Fem sager der har sået grønlandsk mistillid til Danmark og USA

Ballade om lufthavne udspringer blandt andet af lang forhistorie, hvor Danmark og USA er gået bag ryggen på det grønlandske samfund.

Grønlændere protesterer i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) besøg i Nuuk mandag, hvor han præsenterede aftalen om lufthavnsprojektet. (Foto: © Christian Klindt Sølbeck, Scanpix)

Det nye lufthavnsprojekt i Grønland, der nu får direkte økonomisk støtte fra den danske stat, har sprængt selvstyreformand Kim Kielsens koalitionsregering og skabt politisk ballade i Nuuk.

Partiet Naleraq er trådt ud af regeringen, blandt andet fordi de mener, at den danske statsministers pengepose svækker de grønlandske muligheder for løsrivelse fra Danmark.

Sagen er betændt, fordi der er en lang forhistorie med episoder, hvor Danmark og USA er gået bag ryggen på det grønlandske samfund. Derfor er der en udbredt mistillid i dele af Grønland, når Danmark forsøger at overtage kontrollen med projekter.

DR Nyheder har bedt Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor på Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, om at gennemgå fem kontroversielle episoder siden Anden Verdenskrig.

Thulebasen

Et fly af typen B-52 lander på Thulebasen i Grønland. (Foto: © ukendt, Scanpix)

- Under den kolde krig var det vigtigt for amerikanerne, at de kunne bruge Thule-basen og andre lufthavne til at flyve atomvåben ned over Sovjetunionen i tilfælde af krig. Det var problematisk, fordi man fra danske side havde sagt, at man ikke ville have atomvåben på dansk territorium.

- Amerikanerne spurgte lidt mellem linjerne, hvad Danmarks holdning ville være, hvis USA stationerede atomvåben i Grønland, hvortil den danske regering svarede, at den ingen kommentarer havde - underforstået at det accepterede Danmark.

- Offentligheden fik mistanke om, at der var noget i gære, da et B-52-fly i 1968 styrtede ned med atomvåben ombord i nærheden af Thule, men hele sagen oprulles først med en meget lang proces, hvor det først er efter Den Kolde Krig, at hver en sten bliver vendt.

Udvindelse af uran

Grønland har forekomster af jern, nikkel, zink, bly, uran, guld, rubiner og de såkaldte sjældne jordarter. (Foto: © Michael Bothager, Scanpix)

- Dele af de grønlandske partier ønsker at udvinde sjældne jordarter i det sydlige Grønland, men problemet er, at hvis du gør det, så skal du også udvinde uran. I Grønland har der været en nultolerancepolitik, der siger, at man ikke må udvinde uran overhovedet.

- Her er Danmarks budskab til Grønland, at hvis de ønsker at udvinde uran, så skal de være opmærksomme på, at det har sikkerhedspolitiske konsekvenser, fordi en række traktater er afgørende for, at uran håndteres rigtigt, og at det ikke falder i hænderne på slyngelstater eller terrorister. Der er altså en række processer og regler der skal overholdes.

- Der har så været en diskussion af, i hvor høj grad det er et sikkerhedspolitisk spørgsmål, der falder under Københavns portefølje, eller om det er et ressourcepolitisk spørgsmål, som hører under Nuuk. Efter lange forhandlinger og uenigheder har man nu fået skabt en procedure for det.

- Men spørgsmålet om uran er ikke kun kontroversielt i forholdet mellem Nuuk og København, men også internt i Grønland. Beslutningen om at ophæve nultolerancepolitikken blev kun vedtaget med én stemmes flertal i det grønlandske parlament, og der var voldsomme protester imod det. Derudover er det kommet frem, at den nultolerancepolitik, som man troede, man havde, aldrig var blevet vedtaget i første omgang.

