Flertal: De rige skal betale mere i skat

De, der tjener mere end én million kroner om året, skal betale mere i skat. Det mener et flertal af befolkningen, viser en meningsmåling.

De rige skal give flere af dem her til skattefar, hvis det står til et flertal af befolkningen. Det viser en meningsmåling lavet for TV Avisen. (Foto: Simon Bohr © Scanpix)

Et flertal af befolkningen mener, at det er en god idé at forhøje

skatten
for de personer, der tjener mere end en million kroner om året. Det viser en
meningsmåling
, som Capacent har lavet for TV Avisen.

61 procent af de

adspurgte
siger, at de enten er "meget enig" eller "enig" i, at de rige skal en ekstra tur over skattefars knæ.

S og SF i medvind

Målingen er dermed vand på Socialdemokraternes og SF's mølle. I sidste uge slog de to partier nemlig atter pjalterne sammen - denne gange med et forslag om, at alle danskere med en

indkomst
over én million kroner skal betale fem procent ekstra i
skat
af alt, hvad de tjener ud over den første million.

Det er et forslag, der vil ramme cirka 20.000 danskere på pengepungen.

26 procent af de

adspurgte
i Capacents måling erklærer sig enten "uenig" eller "meget uenig" i forslaget om at ramme de ringe hårdere.

11 procent er hverken enig eller uenig, mens to procent ikke ved, hvad de skal mene om idéen.

Undersøgelsen bygger på i alt 903 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

Facebook
Twitter