Flere får arbejde, når Forsvaret køber dansk: Nordjyske smede blev fyret efter EU-udbud

Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse skal købe mere 'made in Denmark, mener flertal af partier. Forsvarsministeren er enig og laver ny strategi.

Et firma i Nordjylland har måttet fyre, fordi materielstyrelsen ikke længere køber tankvogne til militæret hos dem. (Foto: (C) DR)

Heine Larsen er klejnsmed hos et firma i Aalborg, der i mere end 20 år har bygget Forsvarets tankbiler.

Men ikke længere. Ordren på specialkøretøjer til diesel og flybrændstof er røget til Polen. Det betyder, at han har måttet vinke farvel til flere kollegaer.

Midt i en coronakrise, der i forvejen er hård ved Nordjylland.

- Det frustrerer mig helt vanvittigt at se, at arbejdspladser, der kunne have været her i huset, ryger direkte til Polen, siger Heine Larsen, der er tillidsrepræsentant for medarbejderne på værkstedsgulvet hos nordjyske HMK Bilcon.

- Den ordre, som man ikke vælger at lade os komme i betragtning til, ville betyde 15 ekstra kollegaer, som kunne have haft fast arbejde her.

Direktør: Har lige fyret 10

Han er ikke alene. På virksomhedens chefkontor troede Peter Jensby længe, at million-ordren på tankbiler ville komme hjem til ham som mangeårig betroet leverandør.

- Vores udstyr er det nyeste, så det er klart, at det vil være det, man egentlig også ønsker at få i Forsvaret. Det er ikke det, man får, hvis man køber en tankbil i Polen, fortæller Peter Jensby, der netop har afskediget 10 ansatte på grund af den tabte ordre.

- Man hælder alle vores skattekroner i kloakken ved at købe tankbiler i Polen. Det er en omkostning, som ender ude ved alle os skatteydere, siger Peter Jensby.

Flertal af partier: Mere made in Denmark

En holdning, som både erhvervs- og fagforbund samt en række partier på Christiansborg deler. Særligt set i lyset af coronakrisen, som hjælpepakker for milliarder af kroner har forsøgt at afbøde.

Forsvaret skal købe mest muligt ‘made in Denmark’.

- Man bliver nødt til at se mere sammenhængende på det som politiker og minister. Det skal ikke kun handle om at købe det billigst mulige ind. Man også, hvad der bliver givet tilbage til det danske samfund.

- Er der arbejdspladser, skaber det aktivitet i Danmark. Og nogle gange, så kan det billigste på lang sigt være at købe noget, der holder i længere tid, end en tankbil, der er produceret i Polen og som hurtigere går i stykker, siger Karsten Lauritzen (V), vikarierende forsvarsordfører.

Synspunktet får opbakning af flere partier i Folketinget. Det er Enhedslisten, SF, Venstre, Dansk Folkeparti samt Konservative.

- Jeg synes, vi skal sikre så meget dansk som muligt. Det giver dansk arbejdskraft. Men der er også det med, at tingene skal serviceres. Så jeg er meget stor tilhænger af, at man køber dansk, siger forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K).

Køber 10-15 procent i Danmark

Ifølge Dansk Industri og en undersøgelse fra EU Kommissionen fra 2016 lægger forsvaret cirka 10-15 procent af sine indkøb hos danske virksomheder.

I flere EU-lande, blandt andet Sverige, Frankrig, Tyskland og Storbritannien bliver 80-100 procent af indkøbene gjort hos virksomheder indenfor landets egne grænser.

Det er Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse (FMI), der står for at indkøbe alle militærets større anskaffelser. Lige fra F-35-kampfly, hovedpinepiller og til nye pulverslukkere.

Det er også FMI, der i sin tid besluttede, at den rekordstore handel på omkring 1.000 lastbiler til Forsvaret gik til Scania-koncernen. Den svenske koncerns datterselskab i Danmark fik aftalen efter et omfattende EU-udbud.

Aftalen gjorde, at Scania selv kunne bestemme, at en polsk underleverandør skulle bygge brændstof-tankbilerne, fremfor militærets mangeårige nordjyske leverandør.

