overblikket: Så meget kommer et ja til at koste

Udgifter ved at afskaffe forvarsforbeholdet kommer til at afhænge af, hvad politikerne efterfølgende vælger at gøre.

Tyske soldater deltager i EU's træningsmission i Mali. (Foto: KAY NIETFELD)

Der venter en regning af ukendt størrelse, hvis danskerne afskaffer forbeholdet for at være med i EU's forsvars- og sikkerhedspolitik.

Fra Udenrigsministeriet lyder det, at prisen er på 26,6 millioner kroner. Men det er kun de faste udgifter.

Derudover kommer alt det, som politikerne kan vælge, at Danmark skal deltage i, hvis det bliver muligt.

Herunder kan du få et overblik over, hvor der kan ligge udgifter, hvis det bliver et ja, og hvordan det skal finansieres.

De faste udgifter

En af de igangværende syv EU-missioner foregår i Bosnien-Hercegovina. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Hvis Danmark skal være med i forsvarssamarbejdet i EU, vil der være en række ting, som vi skal betale til.

Udenrigsministeriet anslår, at det på nuværende tidspunkt vil koste 26,6 millioner kroner om året.

Den største pose penge skal gå til Den Europæiske Fredsfacilitet, der bliver brugt til at støtte EU’s militære operationer rundt om i verden og til at sende våben til konfliktlande. Her skal Danmark bidrage med cirka 20 millioner kroner om året. Det dækker de fælles omkostninger ved EU's missioner.

Derudover går 6,4 millioner til det Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), hvor medlemslandene går sammen blandt andet for at udvikle ny forsvarsteknologi og samarbejde om militært isenkram.

Og så vil det danske bidrag til det europæiske satellitcenter blive øget med 200.000 kroner. Centeret leverer satellitbilleder og analyser til EU’s institutioner, missioner og medlemslande. Eksempelvis følger centeret lige nu krigen i Ukraine.

Missioner

Tyskland har både udsendt soldater til en FN- og EU-mission i Mali. (Foto: KAY NIETFELD)

Den helt store post ved at gå fuldt ind i EU's samarbejde om forsvar og sikkerhed er deltagelse i missioner. Prisen afhænger helt af, hvilke missioner Danmark vælger at bidrage til og på hvilken måde.

Danmark skal betale et grundløb på 20 millioner kroner for de fælles udgifter i forbindelse med missioner. Ifølge Europa-Parlamentet dækker det mellem fem og ti procent af de samlede udgifter til en mission.

Flere partier har givet udtryk for, at det kunne give mening for Danmark at blive en del af den EU-mission, der bekæmper pirateri.

Danmark er i forvejen engageret i at bekæmpe pirater ud for Afrikas kyst.

Da Folketinget sidste år besluttede at sende fregatten Esbern Snare til Guineabugten udløste det en merudgift for Forsvaret på 80 millioner kroner.

Folketinget vedtog også sidste år at sende 105 soldater til Mali, hvor EU også har en operation. Det kostede 115 millioner over tre år. Tropperne er siden trukket tilbage igen efter en uoverensstemmelse med Mali.

Udrykningsstyrke og kampgrupper

Den svenske konge Carl Gustaf besøgte i 2014 den svenskledede kampgruppe. (Foto: 7116 SUVAD MRKONJIC © Expressen)

Både regeringen og de fire øvrige partier bag folkeafstemningen har sagt, at de på en eller anden måde ønsker at deltage i EU's udrykningsstyrke. Den har i de seneste mange år bestået af kampgrupper, som dog aldrig har været udsendt.

I det nye udspil til forsvars- og sikkerhedspolitik for EU bliver kampgrupperne ændret til en udrykningsstyrke på 5.000 mand.

Det står ikke klart, hvordan Danmark kommer til at deltage, og det er helt afgørende for prisen.

Sverige har tre gange stået for en kampgruppe i seks måneder. Senest i 2015. Det svenske forsvar oplyser til DR, at budgettet for kampgruppen i 2015 var omkring en milliard danske kroner.

Syv lande var med i kampgruppen i de seks måneder i 2015. Sverige stillede med langt det meste af mandskabet og havde dermed også de største udgifter.

Forsvarsminister Morten Bødskov har sagt, at udrykningsstyrken eksempelvis kunne sendes til Bosnien-Hercegovina eller Ukraine, når krigen mod Rusland er slut.

Hvor stor regningen bliver for at være med i kampgrupperne eller udrykningsstyrken afhænger altså helt af, hvilken rolle Danmark påtager sig.

Pesco

Et af Pescos projekter er blandt andet et udrykningshold, der kan sendes ud ved cyberangreb. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

Alle de partier, som ønsker at afskaffe forbeholdet, har givet udtryk for, at Danmark bør tilslutte sig Pesco - Det Permanente Strukturerede Samarbejde.

Her samarbejder landene sammen med virksomheder og forskningsinstitutter om udvikling af ny teknologi og militære projekter inden for eksempelvis træning, militære systemer, maritim sikkerhed, cybersikkerhed og rumfart.

Men hvor mange af de i alt 60 aktuelle Pesco-projekter vi skal deltage i, og hvor meget det vil koste, er endnu uvist.

Ét af de projekter, som ofte er blevet nævnt af de danske politikere, er samarbejdet om militær mobilitet, som kort sagt går ud på at gøre det så let som muligt at flytte militært udstyr og styrker på tværs af landegrænserne.

Her vil det ikke koste Danmark noget, at få adgang til samarbejdet oplyser brigadegeneral Hennie Bouman fra det hollandske forsvar, der står i spidsen for arbejdet. For projektet er primært er et forum for debat, hvor medlemslandene samarbejder om infrastruktur og diskuterer, hvordan love og regulativer indenfor området kan gøres mere simple.

Resulterer samarbejdet i udgifter for det danske forsvar, eksempelvis hvis der skal investeres i nyt udstyr, vil Danmark selv skulle finansiere det.

Derudover gælder 20 forpligtelser for de lande, der indgår i Pesco-samarbejdet – og nogle af dem handler om økonomi. Blandt andet forpligtiger man sig på at øge sit forsvarsbudget og til at afsætte flere penge til forsvarsforskning og -teknologi, som på sigt skal udgøre to procent af de samlede forsvarsudgifter.

Her skal pengene komme fra?

Fem partier står bag ønsket om at afskaffe forsvarsforbeholdet. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Som en del af den store aftale om dansk sikkerhedspolitik har politikerne besluttet, at der skal bruges flere penge på forsvaret. Forsvarsudgifterne skal udgøre to procent af BNP i 2033. Det svarer til omkring 53 milliarder kroner. For at nå det mål skal der bruges 18 milliarder kroner mere end i dag.

Nato har et krav om, at medlemslandene netop bruger to procent af BNP på forsvaret. Men der er ikke tale om et medlemsbidrag, så det er ikke et krav, at de to procent går til Nato.

Politikerne har meldt ud, at udgifter til EU-missioner og ting, der kan blive relevante i forhold til EU, skal findes inden for de to procent.

Et ja vil derfor ikke betyde en ekstraudgift, men vil skabe et spørgsmål om, hvordan forsvarsbudgettet skal prioriteres. Bliver der eksempelvis brugt flere penge på EU-missioner, kan det betyde, at der er færre penge til missioner under FN og Nato.

De mange milliarder til forsvarsbudgettet kommer ved, at staten får lov til at have et større underskud over en årrække. Populært sagt kan man altså sige, at det bliver betalt med lånte penge.