Forslag fra Enhedslisten: Soldater skal kun på EU-missioner med et bredt flertal i ryggen

Dansk Folkeparti støtter forslag. Socialdemokratiet afviser.

Den tyske forsvarsminister besøgte for kort tid siden EU's træningsmission i Mali. Det er sådan en mission, der ifølge Enhedslisten skal have et kvalificeret flertal bag sig, hvis Danmark skal deltage. (Foto: KAY NIETFELD)

Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, skal danske soldater kun kunne sendes på missioner for EU, hvis der står et bredt flertal i Folketinget bag.

Sådan lyder det fra Enhedslisten.

- At sende soldater i krig eller på militære operationer er noget af det mest alvorlige, som Folketinget kan gøre. Derfor foreslår vi nu, at man skal have et kvalificeret flertal, altså to tredjedeles flertal, for at kunne gøre det i fremtiden, også med EU’s militære operationer, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Danskerne skal den 1. juni ved en folkeafstemning afgøre, om forsvarsforbeholdet skal bevares. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer under EU.

Lovforslaget er i disse dage ved at blive behandlet i Folketinget. Enhedslisten vil skrive det ind i Folketingets Forretningsorden, at deltagelse i EU-missioner skal have et bredt flertal bag sig.

- Vi har set det før med Irak-krigen, hvor et snævert blåt flertal sendte soldater i krig. Vi synes, det er så alvorlig en ting, at der skal være bred opbakning i befolkningen og i Folketinget. Jeg synes heller ikke, man kan være det bekendt over for de soldater, man sender af sted, at der er så snævert et flertal, som der var under Irak-krigen.

Nu henviser du til Irak-krigen, som helt tilbage i 2003 blev vedtaget med et snævert flertal. Men langt de fleste beslutninger om militære operationer bliver truffet af et bredt flertal. Hvorfor er det her overhovedet nødvendigt?

- Jo, og fordi det ofte sker på et bredt grundlag, forstår jeg heller ikke, hvorfor andre partier vil have noget imod at stemme for det her. Vi går rundt med en uro i maven om, at der kan være smalle flertal i fremtiden, der vil sende soldater ud i mange operationer, som et stort mindretal opponerer imod. Det synes jeg simpelthen ikke er ordentligt, siger Mai Villadsen.

Selv om Danmark ikke har kunnet sende soldater på EU-missioner, har Danmark ofte sendt soldater ud til de samme områder og lande under en anden kommando. Her kan du se en oversigt over, hvilke missioner EU har haft de seneste 20 år og om Danmark har deltaget i parallelle missioner.

Kursændring fra Dansk Folkeparti

Enhedslisten får opbakning til forslaget fra nej-kollegaerne i Dansk Folkeparti.

- Hvis, ulykkeligvis, forsvarsforbeholdet bliver afskaffet 1. juni, så har vi brug for nogle sikkerhedsgarantier, så Folketinget ikke bare kan sende danske soldater på den ene EU-mission efter den anden. Jeg synes, det her er et godt forslag. Det vil vi gerne bakke op om, siger formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

Tilbage i 2019 så Dansk Folkeparti ellers anderledes på tingene. Dengang stillede SF et forslag i Folketinget om, at alle militære operationer skulle have et flertal på to tredjedele bag sig.

Det var Dansk Folkeparti imod.

Morten Messerschmidt, da SF stillede det her forslag i 2019, var Dansk Folkeparti imod. Hvorfor har I ændret kurs?

- Grunden til, at vi er for det her, er fordi, det handler om EU. Vi ved, at EU er et system, der æder sig mere og mere ind, og derfor er vi meget modstandere af at fjerne forsvarsforbeholdet.

- Men hvis et flertal af danskerne siger, at de vil den vej, så respekterer vi det. Så siger vi bare til det meget pro-EU-flertal, der er her på Christiansborg, at der skal være nogle bindinger. Og det kunne være, at der i hvert fald skal være to tredjedeles flertal, før de kan sende danske soldater på en eller anden EU-mission i Afrika, siger Morten Messerschmidt.

I videoen herunder kan du bliver klogere på forsvarsforbeholdet.

S: Intet nyt under solen

Både SF og De Radikale støtter fortsat, at der skal være et bredt flertal på to tredjedele for at sende danske soldater på missioner. Også hvis det bliver relevant i forhold til EU.

Tilbage i 2019 udtrykte den daværende udenrigsordfører Nick Hækkerup også støtte på Socialdemokratiets vegne. Den er nu forsvundet.

- For at være helt ærlig, så har jeg ikke ret stor forståelse for det her forslag. Vi har i alle partier 100 procent vedtaget, at der skal være en bred tilslutning, når vi sender missioner ud. Og den her regering har vist, at vi har brede tilslutninger til missioner, siger Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind.

Tilbage i december 2019 vedtog alle Folketingets partier nogle generelle formuleringer i forhold til dansk deltagelse i militære operationer. Det skete i kølvandet på en udredning om dansk krigsdeltagelse. I vedtagelsen står der:

'I lyset af karakteren af dansk deltagelse i internationale operationer finder Folketinget, at den til enhver tid siddende regering bør søge bred opbakning til indsatsen i Folketinget.'

Dermed mener Annette Lind også, at det allerede er slået fast, at man skal søge den bredest mulige opbakning.

- Det er sådan, vi har skrevet, at vi ønsker en bred tilslutning. Hver eneste gang, vi sender soldater af sted, så gør vi det med et bredt flertal. Vi har vist i praksis, at der er mere end 90 procent af Folketinget bag de missioner, vi har sendt afsted.

Men hvis I har 90 procent opbakning bag de missioner, hvorfor er det så et problem at skulle forpligte sig på to tredjedeles flertal?

- Fordi vi alle sammen er enige om, hvordan tingene skal være. Alle partier har været med til at skrive det. Det er ikke noget nyt under solen, og derfor skal tingene ikke ændres.

Men fordi alle partier skriver, de ønsker en bred tilslutning, er det jo ikke en garanti for, at der ikke bliver sendt danske soldater af sted med et snævert flertal?

- Enhedslisten prøver at lave en ny dagsorden, men det er gammel vin på nye flasker. Vi har vedtaget samlet i Folketinget, at vi ønsker en meget bred tilslutning. Vi viser det i praksis, og derfor mener vi ikke, man behøver at lave det om, siger Annette Lind.

Venstre og Konservative afviser også at binde sig på et flertal på to tredjedele. Derfor er der ikke umiddelbart flertal for Enhedslistens forslag.