Materielstyrelsen forklarer, at man som dansk myndighed er forpligtet til at følge EU’s udbudsregler.

En fortolkning, der har ændret sig gennem årene. Men det er politikerne, der skal sætte kursen, skriver FMI.

- Vi opererer inden for de rammebetingelser, som er opstillet - herunder ikke mindst gældende lovgivning.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener ikke det er realistisk at komme helt op på, at 90% af indkøb til forsvaret kommer til at være fra danske leverandører, da eksempelvis kampfly er en stor udgift, der ikke produceres i Danmark.

- Men på det højteknologiske område og på hele det maritime område, på hele IT-området, der er Danmark faktisk ganske godt med. Også når det handler om eksport til andre lande. Så der er da bestemt nogle spor, som jeg synes vi skal forfølge, siger hun til TV Avisen.

Kritik: Brug bagdør mere

Ifølge kritikerne af indkøbspolitikken, så findes der en bagdør til EU’s strenge udbudspolitik, der skal bruges mere. Nemlig EU-traktatens artikel 346.

Med den i hånden kan medlemslandene frit beslutte, hvem der skal levere til militæret. Og den bør Danmark benytte i langt højere grad.

Det mener blandt andre forsvarsministerens partifælle, Bjarne Laustsen (S), der er medlem af beskæftigelsesudvalget.

- Det kan jeg se, at de andre lande gør. Når jeg kan se, Tyskland køber 86 procent tysk produceret materiel, så bør vi også komme op i nærheden af det i Danmark

Brancheorganisationen Danske Maritime opfordrer til, at Søværnets kommende nybygninger bliver lagt i Danmark,

- Vi kunne løfte alle opgaverne. Vi har rigtig dygtige værfter, det er ikke spørgsmålet. Det er kun spørgsmålet, om man er interesseret i det, siger direktør Jenny Braat.

- Der er helt sikkert mange hundrede arbejdspladser på spil. Og det er højteknologiske arbejdspladser og det er godt lønnede arbejdspladser, siger Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen.

Danmark har været meget restriktive, når det handler om at overholde EU-lovgivning på området, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S)

- Vi har været duksen i klassen. Og det skal vi jo ikke blive ved med at være, når det viser sig, at vi er helt til grin, og at andre lande ikke gør det samme, siger hun.

Minister laver ny strategi

Venstres Karsten Lauritzen erkender, at også politikerne har været for glade for billigst-er-bedst-indkøb.

- Politisk har vi haft fokus på at købe det billigste ind. Hvis man køber en lidt bedre kvalitet, så bliver det dyrere, men så er der flere danske producenter, der kan være med, og det giver flere arbejdspladser, siger han.

Hos HMK Bilcon i Aalborg opfordrer man forsvarsministeren til at instruere indkøbsstyrelsen til at købe mere dansk.

- Hvis ikke vi får solgt til vores loyale kunder, som vi normalt sælger til, betyder det simpelthen, at vi ikke har arbejde nok. I bund og grund kan det betyde, at vi skal ud at afskedige nogle. Men jeg håber ikke, at det sker, siger tillidsrepræsentant Heine Larsen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er åben for forslaget.

- Jeg ønsker, at Forsvaret benytter sig af danske leverandører. Og jeg er i fuld gang med at udarbejde en ny forsvarsindustriel strategi. Det er vigtigt, at Forsvaret også bidrager til at holde hjulene i gang i Danmark, siger hun i en skriftlig kommentar.

En kommentar hun uddyber i TV-Avisen:

- Jeg vil i hvert fald gerne markant højere op, end der hvor vi ligger i dag.

Forsvarsministeriet oplyser dog, at man ikke uden videre kan benytte ‘EU-bagdøren’ artikel 346.

- Fra dansk side skal man kunne godtgøre, at anskaffelsen ikke kunne være foretaget i tættere samspil med EU-retten, skriver ministeriet.

Artiklen er opdateret med citater fra Forsvarsminister Trine Bramsen, fra et interview i TV-Avisen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter