Finansloven 2007 - sådan ser den ud

Årets finanslov flytter rundt på usædvanligt mange penge. Dansk Folkeparti hentede de sidste vigtige stik hjem under forhandlingerne, men der blev også indgået en række forlig med andre partier.

Finansloven 2007 er nu forhandlet færdig. Det blev til en række brede forlig, men slutspurten stod Dansk Folkeparti for. Partiet satte stort fingeraftryk på aftalen, som betyder, at der flyttes rundt på usædvanligt mange penge. (Foto: Linda Henriksen © DR)

Finansloven for 2007 er endeligt faldet på plads, udover forhandlingerne de sidste par dage, er der blevet indgået en lang række forlig op til den endelige forhandling af finansloven.

På mange måder har forhandlingerne om finansloven 2007 været usædvanlig og på samme tid har den været lavet helt efter bogen.

Flere brede forlig

Det usædvanlige består i, at en stor del af forhandligner har handlet om at fordele penge, som allerede var afsat i tidligere aftaler, mellem brede flertal i folketinget. Det handlede følgende forlig om; velfærdsforliget, globaliseringspuljen, trafikforliget og dele af politiforliget og sidst men ikke mindst satspuljemidlerne.

De sidste detaljer

Det sædvanlige ved finansloven, var at regeringen vanen tro endte med at forhandle de endelige aftaler på plads med Dansk Folkeparti. De øvrige partier sad ikke med ved bordet. Forhandlingerne mellem Dansk Folkeparti og regeringen betød at der yderligere blev besluttet en række initiativer, som tilsammen udgør cirka to milliarder kroner af den samlede finanslov.

Facebook
Twitter