Flertal blandt V-borgmestre siger klart nej til tørklædeforbud

Mens partitoppen erklærer sig åben for et forbud mod at bære tørklæde i skolen, er et flertal af Venstres borgmestre imod.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil ikke sige klart ja eller nej til et tørklædeforbud i skolerne. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Det muslimske hovedtørklæde bliver igen debatteret på Christiansborg, efter at en kommission nedsat af regeringen i slutningen af august foreslog et nationalt forbud mod tørklæder i grundskolen.

Men et forbud er en helt forkert vej at gå, mener en stor del af Venstres borgmestre.

Her siger et flertal, at et tørklædeforbud er en dårlig idé. Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet.

- Jeg synes ikke om tørklædeforbud. Jeg synes i det hele taget ikke om ret mange forbud. Jeg kommer fra et parti, der går ind for det frie valg, siger borgmester i Viborg Kommune Ulrik Wilbek (V).

Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, er en af dem, der er modstander af et tørklædeforbud i skolerne. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Hos Jens Ejner Christensen (V), der er borgmester i Vejle Kommune, er linjen heller ikke til at tage fejl af. Han mener ikke, at politikerne skal blande sig i tørklæder.

- Jeg er ikke tilhænger af forbud mod tøj. Jeg synes, det er en farlig vej at lovgive om tøj i folkeskolen. Det mener jeg også ud fra et frihedssynspunkt, for hvad bliver det næste så?, siger han.

Pernille Beckmann (V) er borgmester i Greve Kommune, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i kommunen er på 13 procent. Hun er også modstander af et forbud mod tørklæder.

- Jeg synes, vi skal give vores borgere lov til at leve, som de vil, så længe de lever efter de danske værdier. Hvad man har på af hovedtørklæder i skolen, synes jeg ikke, Christiansborg skal beskæftige sig med, siger hun.

Venstre har i alt 34 borgmestre fordelt i landet. 19 af borgmestrene svarer til DR Nyheder, at de er imod et forbud, mens fire borgmestre ikke vil udtale sig. Ti borgmestre er ikke vendt tilbage på DR's henvendelse.

Ikke en eneste Venstre-borgmester erklærer sig som tilhænger af et forbud mod tørklæder i skolen.

Kalder forslag uliberalt

Forslaget om et nationalt forbud mod tørklæder i skolen kommer fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som regeringen nedsatte i januar.

Kommissionen fremsatte for to uger siden ni delanbefalinger, der ifølge kommissionen skal hjælpe unge piger med indvandrerbaggrund til at bryde negativ social kontrol.

Siden har et kommissionsmedlem foreslået at bløde forslaget op, mens et andet medlem er trådt helt ud af kommissionen, fordi hun ikke kan stå inde for forslaget.

Forslaget om et forbud blev åbent modtaget af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Til et læserarrangement hos Jyllands-Posten sagde han, at et tørklædeforbud godt kan være løsningen.

- Min holdning er, at det her skal vi kigge nærmere ind i. Jeg anerkender 100 procent denne problemstilling, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Men et forbud burde ikke komme på tale i et liberalt parti, lyder det fra flere af de adspurgte V-borgmestre.

- Når du spørger mig om forbud, svarer jeg nej som borgmester, men også som liberalt menneske. Skal vi så også bestemme, om piger må gå i korte bluser? Det er ikke en vej, det er værd at gå ned af, siger Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre Kommune.

Samme melding kommer fra borgmester i Norddjurs Kommune Kasper Bjerregaard (V).

- Som liberal har jeg svært ved, at vi blander os i, hvad for noget tøj folk har på, om det er kasketter eller tørklæder, siger han.

Ingen af borgmestrene ønsker dog at kritisere Jakob Ellemann-Jensens linje.

- Jeg mener ikke, vi skal ind at lave forbud. Men det er ham (Jakob Ellemann-Jensen, red.), du skal spørge om det, siger Kasper Bjerregaard.

Men hvad tænker du om, at han ikke afviser et forbud?

- Det er Jakob, der skal svare på det, han siger, ikke mig, lyder det.

Også i Socialdemokratiets bagland er der modstand imod et tørklædeforbud.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har kaldt forslaget om et tørklædeforbud for elever i 0. til 9. klasse for både "spændende" og "modigt".

- Hvis der kan laves en simpel model, der ikke skaber andre problemer, synes jeg, det er en supergod idé, sagde Kaare Dybvad Bek til Berlingske.

Men flere af Socialdemokratiets vestegnsborgmestre advarer mod et forbud.

Ellemann har tidligere afvist forbud

Det er ikke første gang, at hovedbeklædning har skabt debat i Venstre. Tilbage i 2017 skabte det intern strid, om Venstre skulle gå ind for et forbud mod brugen af niqab og burka i det offentlige rum.

Det endte med en model, hvor man gik ind for at forbyde at tildække ansigtet i offentligheden. Efterfølgende lød det i en kronik fra Jakob Ellemann-Jensen, der dengang var politisk ordfører for Venstre, sammen med Marcus Knuth og Jan E. Jørgensen, at man ikke ønskede at forbyde yderligere religiøse symboler.

- Vi støtter ikke et forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Vil man gå med kors, kalot, turban eller tørklæde og skilte med sin religion på den måde, er man fri til det, lød det i kronikken.

Alligevel afviser Jakob Ellemann-Jensen i dag ikke et forbud.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede, vil ikke kommentere på, at et flertal af Venstres borgmestre er imod et forbud mod tørklæder.

- Vi kommer ikke til at forholde os til, hvad alle mulige siger om det, vi kommer til at fokusere på, at der er et problem med social kontrol, og det vil vi gerne løse, siger Mads Fuglede.

Nu siger du 'alle mulige'. Det er et flertal af borgmestrene fra dit eget parti. Det vil du ikke forholde dig til?

- Vi forholder os til, at der er et problem med social kontrol. Om løsningen er det ene eller det andet, det har vi slet ikke taget stilling til endnu.

Men vil I lytte til baglandet, hvor et flertal af borgmestrene siger nej tak til et forbud?

- Vi lytter altid til vores bagland, og det kommer vi også til at gøre her. Men vi har ikke besluttet os for, hvilket greb der skal bruges. Derfor er det alt for tidligt at gå ind i en debat om de virkemidler, der måtte være, siger Mads Fuglede.

Kommissionen for den glemte kvindekamp forventes at komme med sin endelige rapport med samtlige anbefalinger næste år.