Fødevareministeren vil åbne for gmo

De brat stigende fødevarepriser bør få Danmark og resten af EU til at genoverveje årtiers hård modstand mod genmodificeret foder, mener fødevareministeren.

Eva Kjer Hansen vil have Danmark og EU til at genoverveje modstanden mod gmo-foder.

Vi skal alligevel have genmodificeret foder, mener fødevareministeren.

I kølvandet på den globale fødevarekrise mener fødevareminister Eva Kjer Hansen, at modstanden mod genmodificerede foder skal genovervejes. Ikke bare i Danmark men i hele EU.

Herhjemme er det især landmændene, der oplever problemer med stigende foderpriser.

- Vi kommer til at stå med store økonomiske problemer, hvis der ikke bliver åbnet for yderligere import af foder til landbruget, siger ministeren til dagbladet Børsen.

Eva Kjer Hansen peger på, at en meget tilbageholden brug af genmodificeret majs eller soja i EU er med til at presse de danske landmænd, da det begrænser adgangen til billigt foder fra USA og Sydamerika.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5326e822a11f9d1b2c78a0ef

Facebook
Twitter