Regeringens ghettoudspil

Flertal forbyder kontanthjælpsmodtagere at flytte i ghettoer

Borgere på kontanthjælp må fremover ikke leje boliger i de hårdeste ghettoområder.

Som opfølgning på præsentationen af Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030 besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen Motalavej i Korsør fredag den 9 marts 2018. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I tirsdags blev et flertal på Christiansborg enige om den økonomiske ramme for de initiativer, der skal sikre regeringens ambition om et ghettofrit Danmark frem mod 2030.

Siden da har politikerne drypvist præsenteret delaftaler på henholdsvis bolig- og skoleområdet, og i dag har et bredt flertal så givet hinanden håndslag på en aftale indenfor beskæftigelsesområdet.

Som led i aftalen er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blevet enige om, at der skal indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de mest udsatte ghettoområder.

- Vi tager nye værktøjer i brug for at tage et opgør med parallelsamfund i Danmark, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelse.

- Det her kan være med til at forandre ghettoområderne og sætte en stopper for parallelsamfund, som er en alvorlig trussel mod vores moderne samfund.

Blandet beboersammensætning

I praksis betyder aftalen, at almene boligselskaber fremover ikke må udleje boliger i de hårdeste ghettoområder til folk, der modtager én af de tre ydelser.

De hårdeste ghettoområder er de boligområder, der fire år i træk har optrådt på regeringens ghettoliste. I dag bliver 16 ud af de i alt 30 boligområder, der står på ghettolisten, anset som "hårde ghettoer".

Partierne bag aftalen mener, at initiativet i sidste ende vil være med til at sikre en mere blandet beboersammensætning.

- I dag har vi 16 meget stærkt belastede ghettoområder, og hvis vi skal ændre beboersammensætningen, så skal vi også ændre på tilflytningen af folk, der er på overførelsesindkomster, siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Som udgangspunkt betyder aftalen også, at ydelsesmodtagere, der i dag står øverst på ventelisten til en ledig bolig i en af de hårdeste områder vil blive forhindret i at flytte ind.

Men som led i aftalen vil, der i værste tilfælde være undtagelser, siger Bent Bøgsted.

- Først og frem skal kommunen undersøge om de har andre boliger, de kan henvise til, men hvis kommunen virkelig ikke har andre muligheder, så kan de godt få lov til at flytte ind i området.

Aftaler på stribe

Delaftalen på beskæftigelsesområdet kommer direkte i kølvandet på den delaftale der blev indgået i onsdags på boligområdet.

Her blev et bredt flertal bestånde af samme partier enige om at sikre en bredere beboersammensætning i de boligområder, der fire år i træk er landet på regeringens ghettoliste ved at nedbringe andelen af de såkaldte almene familieboliger i de pågældende områder til 40 procent frem mod 2030.

Samtidig er et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blev et enige om at indføre sprogprøver i 0.klasse for at styrke elevernes sprog på de skoler, hvor der er en høj andel børn fra udsatte boligområder-

Tre sprogprøver i løbet af 0. klasse skal sammen med intensive danskforløb, sommerskole og en fjerde mulig prøve før første skoledag i 1. klasse give børnene et bedre dansk. Sprogprøverne skal være obligatoriske fra skoleåret 2019/2020.

Facebook
Twitter