Finansloven nærmer sig: Her er de store knaster i forhandlingerne

Flyafgifter, corona-vinterpakke og rettigheder til fødende skaber debat ved forhandlingsbordet.

Dette års finanslov nærmer sig - men der er nogle emner, så som flyafgifter, der lægger op til debat og lange forhandlinger. Få et overblik her. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er lige nu i gang med at lægge sidste hånd på dette års finanslov. Nu skal de sidste brikker lægges i det store pengepuslespil - for hvilke områder skal regeringen prioritere det kommende år?

Vi har samlet et overblik til dig over de største knaster mellem regeringen og støttepartierne i finanslovsforhandlingerne.

Flyafgifter

Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil gerne have flyafgift på finansloven (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Et af de steder, hvor forhandlingspartierne kan støde hovederne sammen, er, når snakken falder på flyafgifter.

For i denne uge gik de tre støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten sammen og oplyste i en fælles pressemeddelelse, at de sammen kræver en flyafgift på finansloven.

- Danmark er ét af kun fire lande i EU, der ikke har indført en flyafgift, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, i pressemeddelelsen.

Partierne har ikke et fast bud på, hvordan en sådan afgift på fly helt konkret skulle udmønte sig. Det er noget, som skal forhandles på plads efterfølgende. Men en ting er sikkert, de vil have flyafgifter på finansloven.

- Det giver ikke nogen mening, at regeringen tøver, når branchen vil gøre flyrejser grønnere med en afgift. Lad os komme i gang, udtaler Sofie Carsten Nielsen, der er Radikale Venstres politiske leder.

Og det er slet ikke klart, om regeringen er vild med den idé - for Socialdemokratiet har gennem de seneste år vævet lidt frem og tilbage med, om de er for eller imod flyafgifterne. Tilbage i 2019 sagde regeringen, at de var åbne for at se på, hvordan afgifter kunne hjælpe regeringen til at nå deres mål om reducering af drivhusgasser.

Men i oktober i år har partiets klimaordfører Anne Paulin udtalt til Ritzau, at regeringen ikke var klar til at hoppe med om bord.

- Regeringen er dog ikke på nuværende tidspunkt parat til at følge op på støttepartiernes krav om en flyafgift. Men ingen forslag afvises på forhånd.

Hjælp til sundhedsvæsenet

Der skal laves en corona-vinterpakke til sundhedsvæsenet. Men der er uenighed mellem partierne om, hvor stor den skal være. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

Rundt om forhandlingsbordet bliver det også diskuteret, hvor meget hjælp sundhedsvæsenet skal have. Regeringen har nemlig selv meldt ud, at de forhandler om en midlertidig pengepulje til sundhedsvæsenet sammen med støttepartierne.

- Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er udsat for et betydeligt pres i øjeblikket. Coronapandemien gør, at det vil blive et problem hen over vinteren, hvorfor vi nu forhandler om en midlertidig corona-vinterpakke, der skal afhjælpe det pres, sagde socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Berlingske i starten af denne uge.

Men hvor stor skal vinterpakken være? Ja, det er der ikke ét entydigt svar på. Enhedslisten har sat et krav om to milliarder til pengepuljen, mens SF's krav kun lyder på det halve - nemlig én milliard kroner.

- Jeg tror ikke, at vi kommer under at snakke minimum en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, har partiformand for SF Pia Olsen Dyhr været ude at sige.

Men i Enhedslisten er man bange for, om sundhedsvæsenet kan komme igennem vinteren, hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt, siger politisk ordfører for partiet Mai Villadsen til Ritzau.

- Derfor har vi sagt, at der bør være et akut løft på to milliarder kroner, som kan gives til blandt andet lønninger til de lavest lønnede grupper.

De Radikale bakker imidlertid ikke op om at indføre rettigheden. Partiet har ikke rejst store krav på sundhedsområdet, men vil i stedet prioritere blandt andet folkeskolelærerne.

Rettigheder til fødende

SF og Enhedslisten vil have penge på bordet til landets fødeafdelinger. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Danmark)

Noget, som har fået særligt fokus i dette års forhandlinger om sundhedsvæsenet, er fødselsområdet. For her er der også opstået debat partierne imellem.

Socialdemokratiet gik nemlig for tre år siden til valg på, at nybagte forældre skulle have ret til to døgns ophold på hospitalet. Men det er ikke blevet til noget, og det har fået SF og Enhedslisten til at kritisere regeringen for at svigte på fødselsområdet.

Regeringen har ikke selv lagt op til at prioritere området i deres finanslovsudspil, men socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, bekræfter, at det er på forhandlingsbordet.

- Regeringens finanslov er jo velkendt. Nu drøfter vi så, hvad der øvrigt er af forslag til næste års finanslov. Og i den forbindelse kan jeg bekræfte, at vi diskuterer forholdene for landets fødende.

Hos Enhedslisten har man meget svært ved at se, at der kan blive landet en aftale, uden der er fundet penge til fødegangene.

- Vi skal have et løft af fødegangene på den nuværende finanslov. Det arbejder vi benhårdt for i de her timer. Situationen er så akut og presserende, sagde Mai Villadsen til DR tidligere på ugen.

Også SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have, at regeringen smider pengene på bordet.

- Det er helt absurd, at regeringen ikke har leveret på det løfte, de gav før valget. Det er jo det, alle går og venter på stadigvæk. De har ikke haft pengene på bordet, trods de adskillige gange har sagt, de nok skulle komme med pengene, siger hun.

Hvordan pengene ender med at blive fordelt, er endnu ikke klart. Det er dog slået fast at dette års finanslov officielt er forsinket. Det erkender finansminister Nicolai Wammen i et brev til Folketinget formand. Regeringen havde ellers planlagt den sidste afstemning i Folketinget om finansloven skulle finde sted den 15. og 16. december - men da forhandlingerne stadigvæk er i gang, så bliver det nok først i uge 51, altså samme uge som juleaften.

En ny finanslov skal være stemt igennem Folketinget inden det nye år. Det følger af grundloven. Hvis regeringen ikke når at få flertal, så skal der i stedet fremsættes en midlertidig bevillingslov.

FacebookTwitter