Finanslov 2022: Gratis tandlægehjælp til unge og slut med håndværkerfradraget

Regeringen og støttepartierne har også besluttet, at der skal være et loft over, hvor mange børn, der må være i de mindste skoleklasser.

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne står bag aftalen om næste års finanslov. (Grafik: Morten Fogde, DR Nyheder) (© Scanpix)

Det kan være dyrt at få tjekket tænderne. Og det fylder måske mere i budgettet, når man er ung.

Men fremover bliver det gratis, hvis man er mellem 18 og 21 år.

Sådan lyder det fra regeringen og støttepartierne - SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Også Alternativet og Kristendemokraterne er med.

Lige nu fremlægger de finansloven for 2022.

- Vi holder hånden under vores velfærd. Der er sat penge af til vores skoler, vores børn og vores ældre, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Og gratis tandlægehjælp for unge mennesker er altså en af de ting, de er nået til enighed om.

I aftalen ligger mulighed for gratis tandeftersyn- og pleje af tænderne gennem den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

- Det er en stærk velfærdsrettighed, og vi synes, det er skørt, at hvis man brækker benet, kan man få hjælp i sundhedsvæsenet, men hvis man knækker en tand, så dækker velfærden ikke, siger politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen, der er glad for, at unge nu får den gratis tandpleje.

Derudover har partierne bestemt, at du ikke længere skal kunne få et skattefradrag, hvis du har haft hjælp fra håndværkere.

Håndværkerfradraget bliver nemlig afskaffet.

Det er Radikale Venstres formand Sofie Carsten Nielsen godt tilfreds med:

- Vi dropper det håndværkerfradrag, der har sat bål til et i forvejen ophedet bolig- og byggemarked.

Mere til skolebørn og lærere

Regeringen og aftalens partier er også blevet enige om, at der skal være et loft over, hvor mange børn der fremover må sidde på skolebænken i de mindste klasser i folkeskolerne.

Helt konkret skal der være et loft på 26 elever i 0.-2. klassetrin.

- Det er der, hvor udfordringen er allerstørst for vores børn, i forhold til at have ro på, have stilhed i klassen og have opmærksomhed omkring det enkelte barn, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der kalder det 'Børnenes finanslov.'

I særlige tilfælde kan loftet dog hæves til 28 børn.

Det er ikke kun et loft over antallet af børn i klasseværelserne, som partierne har besluttet i denne omgang.

Man skal også have lov at lade sit barn blive i børnehaven, hvis man ikke synes, det er parat til at starte i skole. Det skal ske ud fra en vurdering lavet af lederen for dagtilbuddet, pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommende skole.

Og så skal der bruges penge på at forbedre uddannelsen af dem, der underviser vores børn i dansk og matematik, og meget andet, i de første 10 år af deres skoletid. Læreruddannelsen skal med andre ord have et løft.

Klima og sundhedsvæsen

I løbet af weekenden har regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fremlagt flere delaftaler som en del af Finansloven.

Klokken 21.00 søndag aften fremlagde de den sidste delaftale i denne finanslov. Aftalen er en sundhedpakke, der tilfører én milliard kroner til sundhedsvæsenet. De penge skal gå til at afhjælpe det pres, der lige nu er på blandt andet sygehusene.

Det er endnu ikke klart, hvordan pengene præcis skal skaffe mere arbejdskraft og afhjælpe pukler. Pengene skal nemlig uddeles af regionerne, der beslutter hvor pengene bliver brugt bedst.

Men det er ikke kun sundhedsvæsenet, der har fået opmærksomhed.

I lørdags var det en delaftale om klima, der så dagens lys.

Her har partierne besluttet, at der skal produceres næsten dobbelt så meget strøm fra havvindmøller frem mod 2030, som der bliver i dag. Helt præcist to gigawatt mere end det, der allerede er planlagt.

Desuden er der også blevet afsat penge til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med 0,5 mio. tons.