Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at Struensee stod bag den store helligdagsreform i 1770. Dette er dog ikke korrekt. Derfor er artiklen nu rettet til.
SVM-regeringen og De Radikale har i dag valgt at sløjfe store bededag som helligdag.
Efter en flere timer lang debat i folketingssalen stemte 95 for, mens 68 stemte imod.
Dermed er store bededag fredag den 5. maj i år den sidste af slagsen. Fra næste år skal vi arbejde én dag mere om året.
Og den udvikling går i den modsatte retning af, hvad danske lønmodtagere ønsker, lyder det fra Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
- Danske lønmodtagere er glade for deres helligdage og for at holde fri.
- Samtidig er der en masse traditioner forbundet med helligdagene. Mange mennesker har traditioner de dage – kirkelige som ikke-kirkelige, siger han.
De traditioner, der er bundet op på landets helligdage, var også noget af det, som Morten Messerschmidt fremhævede under dagens debat i folketingssalen om afskaffelsen af store bededag.
- I fjerner i dag en del af de traditioner, som igennem generationer og århundreder er blevet overleveret. Jeres navne skal lyse i danmarkshistorien for det svigt, det er at gribe ind i de danske traditioner og den danske kultur, lød det fra DF-formanden.
Men hvilken helligdag er det, vi siger farvel til nu?
Store bededags formelle navn er "ekstraordinær, almindelig bededag".
Dagen var én af i alt tre faste- og bededage, der blev indført i 1686.
Helligdagens idémand var professor og biskop Hans Bagger, der ville have store bededag til at være den kirkelige bøns særlige dag.
I dag - 337 år efter indførslen - er der stadig tradition for at spise varme hveder aftenen før store bededag, ligesom mange kirker i landet bruger helligdagen til at holde konfirmationer.
Sidst der røg en helligdag
Det er 253 år siden, der sidst blev afskaffet en helligdag herhjemme. Men dengang var det ikke blot én enkelt en af slagsen, der var berørt.
I 1770 afskaffede man en hel del helligdage med den store helligsreform - heriblandt 3. påskedag, 3. pinsedag og 3. juledag.
Det gjorde man - ifølge historiker Jens Toftgaard Jensen - af tre grunde.
For det første mente man, at de helligdage, der blev afskaffet, var et levn fra før reformationen, altså omvæltningen af den danske kirke i 1536, hvor man overgik fra katolicismen til protestantismen.
Der blev henvist til, at helligdage er menneskeskabte, hvorfor det også er tilladt for mennesker at ændre dem.
For det andet mente man, at overfloden af helligdage fik folk til at miste respekten for dem.
Ved at halvere antallet af helligdage håbede man, at folk ville have mere respekt for de tilbageværende i stedet for at bruge dem på druk, hor og spil.
Den tredje og sidste grund var, at erhvervslivet og landbruget havde brug for mere arbejdskraft, mens staten havde brug for flere penge.
Modsat dengang har der i nyere dansk tid ikke været tradition for at blande sig i løn- og arbejdsvilkår fra politisk side, og netop derfor vækker afskaffelsen af store bededag opsigt, vurderer Laust Høgedahl.
- Det er lovstof, uanset hvordan man vender og drejer det. Men fordi løn- og arbejdsvilkår ikke normalt er noget, vi lovgiver om, så kan man godt sige, at det er både opsigtsvækkende og kontroversielt.
Først forsvar, så velfærd og grøn omstilling
Argumentet om mere arbejdskraft og flere penge i statskassen har også været bærende i SVM-regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.
Først lød det, at regeringen ville afskaffe store bededag for at finansiere øgede udgifter til forsvaret.
Siden hen lød det, at det ikke kun var forsvaret, der skulle nyde godt af de 3,2 milliarder kroner, som Finansministeriet vurderer, at det vil indbringe statskassen årligt at afskaffe store bededag.
Pengene skulle også bruges på at sikre blandt andet velfærdssamfundet og den grønne omstilling.
Selvom Danmark nu fjerner en helligdag, er der en generel tendens til, at EU-lande med få helligdage til gengæld har mange feriedage.
Hvis man lægger antallet af fri- og helligdage sammen med antallet af feriedage, ender Danmark på en delt førsteplads med Tyskland og Malta.