Fogh sender stikpille til Ammitzbøll: Vent med at kritisere mig til du selv har sænket skatten

Den tidligere statsminister afviser blankt, at hans økonomiske politik op igennem 00'erne var for lempelig.

(Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Normalt er det partierne på venstrefløjen, der har travlt med at kritisere Anders Fogh Rasmussens (V) gøren og laden i de otte år, hvor han var Danmarks statsminister.

Men i sidste uge kom kritikken noget opsigtsvækkende fra egne, borgerlige rækker, da landets indenrigs- og økonomiminister, Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, skulle præsentere regeringens årlige prognose for landets økonomi, også kendt som Økonomisk Redegørelse.

Her var hovedbudskabet, at det går godt for dansk økonomi, men at man samtidig skal være påpasselig med ikke at gentage fortidens fejl og eksempelvis skrue for meget op for det offentlige forbrug.

- Jeg kan love dig for, at vi ikke er ved at lave en ’Fogh’, sagde Simon Emil Ammitzbøll.

Læs også

Kom tæt på Foghs netværk: Jeg formaliserede aldrig mine kontakter

Men den kritik giver Anders Fogh Rasmussen ikke meget for.

- Jeg synes, det er lidt mærkeligt, siger han i dagens udgave af ’Statsministrene på P1', der følger op på DR1-dokumentarserien 'Statsministrene'.

- Jeg vil gerne minde Ammitzbøll om, at vi fik fjernet seksprocentsskatten. Vi fik faktisk reduceret marginalskatten i Danmark med seks-syv procent. Jeg vil kippe med flaget, når han får gjort det samme. Indtil nu, er der ikke sket noget som helst, påpeger den tidligere statsminister og fortsætter:

- Så jeg synes måske, han kunne vente med sin kritik, indtil han selv kan præstere noget lignende.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) da han i sidste uge præsenterede Økonomisk Redegørelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi var godt rustet til finanskrisen

Anders Fogh Rasmussen var statsminister fra 2001 til 2009, hvor han valgte at forlade Christiansborg til fordel for stillingen som Natos generalsekretær.

Han forlod posten, netop som finanskrisen var ved at komme op i omdrejninger.

Og økonomer har efterfølgende kritiseret Venstre-politikeren for at have ført en for lempelig og løs finanspolitik op igennem 00’erne, hvor den danske økonomi havde det godt og befandt sig i en historisk lang højkonjunktur.

Læs også

VIDEO Statsministrene: Jobbet gør dig effektiv

Men heller ikke den kritik giver den tidligere statsminister meget for.

- Vi blev ikke ramt hårdere af finanskrisen end andre lande. Vi var godt rustede, blandt andet fordi Danmark var blevet gjort gældfri, så vi havde et større råderum til bagefter at gøre en ekstra indsats for at holde beskæftigelsen oppe. Det gjorde man, og det gjorde man godt, og derfor kom Danmark blidere igennem finanskrisen, end man ellers ville have gjort, siger Anders Fogh Rasmussen, som i dag har sit eget konsulentfirma.

'Det tabte årti'

Anders Fogh Rasmussen peger selv på, at den daværende VK-regering fik fjernet statsgælden og sænket skatten på arbejde.

Derudover gennemførte hans regering det, som han betegner som ”den største fremtidssikring af dansk økonomi, man nogensinde har set” med velfærdsreformen fra 2006.

Her blev det blandt andet vedtaget, at både efterløns- og pensionsalderen skal stige i takt med, at danskerne bliver ældre og ældre.

Og ifølge beregninger fra Finansministeriet vil effekterne af den reform sammen med de andre reformer, som VK-regeringen gennemførte, øge arbejdsudbuddet med knap 300.000 personer i 2040.

Læs også

Løkke: Kontraktpolitikken fungerer ikke i dag

Trods det har flere økonomer alligevel betegnet 00’erne som ”det tabte årti”, og flere mener, at Anders Fogh Rasmussen førte en alt for lempelig økonomisk politik.

Men Anders Fogh Rasmussen mener ikke selv, at han kunne have gjort mere.

Anders Fogh Rasmussen (V) lytter her til finansminister Thor Pedersen (V) under en folketingsdebat i december 2001. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

'Økonomer er altid pessimistiske'

- Nu er jeg selv økonom af uddannelse, og derfor ved jeg, at økonomer altid er pessimistiske. Når det går allerbedst, kan de altid se noget sort for enden af tunnelen, siger han og fortsætter:

- Der er én ting, som økonomerne aldrig nogensinde vil tilgive mig, og det er derfor, jeg får en så negativ karakter fra dem. Det er skattestoppet på ejerboliger. De mener, at det var med til at give en boligboble, men det er noget vrøvl. Vi beskyttede boligejerne på en måde, så man har råd til at sidde i sit hus. Og alle de økonomteorier giver jeg intet for, siger Anders Fogh Rasmussen.

- Undskyld, jeg siger det, men der er ikke noget at komme efter. Og vi modtog mange positive vurderinger af dansk økonomi fra udlandet, så vi gjorde, hvad der skulle gøres for at fremtidssikre dansk økonomi.

Læs også

VIDEO Helle Thorning-Schmidt om tv-dueller: Det er nærmest det eneste, jeg savner ved politik

Men hvorfor indførte man afdragsfri boliglån, hvis man var bange for, at det hele skulle begynde at køre lidt for hurtigt?

- De afdragsfrie lån blev gennemført med et meget bredt flertal i Folketinget, fordi vi ville sikre, at dansk realkredit havde lige konkurrencevilkår. Enhver bank kan jo give et afdragsfrit lån ved at give folk et boliglån og en kassekredit. Så kan man bruge kassekreditten til at betale boliglånet i ti år, og så har man jo et afdragsfrit lån. Så sagde vi, at det er urimeligt, at realkreditten ikke kan gøre det samme, og derfor indførte vi det, siger han og pointerer, at risikoen ved at være boligejer er, at priserne går op og ned.

- Men i det lange løb, så tror jeg, at man er nogenlunde rimelig stillet som ejer, understreger Anders Fogh Rasmussen.

Kommunerne fik for lang snor

Han erkender dog i ’Statsministrene på P1’, at han burde have gjort mere for at holde styr på kommunernes budgetter.

I de otte år, han sad ved magten, skred deres budgetter med 31 milliarder kroner, og det var ikke godt nok, erkender han nu.

- Det, man senere gjorde med at indføre en strammere lovgivning over for kommunerne, hvor de blev ramt i nakken af en hammer, hvis de overskred budgetterne, det burde vi muligvis have gjort noget tidligere. Dengang prøvede vi bare hvert eneste år at aftale med dem, at de skulle holde budgetterne, men de gjorde de bare aldrig, siger han.

- Jeg var ikke tilfreds med den måde, kommunerne kørte på. Det kan jeg lige så godt sige.

(Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)
Facebook
Twitter