Flere støttepartier vil ikke stemme for Tesfayes hastelov

Hverken Enhedslisten eller De Radikale bakker op om regeringens lovforslag om fremmedkrigere.

De Radikale vil ikke stemme for regeringens forslag om, at fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab kan få frataget deres danske statsborgerskab administrativt. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det bliver hverken med opbakning fra Enhedslisten eller De Radikale, hvis regeringens forslag, om at den siddende udlændinge- og integrationsminister fremover skal kunne tage det danske statsborgerskab fra fremmekrigere med dobbelt statsborgerskab, bliver vedtaget i Folketinget.

- Vi er enige i, at man skal kunne miste sit dobbelte statsborgerskab, hvis man begår terror eller bliver dømt for landsforræderi, men det afgørende er, at man bliver dømt. Derfor må det være op til en domstol, siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

Ifølge regeringens forslag, der i denne uge bliver hastebehandlet i folketinget, skal udlændinge- og integrationsministeren fremover kunne tage det danske statsborgerskab fra fremmedkrigere, der også er statsborger i et andet land, uden at domstolene er inde over, som det ellers er i dag.

Dog har man mulighed for at få sin sag prøvet ved en domstol inden for fire uger, hvis man er uenig i frakendelsen af sit statsborgerskab.

Forslaget er blevet kritiseret af flere foreninger og organisationer, der blandt andet har kaldt det ”en kortslutning af de retsgarantier vi hylder i Danmark”.

Enhedslisten stemmer også imod. SF er overvejende positive

Et andet af regeringens støttepartier, Enhedslisten, meldte allerede ud i sidste uge, at de ikke støtter op om forslaget.

Peder Hvelplund, der er indfødsretsordfører i partiet, kalder forslaget et brud på helt basale principper i en retsstat, at ministeren fremover skal kunne beslutte, om statsborgerskabet skal tages fra fremmedkrigerne.

- For det første er der ikke nogen sikret ret til en domstolsprøvelse - det er bare en mulighed, man har inden fire uger. For det andet, så skal ministeren træffe afgørelserne ud fra nogle oplysninger, som kun ministeren kender til, siger han.

SF er overvejende positive over for forslaget, men har tre ændringsforslag, siger Halime Oguz, der er indfødsretsordfører i partiet.

- Det er vigtigt, at denne her lovgivning bliver præciseret således, at den ikke rammer for eksempel nødhjælpsarbejdere eller journalister, der tager derned (red. til Syrien) eller vores allierede kurdere. Og så er det vigtigt, at de her personers sager, kommer for en domstol, uanset om de reagerer eller ej.

Derudover vil både SF og De Radikale have forslaget vedtaget med en såkaldt solnedgangsklausul, så reglerne automatisk bortfalder, hvis de ikke bliver vedtaget igen.

- Altså hvis ikke lovforslaget kan vedtages indenfor et års tid med helt almindelig lovbehandling, så skal det bortfalde. Det vil vi arbejde for at skaffe flertal for i Folketinget, siger Morten Østergaard.

Ministeren af viser kritikken

Udlændinge- og integrationsminister Mattis Tesfaye (S) afviser kritikken af, at forslaget skulle være i strid med gældende retsprincipper, og at det går for hurtigt:

- Det kan godt være, at der nogle, der mener, at der skal være en fire ugers høringsperiode, og der kun har været én uge, men der har jeg simpelthen vurderet befolkningens sikkerhed mest, siger han.

- Jeg kan bare sige, at der har været en henvendelse fra Justitsministeriet, som PET hører under, som siger, at det vil være gavnligt for Danmarks sikkerheds, hvis vi kan få hastebehandlet det her lovforslag, og det vil jeg simpelthen ikke sidde overhørigt.

Ministeren håber, at forslaget kan blive endeligt vedtaget allerede torsdag i denne uge. I morgen skal forslaget debatteres for første gang i Folketinget.