Flest S-borgmestre på vinderholdet i regeringens udligningsudspil

Se, hvor partierne vinder og taber i kommunerne landet over.

Når der skal flyttes penge fra øst mod vest, fra by mod land - eller sagt ultra-forsimplet: Fra kommuner med høje skatteindtægter til kommuner med store offentlige udgifter - så er der både vindere og tabere.

Det gælder også i hvert af partierne, som regerer på rådhusene rundt omkring.

Men de socialdemokratiske borgmestre er i overtal blandt de kommuner, der har udsigt til at få flere penge med den udligningsmodel, regeringen har lagt frem.

De politiske forhandlinger er startet i dag, og det er primært Venstre og Socialdemokratiet, som har aktier i projektet, fordi de to partier sidder på borgmesterposterne i langt de fleste kommuner.

- Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi synes, at man med en vis kirurgisk præcision har lavet en favorisering af alle de socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen, siger Venstres politiske ordfører Sophie Løhde på vej ind til forhandlingerne.

Også Det Konservative Folkeparti får en rolle at spille. Syv K-borgmestre regerer nemlig i de kommuner, som ifølge socialdemokraternes plan skal af med allerflest skattekroner til andre kommuner.

Og den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov, undrer sig over fordelingen.

- Indtil videre virker det lidt som om, at man forsøger at tilgodese nogle kommuner, som man er på god fod med, og straffe nogle andre kommuner, siger han.

Tallene for præcis hvor mange penge den enkelte kommune skal afgive eller modtage, har regeringen endnu ikke præsenteret. I alt har Socialdemokratiet 47 borgmesterposter, Venstre har 37 og De Konservative 8.