Flere penge på værnepligtige og fregatter: Partier vil hæve forsvarsbudgettet med 18 milliarder

Partier vil hæve forsvarsbudgettet, så det svarer til to procent af BNP og eventuel have en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold.

Flere penge på militært materiel og værnepligtige. Det er ønsket fra flere partier, der forhandler om at hæve det danske forsvarsbudget til to procent af vores BNP. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Krigen i Ukraine kan føre til et vendepunkt i dansk forsvarspolitik.

For flere partier vil nu styrke det danske forsvar markant.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) mener, det er vigtigt at sende et signal om, at Danmark er helt fremme, når det gælder Nato-samarbejdet.

Det nuværende forsvarsforlig udløber i 2023, og regeringen og flere partiledere er nu i gang med at forhandle om en mulig oprustning.

- Situationen er alvor. Vi har brug for, at Danmark kan være med helt i front i vores afskrækkelse af Putin og Rusland, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

- Vi har en situation, hvor der er krig i Europa. Noget, som ingen af os formentligt havde troet, vi skulle opleve igen - men det er nu engang virkeligheden. Vi har skåret ned for udgifterne til vores forsvar, og der er vi altså et helt andet sted nu. Og det er der altså brug for, vi gør noget ved, siger Venstres formand Jakob Ellemann Jensen.

Flere værnepligtige og mere materiel

På partiernes forhandlingsbord ligger en principbeslutning om, at Danmarks forsvarsbudget skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet (BNP), som Nato-medlemmer aftalte at arbejde henimod på et møde i Wales i 2014.

For at nå det mål kræver det, at partierne finder yderligere 18 milliarder kroner at poste i forsvaret.

- I forhold til de næste forhandlinger om nyt forslagsforlig, så er det en præmis i de drøftelser, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Danmark skal om otte-ti år bruge to procent af vores BNP på forsvaret, mener Venstres formand Jakob Ellemann Jensen.

Og der er rigtig meget at bruge pengene på, lyder det fra Venstre.

- Materiel til forsvaret er ikke bare noget man bare lige køber i Harald Nyborg, det er altså noget, man skal sørge for at bestille i god tid, det ska specialfremstilles. Og så skal vi have uddannet personel, vi skal skrue op for vores antal af værnepligtige, vi har udfordringer på cyber, og vi har udfordringer i Arktis, siger Jakob Ellemann Jensen (V).

18 milliarder skal findes: Frihed over skattestop

Står det til Venstre, så skal forsvarsbudgettet nå op på to procent i løbet af en periode på otte til 10 år. Det samme lyder fra Dansk Folkeparti.

Men hvordan pengene skal findes, det vil Venstre holde på til forhandlingslokalet.

- Det er vigtigt at sige, jamen vi har et skattestop, vi har et velfærdsløfte, siger Jakob Ellemann Jensen.

Venstre har haft et skattestop i rigtigt mange år. Men direkte adspurgt, er skattestoppet vigtigere end danskernes sikkerhed?

- Der er ikke noget, der er vigtigere end Danmarks frihed, der er ikke noget, der er vigtigere end danskernes sikkerhed og danskernes frihed. Intet. Men, skattestoppet er også væsentligt, for det er også danskerens sikkerhed for at de ikke lige pludseligt bliver flået fra den ene dag til den anden, siger han.

Så jeg hører dig faktisk sige, at skattestoppet ikke er urørligt med den situation, vi står i nu?

- Det, du hører mig sige, det er, at der er ting, der er vigtigere end andet, og det vigtigste for mig, det er Danmarks frihed. Det har det alle dage været, det er det stadig.

SF's formand Pia Olsen Dyhr har derimod ikke noget problem med at hæve skatten for at finansiere et styrket forsvar, så udgiften ikke vil gå ud over velfærd, siger hun i et interview med Berlingske.

Mulig folkeafstemning på vej

(Foto: Line Rønn Tofte DR Nyheder)

Samtidig lyder ønsket fra flere partier, at danskerne skal tage stilling til, om vi fortsat skal have et forsvarsforhold, der blandt andet betyder, at Danmark ikke er med i de dele af EU's politik, der handler om forsvar. Det vil sige, at vi for eksempel ikke skal deltage i EU's militære operationer.

Partierne har i gentagende løfter sagt, at det vil kræve en folkeafstemning at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Står det til regeringen, så skal det afgøres i Folketinget, om en folkeafstemning skal finde sted.

- Det, vi ser nu i Europa i Ukraine, det sætter en hel ny sikkerhedspolitisk dagsorden i Europa. Det vækker så stor forargelse blandt danskerne og i Europa, at der sker et skifte, siger Morten Bødskov.

- Man kan se det sådan, at diskussionen vil tage til, og det vigtigste er, at signalet og retningen er der enighed om. Vi skal være aktive i forsvaret i Østersøen og det baltiske område, siger han.

Venstre har i flere år talt for at lade danskerne stemme om forsvarsforbeholdet. Og det kan kun gå for langsomt, lyder det fra partiformanden.

Og i lyset af krigen i Ukraine mener han, at forbeholdet skal afskaffes.

- Det at deltage i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde, det betyder jo, at vi er med ved bordet. At vi er med i de træningsmissioner, der er i Europa. Så sent som i sidste uge umiddelbart inden invasionen, planlagde man en europæisk træningsmission af ukrainske soldater. Det kunne Danmark ikke være med i. Helt ærligt - det skal vi da være, siger Jakob Ellemann Jensen.

DF: USA og ikke EU er vores sikkerhed

DF-formand Morten Messerschmidt mener, vi skal beholde forsvarsforbeholdet.

Dansk Folkeparti er også klar på at nå målet om de to procent på forsvar.

- Jeg tror, man skal lave et mål ude i 2030, og så gradvist indfase hvor vi kan få flere værnepligtige og flere fregatter, siger partileder Morten Messerschmidt, der 'sagtens' kan finde pengene på udlændingeområdet og på ulandsbistand.

- Der, hvor vi siger fra, er at skære på velfærden i sundhedssystemet eller for ældre, siger han.

Men det er meget vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi fastholder forsvarsforbeholdet i Danmark.

- Jeg ønsker ikke, at det danske forsvar skal underlægges EU-kommissionen. Jeg synes, det er helt afgørende, at vores forsvar og vores sikkerhedspolitik er forankret i de to poler, der hedder Storbritannien og USA og ikke Macron eller Olaf Scholtz (Frankrigs præsident og Tysklands kansler, red.), siger han og fastholder, at USA er afgørende for Danmarks frihed.

- Helt grundlæggende skal Danmark ikke være med til at opbygge en europæisk modpol til USA eller Nato, det er derfor jeg holder fast i forbeholdet, siger han.