Først til sidst gik det op for Støjbergs rådgiver, at man ikke kunne adskille alle asylpar

Mark Thorsen var som særlig rådgiver med til de fleste møder. Han mindes langstrakte diskussioner om en 'kattelem'.

Mark Thorsen ankommer til rigsretssagen i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 21. september 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Både udlændingeminister Inger Støjberg og hendes personlige rådgiver Mark Thorsen troede meget længe, at det var helt i orden og lovligt at skille samtlige asylpar, hvor den ene er under 18 år.

Dén opfattelse havde de fået fra ministeriets topjurister, forklarede Mark Thorsen, da han tirsdag blev afhørt i Rigsretten.

Støjberg og Thorsen holdt længe fast i ønsket om at skille alle par. Til sidst måtte de imidlertid bøje sig for juraen - der kunne være undtagelser, hvor par fik lov at blive sammen. Men da der skulle udsendes en pressemeddelelse om sagen, blev undtagelserne ikke nævnt.

- Og det var i sidste ende Inger Støjbergs beslutning, præciserede Mark Thorsen fra vidneskranken i Rigsretten.

For at forstå forløbet skal vi tilbage i tiden til 2016 og til Bruxelles, hvor Mark Thorsen kørte rundt sammen med Inger Støjberg.

Mens de opholder sig der, bekræfter Udlændingestyrelsen over for flere medier, at der boede asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, på danske asylcentre. Det, som medierne med det samme døber 'barnebrude'.

Det forklarer Mark Thorsen i Rigsretten, hvor han vidner i sagen mod Inger Støjberg, der er anklaget for at adskille asylpar uden partshøring og individuel vurdering.

Se tidslinjen over sagen herunder. Artiklen fortsætter herefter.

Styrelse fik nej til præcisering

Mark Thorsen fortæller, at han var irriteret over, at historierne om indkvarteringerne af de mindreårige bliver meldt ud, uden at Støjberg kommenterer på dem. Han følte, at ministeren nu kom på 'bagkant'.

Derfor sender Mark Thorsen en mail til en pressemedarbejder i ministeriet. Han skriver, at det er 'fuldstændigt håbløst', og at 'Inger pander det ned nu'.

- Hvad mener du med håbløst?, spørger anklager.

- Jeg synes, det var et udtryk for dårligt politisk boldøje at melde ud, at man indkvarterer barnebrude og give det indtryk, at det var den praksis, vi havde, siger Thorsen.

- Hvis ikke ministeren satte en dagsorden, ville hun selv blive trukket til truget, og det er det, jeg mener med 'pander det ned nu', siger han med henvisning til Facebook-opslaget.

Til tasterne på Facebook

Støjberg gik på Facebook med en kontant melding, som du kan se herunder.

Opslaget blev skrevet, mens Mark Thorsen sad i minibussen sammen med ministeren. Med er også afdelingschef Lykke Sørensen, der er ministeriets ledende jurist. Ifølge Mark Thorsen fik han indtrykket af, at Inger Støjberg kunne gøre, som hun ville, da de drøftede situationen på bagsædet.

I denne første fase var det Mark Thorsens opfattelse, at det alene var et spørgsmål om, hvor asylparrene skulle bo, at der derfor var vide - hvis ikke slet ingen - rammer for, hvad man kunne gøre.

I næste fase husker den særlige rådgiver, at departementschef Uffe Toudal Pedersen nævnte, at der kunne være sager, hvor det af "politiske grunde" kunne "være rart", hvis ikke alle par skulle skilles ad.

– Der kom tale om en kattelem som en politisk mulighed, siger Mark Thorsen i Rigsretten.

I sidste fase står det klart, at kattelemmen ikke alene er noget, der kunne være politisk rart, men som også er en juridisk nødvendighed, fortæller han.

- Jeg havde fået indtrykket af, at der var et meget bredt handlerum i de her sager. Så er det klart, at når man sidder med et notat, der siger, at handlerummet ikke var så bredt alligevel, så stiller man spørgsmålstegn ved det, fortæller han.

Kattelem skulle ud af pressemeddelelse

Da pressefolkene i ministeriet går i gang med at skrive et udkast til en pressemeddelelse, blander Mark Thorsen sig. For pressemeddelelsen skulle ikke fokusere på undtagelserne fra reglen om, at parrene skulle adskilles. Undtagelser der i ministeriets jargon kaldes en 'kattelem'.

- Jeg ønskede en pressemeddelelse, der afspejlede hovedreglen. De udkast der blev lagt op, der indeholdt kattelemmen, dem var jeg grundlæggende ikke begejstret for, forklarer Thorsen.

Pressemeddelelsen er central i sagen. Den var det eneste skriftlige, som Udlændingestyrelsen fik at rette sig efter. Det var styrelsen, der skulle adskille parrene. Og modsat et notat i sagen, indeholdt pressemeddelelsen ingen undtagelsesbestemmelser.

Det er der ifølge Mark Thorsen en god forklaring på. For den 10. februar 2016 mødes Inger Støjberg og Thorsen med departementschef Uffe Toudal på hans kontor. Her diskuterer de 'kattelemmen'.

- På et eller andet tidspunkt skal vi have den her pressemeddelelse ud, og det, der foreligger, er Uffe Toudals udkast. Det udkast er tilrettet af ham med de 'menneskelige hensyn'. Ministeren er ikke særlig begejstret for det udkast, og det er jeg sådan set heller ikke, siger Thorsen.

Han husker, at Uffe Toudal til sidst 'lidt opgivende' siger:

- Jamen, så tag det da ud.

Forstå sagen om den muligt lovlige instruks i videoen herunder. Artiklen fortsætter herefter.

Støjberg tog beslutning om pressemeddelelse

Anklageren borer gentagne gange i, hvem der tager beslutningen om at fjerne undtagelsen fra pressemeddelelsen. Til sidst svarer Thorsen.

– Til syvende og sidst er det jo ministeren, der træffer beslutningen, siger Mark Thorsen om valget om at tage den såkaldte kattelem ud af den endelige pressemeddelelse.

Det var altså Inger Støjberg, der dikterede, at undtagelserne til indkvarteringsordningen for de mindreårige asylansøgere, ikke skulle stå i teksten.

Thorsen siger dog flere gange i Rigsretten, at både han og ministeren ville have undtagelserne skrevet ud af pressemeddelelsen.

Facebook
Twitter