støtte til politiske partier. Foreningerne skal oplyse hvilke medlemmer, der via kontingent, donationer mm. har indbetalt mere end beløbsgrænsen.