Fogh til forældre: Undgå ulovlige aktioner

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mener, at børn og forældre bliver taget som gidsler i et politisk spil. Han opfordrer forældre og pædagoger til ikke at deltage i ulovlige aktioner.

Børn og forældre bliver taget som gidsler i et politisk spil, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (© DR)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer forældre og pædagoger til ikke at deltage i ulovlige aktioner.

- Jeg synes ærlig talt ikke, at det er rimeligt, at man tager børn og travle forældre som gidsler i en rent politisk kamp, siger han. - En kamp, der hviler på falske påstande og løgnagtige kampagner fra ikke mindst BUPL's side. Der er intet fagretsligt grundlag for at strejke, og blokader er klart ulovlige, siger statsministeren.

Socialistisk inspireret politisk kamp- Nogle forældreblokader bliver etableret - bare for at pædagogerne kan sige, at det ikke er dem, der har foretaget en ulovlig strejke. Ulovligt er det under alle omstændigheder, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han betegner aktionerne som en "socialistisk inspireret politisk kamp" mod regeringen og kalder de ansvarlige for aktionerne "de sædvanlige ballademagere", der benytter enhver lejlighed til at aktionere mod regeringen.

- Ingen må tro, at dette handler om en faglig kamp. Det er en rent politisk kamp vendt mod regeringen. De bryder sig ikke om det valgresultat, der kom i 2001 og 2005. Så bruger de enhver chance, og nu har de så fået en chance. Og så skal de på gaden igen, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Ballademager i spidsenEn BUPL's aktivister er Lars Grenaa. I maj 2003 smed han sammen med en anden rød maling på Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget.

Fogh undrede sig over, at en af gerningsmændene nu står bag aktionerne mod regeringen.

- Jeg synes ærlig talt, at medlemmerne af pædagogernes fagforening burde tænke sig lidt om. De taler så meget om, at de gerne vil have styrket respekten for deres arbejde, og det er jeg enig med dem i. Men det styrker aldeles ikke respekten for deres arbejde, at de har sådan en ballademager i spidsen, sagde statsministeren.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53af9697a11f9d0f94713caa