Begyndelsen på dramaet om de nye kampfly ligger helt tilbage i 1997. Det står klart, at F16-kampflyene skal skiftes ud, og arbejdet med at finde deres afløser sættes i gang.

Der går godt nok ti år, før Projekt Nyt Kampfly-kontoret bliver oprettet i 2007. Det skal lave analyser af forskellige kampflysmodeller, så politikerne får et solidt grundlag at træffe deres beslutninger på. Der bliver også lagt an til en konkurrence blandt kampflyproducenterne for at finde den rigtige model.

Finanskrisen sætter året efter hele projektet i stå, og først i 2013 bliver der for alvor skudt gang i konkurrencen. To år senere ligger der en rapport klar fra Projekt Nyt Kampfly, men vi skal helt hen til maj 2016, før et bredt flertal i Folketinget peger på F-35'eren, også kendt som Joint Strike Fighter, som Danmarks nye kampfly. 27 af slagsen skal indkøbes, lyder det.

Samtidig tager støjskandalen sin begyndelse.

Venstres daværende profil, Peter Christensen, sidder på posten som forsvarsminister, da Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, spørger ind til, hvor meget de nye fly kommer til at larme.

I Norge - som også planlægger at købe F-35-fly - har regeringen nemlig sat knap en milliard kroner af til at købe ejendomme tæt på flyenes fremtidige base. Det er på grund af støjgener.

I et svar til Folketinget fejer ministeren dén bekymring af banen.

- De foreløbige støjanalyser for F-35 har ikke udvist et behov for at gennemføre særlige støjsikringstiltag som ekspropriation eller støjsikring af boliger i relation til støj uden for Flyvestation Skrydstrup, lyder det fra Peter Christensen.

Heller ikke Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet køber ind på bekymringen om mere larm omkring Skrydstrup.

- Vi har mig bekendt ikke nogen studier om flyenes lydniveau, eller hvordan det påvirker bebyggelser, så det er et meget spinkelt grundlag at starte en debat på, siger Marie Krarup.

Fra Socialdemokratiets daværende forsvarsordfører, Henrik Dam Christensen, er meldingen den samme:

- Skulle vi træffe en beslutning, der betyder øget støj, må vi også lade det indgå i vurderingen og se, hvordan vi kan løse det problem, siger han om den hypotetiske situation.

- Vi er blevet klogere på udviklingen, og der er lavet nogle nye støjberegninger, der viser, at grænseværdierne for støj ikke vil kunne overholdes.

Sådan lyder det fra Claus Hjort Frederiksen (V), der i løbet af det halvandet år, der er gået, har overtaget ansvaret for kamply-indkøbet som ny forsvarsminister.

I videoen her kan du se - og høre - optagelser af F-35-kampfly.

Han kan fortælle, at F-35-kampflyene larmer så meget, at de vil overskride alle støjgrænser ved Flyvestation Skrydstrup, selv hvis man gør alt, man kan, for at reducere støjen eller flytter anlægget, hvor flyene skal have base.

- Der må således forventes ekspropriation af et antal ejendomme eller eventuelt erstatninger, skriver ministeren i et svar til Folketinget.

Det vækker stor opstand blandt de fremtidige kampflys naboer.

Dramaet når helt nye højder, da Jyllands-Posten får fat i en rapport fra 2015, der udelukker, at F-35-kampflyene bliver så støjsvage, som de danske regler kræver.

I to år har den ligget i Forsvarsministeriet, efter at den amerikanske flyproducent testede og regnede på støjniveauet i 2014. Men det fik Folketinget ikke at vide - heller ikke, da der specifikt blev spurgt ind til risikoen for støjgener. Da svarede daværende minister Peter Christensen som bekendt det stik modsatte.

Det kommer også frem, at Forsvarsministeriet året før forsøgte at pynte på de amerikanske beregninger, så støjniveauet ikke blev højere end tilladt.

Kritikken hagler ned over regeringen, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger sig fladt ned:

- Det er hævet over enhver tvivl, at der er begået fejl. Det burde være fremgået, at F-35-flyet ville overskride støjgrænserne, siger han.

Samtidig bliver 16,5 milliarder til indkøbet af kampflyene bevilliget i Folketingets finansudvalg.

Det er en vigtig pointe, da Claus Hjort Frederiksen i efteråret fortæller om støjgenerne, at ministeriet arbejder på at mindske støjgenerne. Man forsøger at flyve flyene på en anden måde, lette i en ny vinkel og lignende for at mindske larmen.

I en test giver det ikke den store effekt, men til gengæld beslutter forsvarsministeren i marts året efter at komme beboerne nær Skrydstrup i møde og flytte den hangar, hvor flyene skal være.

Hele komplekset rykkes fra flyvestationens nordvestlige hjørne til det sydvestlige hjørne på flyvestationen og kommer til at koste 260 millioner kroner, fordi der skal bygges helt nye bygninger.

Arbejdet vil forsinke hele projektet med at få de nye kampfly hjem. Med den nye plan ventes det første F-35-fly at lande i Danmark i 2023. Det er 26 år efter, at arbejdet med at finde F16-flyets afløser begyndte.

Den endelige rapport med præcise støjberegninger fra Forsvarsministeriet sætter nye og høje tal på, hvor mange der kan se frem til støjgener:

895 boliger, hvis flyene skal rykke ud akut - det sker cirka 40 gange om året.

618 boliger, bare med den daglige aktivitet.

Det er altså et betydeligt område, hvor larmen fra de nye fly er så høj, at den overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 decibel. Det svarer til lyden fra en vaskemaskine helt tæt på.

I dag er der 41 boliger, der er lige så generet af støj ifølge den officielle godkendelse af flyvepladsen. Reelt er der tale om et sted mellem 137 og 187 boliger.

I et udkast til en politisk aftale, står der, at regeringen er klar til at bruge 230 millioner kroner på at kompensere de naboer, der bliver plaget af støj, når de nye F-35-kampfly skal operere fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Det er en syvdobling af det beløb, som den tidligere VLAK-regering lagde op til. De borgerliges bud lød på 30 millioner.

Pengene skal blandt andet gå til at købe ejendomme i nærheden af flyvestationen og til at lydisolere de huse, der ligger lidt længere væk.

- Vi er i fuld gang med arbejdet med at aftale en støjkompensationsmodel til gavn for naboerne. Men vi er ikke færdige endnu. I regeringen har vi gjort os meget umage for at finde en fair model. Jeg synes ikke, at det er ordentligt, at borgerne skal læse om brudstykker lækket i pressen, skriver forsvarsminister Trine Bramsen i et skriftligt svar til DR Nyheder.