Servicekontrakter på Thulebasen

Greenland Contractors (GC), som er ejet af det danske entreprenørfirma MT Højgaard og Grønlands selvstyre, har i mange år haft en guldrandet kontrakt med US Air Force om drift og vedligeholdelse Thulebasen. (Foto: © BJARKE ØRSTED, Scanpix)

- På Thulebasen har man en servicekontrakt, hvor et firma sørger for, at gulvene bliver vasket og basen vedligeholdt. Det er en forholdsvis stor kontrakt, som er flere hundrede millioner kroner værd. Historisk er kontrakten gået til et dansk-grønlandsk firma, som er delvist ejet af det grønlandske selvstyre. I virkeligheden har amerikanerne betalt lidt for meget for kontrakten. Det har været en skjult måde for amerikanerne at kompensere grønlænderne for, at amerikanerne fik lov at have Thulebasen.

- I 2014, efter en lang proces, hvor både det danske udenrigsministerium og det grønlandske begår vigtige fejl, bliver nogle af kontraktforholdene ændret, så det fremover er amerikanerne og ikke danskerne, der kan vælge, hvem der skal have servicekontrakten.

- Amerikanerne vælger så det billigste firma, og det er et amerikansk firma, men med et dansk datterselskab, som i virkeligheden bare er et skuffeselskab. Det bliver grønlænderne stiktossede over, fordi de mener, at de bør have den her kompensation, og fordi de mener, at den oprindelige aftale er blevet brudt. Indtil videre ligger sagen stadig i et forhandlingslokale mellem Danmark, Grønland og USA.

- En undersøgelse har så også vist, at grønlænderne selv sov i timen. Der var grønlandske topembedsmænd, der burde have været opmærksomme på hvad der var ved at ske, men de reagerede ikke. Så det er en uheldig sag for Danmark, men også for Grønland selv.”

CIA-overflyvninger

Dansk luftrum og en grønlandsk lufthavn er blevet brugt af CIA som mellemlandingsplads for deres fly, dokumenterede DR-dokumentar i 2008. (Foto: © LARRY DOWNING, Scanpix)

- En DR-dokumentar beskrev i 2008, at CIA havde fløjet gennem grønlandsk og færøsk luftrum og mindst én gang havde landet i Grønland med fly, der transporterede mistænkte terrorister til lande, hvor de kunne udsættes for tortur.

- Spørgsmålet var så, om dette var foregået, om Danmark var blevet informeret, og om Grønland var blevet holdt hen i det uvisse. Der blev foretaget en undersøgelse, som ikke kunne afgøre, om flyvningerne var sket eller ej, men Danmark og USA lavede en aftale, der skulle forhindre, at det gentog sig i fremtiden.

- Dokumenter fra Wikileaks, der blev offentliggjort kort tid efter, tydede på, at danske embedsmænd havde modarbejdet CIA-undersøgelsen. Der blev derfor foretaget en ny undersøgelse, der konkluderede, at der ikke havde været ugler i mosen, men at aftalen mellem Danmark og USA om overflyvninger ikke var så vandtæt, som regeringen ellers havde påstået.

Oprydning i Camp Century

Camp Century, der lukkede i 1966, var en base otte meter under indlandsisens overflade, cirka 200 kilometer øst for Thulebasen (på billedet). (Foto: © ukendt, Scanpix)

- Under Den Kolde Krig byggede amerikanerne en videnskabelig station, som i virkeligheden havde et militært formål, hvor de blandt andet placerede et atomkraftværk nede under isen tæt på Thule.

- De hældte blandt andet en hel masse radioaktivt vand og en række kemikalier ned under isen. Disse stoffer fik lov til at ligge under isen, da de opgav basen.

- I takt med klimaforandringerne er det gået op for Grønland og Danmark, at kemikalierne kan sive ud i naturen, hvilket grønlænderne er blevet stiktossede over. Danmark har nægtet at betale for oprydningen og Grønland har klaget til FN over Danmark. Sagen er endt med, at Danmark betaler for oprydningen alligevel.