Flertal vil holde universiteterne i ørerne: 'Jeg har ingen tillid til kønsforskning'

Forskere er skuffede over minister, lyder det.

Henrik Dahl har ikke meget tilovers for store dele af forskningen på indvandringsområdet. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

Sidste uge kunne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne stemme ja til en såkaldt vedtagelse, der klart indskærper over for danske universiteter, at de løbende skal sikre, at "politik ikke forklædes som videnskab".

Samtidig lyder det i indskærpelsen, at universiteternes ledelse skal undgå ensretning.

Knap så diplomatisk i sproget er forskningsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl, der sammen Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er manden bag vedtagelsen.

- Jeg har ingen tillid til kønsforskning. Og jeg har ingen tillid til racismeforskere og migrationsforskere. Jeg har tillid til nogle mellemøstforskere, men absolut ikke alle, lyder det fra Henrik Dahl.

Han mener, at de nævnte forskningsområder er fyldt med forskere, der vrider og drejer deres forskning for at nå frem til resultater, der støtter op om deres politiske holdninger - også selvom det tilsidesætter den videnskabelige metode.

Samtidig kritiserer han forskere for at bruge deres erhverv, når de udtaler sig politisk i offentligheden.

- Der kom en bog, der hed "Æresrelateret social kontrol" i 2019, og der lyder det, at der udøves en form for aktivisme indenfor migrationsforskningen. Fordi man ret bevidst ikke vil fremstå, som om højrefløjen har nogle pointer, siger Henrik Dahl, der blandt andet peger på en række forskere, der i mandags underskrev en solidaritetserklæring med Palæstina.

'Forskerne er skuffede'

Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters højeste beslutningsorgan, Rektorkollegiet, er både led og ked af, at et flertal af Folketinget har valgt at påtale deres interne kontrol.

- Det er en mistillidserklæring, og vi har svært ved at se, hvad vi konkret skal gøre anderledes.

Formand for rektorkollegiet, Anders Bjarklev, ser flertallet i folketinget som en mistillidserklæring. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix Denmark)

- Hvis din chef trækker dig ind på sit kontor, og siger ”ved du hvad, jeg vil bare lige understrege for dig, at det er vigtigt, at du passer dit arbejde", så ved jeg ikke, om man går derfra i godt humør, siger Anders Bjarklev.

Men kan du afvise, at der er problemer på de områder, som Henrik Dahl peger på?

- Det ville være dumt af mig at sige, at der aldrig bliver begået fejl, men derfra og så til at lave en generalisering, som den Henrik Dahl laver, det finder jeg fuldstændigt umuligt.

Begrænser man jeres forskningsfrihed ved det her?

- Det er i hvert fald det, der sker, når man fra et så magtfuld sted som Christiansborg siger det her. Det vil da betyde, at der er en lang række forskere, der tænker ”jeg holder mig ude af den offentlige debat”.

Socialdemokratiet har også stemt for vedtagelsen. Har du og forskningsmiljøet forsat tiltro til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)?

- Vi har stadig tiltro til ministeren, men det, jeg hører fra mange kolleger, er, at de er overraskede og skuffede over det her.

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at stille op til interview med DR Nyheder.

Dahl: Intet brud på armslængdeprincip

Kritikken om, at man med vedtagelsen skulle forsøge at begrænse forskernes ytringsfrihed, preller af på Henrik Dahl.

- Vi er i vores gode ret til at henstille til det her. Armslængdeprincippet handler ikke om, at man ikke må stille krav. Et brud på armslængdeprincippet var, hvis vi redigerede i, hvad der måtte forskes i.

- Det er en helt absurd præmis, at vi ikke må kritisere forskere for noget, de laver offentligt, siger Henrik Dahl.

Du angriber blandt andet migrationsforskere. Og alle de partier, der har stemt for vedtagelsen, går jo ind for en restriktiv politik på indvandringsområdet. Vil I ikke bare luge ud i forskning, der ikke understøtter jeres politik?

- Vi vil ikke luge ud i noget forskning. Det er at skyde os noget i skoene, vi ikke har. Vi siger jo bare, at lederne skal tage deres opgave alvorligt. Det står også sort på hvidt i vedtagelsen, at man må forske i det, man vil.

Uheldigt signal, at S er med

Noget anderledes er tonerne fra forskningsordfører hos De radikale Stinus Lindgreen. Han stillede op til vedtagelsen af en "modforespørgsel", hvor det blandt andet fremgik, at "Folketinget skal ikke definere, hvad der er god videnskab, relevante fagområder eller passende metoder".

- I vedtagelsen ligger der en implicit præmis om, at der er et problem. Det anerkender jeg ikke. Jeg ser ikke noget problem med vores forskning i Danmark, lyder det fra Stinus Lindgreen, hvis parti - sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet - stemte for hans forslag.

Stinus Lindgreen, der er forskningsordfører i Radikale Venstre, mener ikke, at der er belæg for reguleringen af universiteterne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Han kritiserer samtidig, at Socialdemokratiet har valgt at sætte flueben ved Dahl og Messerschmidts indskærpelse overfor universiteterne.

- Det er et meget uheldigt signal, særligt når ministerens parti er medunderskriver. Det er ret beskæmmende.

- Jeg synes, det er en voldsom regulering af universiteterne. En regulering, jeg ikke mener, at der er belæg for, siger Stinus Lindgreen.

Er der ikke en pointe i, at der kommer en bedre kontrol på nogle af de her områder?

- Man fremhæver hele tiden kønsforskning, fedmeforskning og minoritetsforskning. Men det er altså fuldstændigt reelle emner det her. Jeg ser ingen grund til, at vi skal udskamme forskningsfelter på denne her måde, afslutter Stinus Lindgreen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk