Tema Finanslov 2018

Flertal ventes at stemme for finansloven

Regeringspartiet Liberal Alliance vil stadig ikke sige, om det stemmer for finansloven.

Et flertal i Folketinget ventes at stemme for regeringens finanslov for næste år.

Også Liberal Alliance vil ifølge en tillægsbetænkning også stemme for, selv om partiet flere gange har sagt, at det kun stemmer for, hvis der kommer skatte- og udlændingeaftaler.

Men det skal man ikke lægge så meget i, for en tillægsbetænkning er et øjebliksbillede, siger finansordfører Joachim B. Olsen.

Finanslov 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en finanslov for 2018. Hovedpunkterne er penge til ældre, sundhed og politi. Forhandlinger om skatteaftale og udlændingeaftale er ikke på plads og fortsætter.

Gå til tema

Først kort forinden afstemningen bliver det klart, om LA stemmer for finansloven, siger han

Statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) har flere gange måttet understrege, at en samlet regeringen vil stemme for sin egen finanslov.

Ingen af partierne er dog forpligtiget til at stemme ja i Folketingssalen, når forslaget skal til endelig afstemning 22. december.

Regeringen, Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet og De Radikale ventes at stemme for ifølge betænkningen.

Lige siden finansloven blev indgået fredag, har Liberal Alliance højst usædvanligt kædet dens skæbne sammen med aftaler på de to andre områder.

/ritzau/