Fødevareminister bliver kaldt bindegal

Flere fødevareordførere på Christiansborg kalder fødevareministeren for landbrugets stik-i-rend dreng og en enkelt erklærer ham ligefrem for bindegal.

Flere fødevareordførere på Christiansborg kalder fødevareministeren for landbrugets stik-i-rend dreng og en enkelt erklærer ham ligefrem for bindegal. (© Folketinget)

Fødevareminister Henrik Høegh fra Holeby er påny i strid politisk modvind. Flere fødevareordførere på Christiansborg kalder ham for landbrugets stik-i-rend dreng og en enkelt erklærer ham ligefrem for bindegal, fordi landmanden fra Lolland på regeringens vegne giver grønt lys for flere pesticider - og dermed mere gift i maden, fortæller B.T.

Regeringen bakker nemlig op om et EU-direktiv, der hæver mængden af tilladte pesticider i blandt andet salat, gulerødder og jordbær.

- Henrik Høegh er bindegal, når han vil sætte grænseværdierne op, siger SF's fødevareordfører, Pia Olsen Dyhr, på vegne af en samlet opposition plus Dansk Folkeparti.

Selv kalder ministeren beslutningen for fuldt forsvarlig.

- De nye maksimale grænseværdier ligger fortsat under grænsen for, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt, siger Henrik Høegh til B.T.

Facebook
Twitter