Den 1. juni skal danskerne i stemmeboksen for at stemme ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Der er stadigvæk god tid til at beslutte sig, men hvis afstemningen var i dag, ville hver tredje dansker være i tvivl om, hvor krydset skulle sættes.

Det viser en måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Ifølge den er 33 procent stadig i tvivl, mens 36 procent vil stemme ja, og 27 procent vil stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Derudover er der to procent, der vil stemme blankt eller undlade at stemme, mens to procent ikke vil oplyse, hvad de stemmer. Den statistiske usikkerhed er 2,5 procent.

En af dem, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes den 1. juni, er Mikkel Lunau på 29, der arbejder i Bisca.

- Det ved jeg ikke endnu. Jeg synes, der har været meget snak om, hvorledes den her formulering skulle udfolde sig, frem for hvad det egentlig handler om.

- Selvfølgelig er det vigtigt, men ærligt, så synes jeg, det er en lille smule forvirrende, afslutter han.

Bente Frederiksen, der er pensionist, forstår også godt, at så mange er i tvivl.

- Det tror jeg blandt andet, er kommet af, at man først har lavet et forslag, og så har man lavet et andet, der går på det samme, men med en anden ordlyd. Det er jo noget kluns, siger hun.

Diskussionen om, hvad der skal stå på stemmesedlen, har fyldt meget de seneste uger. Her har blandt andre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kritiseret, at hverken "EU" eller "forsvarsforbehold" blev nævnt i spørgsmålet.

Siden har regeringen bøjet sig og ændret ordlyden til: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?".

Ja-siden er kommet dårligt fra start

Peter Nedergaard, EU-ekspert og professor i statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at det ikke er så unormalt, at så mange er i tvivl på nuværende tidspunkt.

- Folk skal først sætte sig ind i emnet, og kampagnen er ikke rigtig kommet i gang. Man kan jo ikke forvente, at folk kender alting til EU-forsvarsforbeholdet og har taget stilling til det, siger han.

Peter Nedergaard peger også på stemmeseddel-polemikken som en af årsagerne til de mange tvivlere.

- Og med god grund, synes jeg. For det, man havde glemt, var, at det man egentlig stemmer om, nemlig EU-forsvarsforbeholdet, det var slet ikke nævnt på stemmesedlen.

Hvem bærer skylden?

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ikke overrasket over, at så mange er i tvivl om, hvad de skal stemme den 1. juni.

- Dels er debatten jo kommet lidt underligt fra start, hvor vi skulle bruge tid på at debattere afstemningsspørgsmålet på stemmesedlen. Og dels er det jo en kompliceret sag, hvor ja-partierne prøver at tale tingene ned, hvor vi, der advokerer for et nej, prøver at sige, hvad det her egentlig kan udvikle sig til, siger han.

Han mener dog ikke, at han selv bærer en del af skylden for de mange tvivlere, selvom han er en af dem, der har klaget over formuleringen på stemmesedlen.

- Jeg vil nok tillade mig at pege på, at det er regeringen, der har skabt problemerne i forhold til stemmesedlen. At man kan finde på at lave en stemmeseddel, der hverken taler om EU eller forbehold, eller at der er noget, der skal afskaffes, det synes jeg, ærlig talt var demokratisk meget ufint, siger Morten Messerschmidt.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen er uenig med Morten Messerschmidt i, at det er regeringens skyld, at diskussionen har handlet om stemmesedlen frem for selve afstemningen.

- Med alt respekt for nej-partierne, så har de nok haft væsentlig mere travlt med at få det til at handle om proces og stemmeseddel, end vi har. Jeg synes egentlig, vi har gjort, hvad vi kan for at diskutere det, som er det afgørende spørgsmål, nemlig: hvordan vi sikrer, at vi i fremtiden kan arbejde sammen med vores europæiske partnere om at passe bedre på Danmark og danskernes sikkerhed.

Kvinder og unge er mest i tvivl

Når man ser på køn, er det tydeligt, at især kvinderne er i tvivl om, hvad de skal stemme. 41 procent af de adspurgte kvinder har svaret, at de er i tvivl, mens det kun er 24 procent af de adspurgte mænd, der har givet samme svar. Det er behæftet med en statistisk usikkerhed på 3,6 procent.

Også blandt de unge er tvivlen stor. Her er 42 procent mellem 18-34 år ikke sikre på, hvad de vil stemme. Det hviler på en statistisk usikkerhed på 5,3 procent.

Undersøgelsen er foretaget ved 2.102 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover mellem den 31. marts og den 7. april 2022.