Finansminister skeptisk over for DF-forslag om folkepension

Dansk Folkeparti er klar til at opsige forlig om satspuljen for at give pensionister flere penge.

Finansminister Kristian Jensen (V) er ikke umiddelbart tilhænger af at ændre på satspuljemodellen, sådan som Dansk Folkeparti lægger op til. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Dansk Folkeparti er klar til at tage et opgør med den praksis i satspuljen, der betyder, at indkomsten for folkepensionister ikke følger den generelle lønudvikling i Danmark.

Som det er i dag, tilbageholdes op til 0,3 procent af reguleringen af folkepensionen og andre overførselsindkomster for at finansiere puljen.

Det betyder, at folk på overførselsindkomst har en mindre årlig indkomststigning end folk med lønindkomst. Den udhuling skal stoppes for pensionisterne, lyder det fra DF.

Regeringen kommer til at se nærmere på forslaget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret, men allerede nu lyder der skeptiske toner fra finansminister Kristian Jensen (V).

- Jeg synes, det er en god ide at have en satspulje, og det er rigtigt at reservere nogle penge derfra. Og ældre er faktisk også modtagere af midlerne, der bliver samlet op i satspuljen, siger han i P1-programmet Slotsholmen.

DF: Udhuling af folkepensionen

Finansministeren leder også opmærksomheden mod den aftale, der blev lavet kort efter folketingsvalget i 2015. Med den aftale gik alle partier undtagen Enhedslisten sammen om at forny den knap 30 år gamle politiske aftale om satspuljen.

- Den aftale er Dansk Folkeparti også en del af. Derfor går jeg ud fra, at de aftaler, man indgår, som Dansk Folkeparti jo har tradition for, bliver overholdt. Ændringer ville i givet fald betyde, at alle partier skal være enige om at lave de her regelsæt om, siger Kristian Jensen.

Ældre Sagen har i flere år opfordret til at ændre modellen og lade folkepensionen følge lønudviklingen. De har beregnet, at den nuværende model fra 1994 har betydet, at en enlig folkepensionist må undvære 8.000 kroner hvert år, i forhold til hvis pensionen var steget ligeså meget som lønningerne.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kritiserer, at det er sket en udhuling af folkepensionen, og mener, at det nu er på tide at få ændret finansieringen af satspuljen.

- Der ligger et forlig på området, og der er indgået en aftale, som vi holder. Men nu er det den sidste finanslov inden et valg, så vi vil åbne dagsordenen, om det er rimeligt, at en så stor del af befolkningen, som har et relativt lille rådighedsbeløb, stadig skal bidrage med over 50 procent til satspuljen, siger han.

Ny aftale i 2015

Men det ville jo så betyde, at I skal opsige et forlig?

- Det gjorde man også sidste gang, fordi den tidligere S-ledede regering lavede en skattereform for 2012, hvor man sagde, at folk på overførselsindkomst ikke skulle stige med det, som resten af samfundet gør. Efter valget var der et stort flertal for at holde fast i det og lave det om igen. Derfor gik vi ind og lavede den her aftale og trådte ind i satspuljen igen, siger René Christensen.

Han henviser til, at skattereformen fra 2012 fastfrøs overførselsindkomsterne i en periode for at skaffe penge til skattelettelser. Det betød reelt en opsigelse af satspuljeforliget.

Derfor valgte den smalle Venstre-regering efter valget i 2015 at lave en ny politisk aftale om reguleringen.

Bortfalder aftalen om satspuljen vil det i princippet betyde, at politikerne hvert år sammen med finansloven skal beslutte sig for, hvor meget overførselsindkomsterne og alle andre offentlige ydelser skal stige – eller falde.

Satsreguleringen bruges også til for eksempel at afgøre, hvor meget personfradraget årligt stiger.

DF: Ikke svært

Men det tror Dansk Folkeparti ikke vil ske. Partiet forventer, at der kan laves en ny aftale, hvor folkepensionisterne holdes udenfor.

- Systemet skal fortsætte fremadrettet, hvor man bare tager folkepensionisterne ud af ligningen. Det er ikke bureaukratisk tungt eller svært. Folkepensionisterne skal bare ikke være en del af satspuljefinansieringen, siger René Christensen.

- Det her handler ikke om at nedlukke satspuljen. Det handler om, at der er en række borgere, man tager ud, som ikke har samme mulighed for at øge deres indtægt, og de skal have lov at holde fast i den prisudvikling, der er i samfundet, siger finansordføreren.

Satspuljen er målrettet socialt udsatte og fordeles hvert år blandt aftalepartierne sammen med finansloven. Derfor bliver den også kaldt for de svages finanslov.