Flere end forventet har under 3.000 kroner ud af at gå på arbejde

Efter mange års fald i antallet af personer, der har et mindre beløb ud af at gå på arbejde, viser en ny prognose nu, at antallet ikke vil falde så meget som hidtil antaget.

- En forskel på 3.000 kr. på at være i et mindstelønsjob og være dagpenge er en mærkbar forskel, synes jeg. Men vi vil gerne have, at den forskel bliver større, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Det skal kunne betale sig at arbejde.

Sådan har mantraet lydt fra skiftende regeringer i årevis.

Og i den politiske debat har det blandt andet været defineret som, at der helst skal være en økonomisk gevinst på over 3.000 kroner om måneden ved at gå på arbejde sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse.

De senere år er da også over 100.000 flere danskere, som har fået udsigt til en gevinst på over 3.000 kroner om måneden ved at arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse. Det skyldes blandt andet en række økonomiske reformer og skattelettelser de seneste par årtier. Og den udvikling fortsætter frem til 2025, hvor stadig færre personer har under 3.000 kroner i økonomisk gevinst ved at arbejde.

Men nu viser tal fra Finansministeriet, at udviklingen ikke bliver så god som tidligere forventet. Efter mange års fald i antallet af danskere, der har under 3.000 kr. ud af at gå på arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse, går det målt på den skala nu den forkerte vej. En prognose viser, at når flere reformer er fuldt indfaset, vil der i 2025 være 25.000 flere personer med en mindre gevinst end hidtil antaget.

- Det er en dårlig udvikling, for det er rimeligt, at folk får noget ud af at gå på arbejde. Hvis vi gerne vil have nogle til at arbejde, så er det nok en forudsætning, at folk tjener nogle penge ved at gøre det, siger De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg.

Andreas Steenberg er politisk ordfører hos Radikale Venstre. Han blev valgt til Folketinget i 2011. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Da Finansministeriet op til folketingsvalget i 2019 lavede et skøn over udviklingen, lød vurderingen, at der vil være 109.000 personer i 2025, som har under 3.000 kroner om måneden ud af at gå på job sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse. Her to år senere har Finansministeriet opjusteret tallet, og vurderer nu, at 134.200 personer i 2025 vil have under 3.000 kroner om måneden ud af at gå på job sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse.

Bekymrende, mener Venstre

Og udviklingen øger behovet for at gøre det økonomisk mere fordelagtigt at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, mener de Radikale.

- Skattelettelser på arbejde vil betyde, at man får mere ud af at gå på arbejde, siger Andreas Steenberg.

- Det er dybt bekymrende, at udviklingen går den forkerte vej, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

- Gevinsten ved at tage et arbejde skal være mærkbar, så det altid kan betale sig at arbejde. Og vi er optaget af at lette skatten i bunden, så det bliver mere attraktivt, siger Sophie Løhde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at tallene er ´svære´ at sammenligne.

- Det afspejler ikke nødvendigvis nogen udvikling, at der er lavet ændringer i prognoserne, siger Peter Hummelgaard.

Så hvad skyldes det, at I nu vurderer, at i antallet af personer, der har et mindre beløb ud af at gå på arbejde, ikke vil falde så meget som hidtil antaget?

- Det kan dække over mange forskellige bevægelser på vores arbejdsmarked, heriblandt at lønningerne formentlig ikke stiger lige så meget, som man for år tilbage troede, de ville gøre.

Men er det en ærgerlig udvikling eller positiv udvikling, at antallet ikke vil falde så meget som I hidtil har troet?

- Det synes jeg ikke, at man kan sige, for de bevægelser, der ligger til grund for ændringen i prognosen, afspejler ikke nødvendigvis en negativ udvikling. Det kan sagtens være, fordi vores arbejdsstyrke er vokset, eller fordi der arbejder flere i bestemte brancher, hvor lønnen ikke er særlig høj, siger Peter Hummelgaard og tilføjer:

- 97 procent af de her 134.000 er jo dagpengeforsikrede så mest af alt dækker det over, at det godt kan svare sig – og heldigvis gør de fleste også det – at forsikre sig selv mod arbejdsløshed. Og bliver man arbejdsløs, så skal man ikke flytte fra hus og hjem.

Nyt ydelsessystem på vej

I 2014 var det ifølge Finansministeriet 259.000 danskere, der havde under 3000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde sammenlignet med at være på offentlig ydelse. Som følge af flere reformer under skiftende regeringer er antallet siden faldet markant. I år skønner Finansministeriet, at tallet er 139.100 personer. Og når forskellige politiske initiativer og reformer er fuldt indfaset, vil det altså ifølge Finansministeriet falde lidt mere - til 134.200 personer.

Statsminister Mette Frederiksen fotograferet under årets Folkemøde på Bornholm. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

I forbindelse med nedsættelsen af en Ydelseskommission, der skal danne grundlag for et nyt ydelsessystem, har regeringen fastslået, at 'der skal være en klar økonomisk gevinst ved at arbejde'. Og i sidste måned understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at målet med en kommende reform af ydelserne blandt andet vil være at imødekomme, at ’det for nogle næsten ikke kan betale sig at arbejde.’

Peter Hummelgaard, hvor mange penge skal der være for, at det kan betale sig at arbejde?

- Vi har ikke et måltal. Altså en forskel på 3.000 kroner på at være i et mindstelønsjob og være dagpenge er en mærkbar forskel, synes jeg. Men vi vil gerne have, at den forskel bliver større. Vi vil gerne have, at folk på mindstelønninger får højere lønninger. Vi vil gerne have, at lønningerne ikke bliver trykket ned af udenlandsk uorganiseret arbejdskraft. Vi vil gerne have, at det bliver ved med at kunne betale sig at forsikre sig imod arbejdsløshed, siger Peter Hummelgaard.

Så hvis I gerne vil arbejde for, at der er flere, som har en mærkbar økonomisk gevinst ved at arbejde, hvordan vil I så sikre jer, at det sker?

- En af de ting er at blive ved med at sørge for, at forudsætninger er tilstede for, at lønmodtagerne organiserer sig, så de kan aftale sig til bedre lønninger. Og sørge for at forhindre at uorganiseret udenlandsk arbejdskraft trykker lønningerne ned i mindsteløn-jobbene. Og for det tredje synes jeg også hele tiden, at man kan diskutere skattevilkårene for folk i lavtlønsbrancher, siger Peter Hummelgaard.

Når politikerne snart skal igang med at fohandle om et nyt kontanthjælpssystem, bliver opgaven endnu større som følge af den nye udvikling, mener både Venstre og de Radikale.

- Virksomhederne mangler folk, og så nytter det jo ikke noget, at folk får en mindre grund til at gå på arbejde. Det er vi nødt til at løse, siger Andreas Steenberg.

Venstres politiske ordfører hæfter sig ved, at opgørelsen ikke tager højde for, at S-regeringen midlertidigt har forhøjet børnetilskuddet til fattige familier.

- Det gør tallene endnu værre. For færre kan det nu betale sig at arbejde, og det skyldes jo blandt andet, at regeringen sammen med de røde partier har givet 2.000 kroner ekstra skattefrit til arbejdsløse indvandrere. Dermed har man kraftigt sænket incitamentet til at stå op om morgenen og gå på arbejde, siger Sophie Løhde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk