Flertal hæver pensionsalderen i Folketinget

Et flertal på Christiansborg er enige om at hæve politikeres pensionsalder.

Der er flertal for små ændringer af politikernes pensions- og lønvilkår. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Et flertal på Christiansborg er blevet enige om at hæve politikeres pensionsalder.

Det viser en aftaletekst, som DR Nyheder er i besiddelse af.

I dag kan folketingspolitikere gå på pension fra efterlønsalderen, og er man valgt ind før 2007, kan man som 60-årig gå på pension.

De regler ændres nu fremadrettet, så det bliver sådan, at pensionsalderen for dem, der vælges ind ved næste valg, følger den almindelige pensionalder.

Den bliver løbende hævet i takt med, at danskerne i gennemsnit lever længere.

Størrelsen på politikernes pension ændres ikke.

Der er også flertal for at forhindre muligheden for dobbeltløn som i sagen om tidligere forsvarsminister Carl Holst (V), der som nyslået forsvarsminister både fik ministerløn og eftervederlag fra Region Syddanmark, fordi han havde fratrådt sin stilling som regionsrådsformand, da han i juni 2015 blev valgt til Folketinget.

Det skal ikke længere være muligt at få eftervederlag, hvis man går fra et offentligt hverv til et andet, fremgår det af aftaleteksten.

Lønstigning til borgmestre

Aftalen betyder også, at landets 98 borgmestre kan se frem til en lønforhøjelse.

Vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd hæves med 31,4 procent svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, Konservative og Liberal Alliance står bag aftalen, der for folketingspolitikernes vedkommende træder i kraft efter førstkommende folketingsvalg.

For borgmestrene træder lønstigningen i kraft fra 1. januar 2018 efter de næste valg til kommuner og regioner.

Ændringerne skal ses i lyset af, at både S, V, R, K og SF i 2014 gav hinanden håndslag på at følge Vederlagskommissionens anbefalinger, uanset hvad anbefalingerne måtte være.

Men den aftale trak partierne sig fra ét efter ét i januar, og de ændringer, der nu er udsigt til, er altså langt fra så vidtrækkende som kommissionens anbefalinger.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at Dansk Folkeparti var en del af aftalen, men det er ikke tilfældet.

Facebook
Twitter