Hvad sker der, hvis vi stemmer NEJ?

Er du i tvivl om, hvad du skal stemme 1. juni? Her giver to eksperter dig et bud på, hvilke konsekvenser det kan få for Danmark, hvis du stemmer NEJ.

Det kan ærligt talt være en stor mundfuld at finde rundt i, hvad henholdsvis et JA eller et NEJ kommer til at betyde, når vi skal til stemmeurnerne den 1. juni. Her i artiklen får du et kvalificeret bud på, hvad der sker på tre centrale områder, hvis vi stemmer NEJ. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

Den 1. juni skal vi danskere igen trække forhænget til side, træde ind i den småtrange stemmeboks og sætte et vigtigt kryds på stemmesedlen.

Krydset kan enten placeres ud for JA eller NEJ til at afskaffe det forsvarsforbehold, som Danmark har haft siden 1993.

I grove træk betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark i EU-sammenhæng står udenfor, når der samarbejdes om militær og forsvar. Vi har ikke indflydelse på, hvilke missioner EU skal søsætte – og vi kan heller ikke deltage med hverken soldater eller penge.

Det vil et flertal i folketinget gerne lave om på, mens et mindretal argumenterer for, at vi skal blive ved med at gøre tingene, som vi har gjort siden 1993.

Men hvad betyder det egentlig for Danmarks rolle i det europæiske forsvarssamarbejde, hvis afstemningen den 1. juni ender med et JA fra den danske befolkning?

Læs to eksperters bud herunder.

1

Hvad kan Danmark deltage i, hvis vi svarer NEJ?

Hvis danskerne den 1. juni stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil situationen i første omgang forblive omtrent den samme. Danmark sidder med ved bordet, når EU’s forsvarsministre diskuterer forsvar og sikkerhed – men vi har ikke mandat til at påvirke eller deltage i de militære missioner, som bliver vedtaget.

Det vil betyde, at Danmark fortsat skal gøre brug af andre forsvarsalliancer, når vi aktivt ønsker at deltage i militære missioner ude i verden. En strategi, som vi har tæt på 30 års erfaring med, fortæller Rasmus Brun Pedersen, som er lektor på Aarhus Universitet og ekspert i international politik og det danske forsvarsforbehold.

- Lige siden forbeholdet blev stemt ind i 1993, har Danmark været meget aktive i både Nato, FN og andre forsvarsalliancer, som typisk involverer store lande som Frankrig og Storbritannien. På den måde kan man sige, at vi som land har kompenseret for vores manglende aktivitet i EU-regi – og det har fungeret ganske godt for os, siger han.

2

'Det handler om, hvem vi vil være aktive med'

Hvis den danske befolkning vælger at stemme NEJ til at afskaffe forsvarsforbeholdet, betyder det altså, at Danmark fortsat vil stå udenfor den del af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik som indebærer militære indsatser.

Langt hen ad vejen handler det derfor om, hvem Danmark gerne vil være aktive sammen med, fortæller Derek Beach, som er professor på Aarhus Universitet og ekspert i Internationale forhold, EU og folkeafstemninger.

- Et nej vil grundlæggende betyde, at Danmark forsætter med at spille på den bane, vi allerede befinder os på. Der vil fortsat være en stor del af forsvarssamarbejdet i EU, hvor Danmark ikke er med. Til gengæld vil vi gennem andre alliancer have mulighed for at deltage i missioner, som langt hen ad vejen rummer de samme opgaver, som også løses i EU-regi, siger han.

3

Mister Danmark magten til selv at bestemme, hvis vi svarer NEJ?

Lige siden Danmark i 1973 indtrådte i det europæiske samarbejde, som dengang hed EF, har ét ord befundet sig i centrum af debatten: suverænitet.

For kommer Danmark til at bestemme mindre selv, hvis vi i højere grad engagerer os i EU?

I denne valgkamp er evnen til selv at bestemme endnu engang en væsentlig del af diskussionen, men denne gang argumenteres der også for, at vi kan miste indflydelse på vores egen sikkerhed, hvis udfaldet bliver et NEJ den 1. juni.

Et argument, som Rasmus Brun Pedersen kan følge langt hen ad vejen.

- EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed har i de seneste år udviklet sig til at handle mere og mere om sikkerhed internt på det europæiske kontinent. Det betyder også, at EU’s militære missioner og øvrige indsatser i højere grad kommer tættere på Danmark og dansk sikkerhed, siger han og fortsætter:

- Det er dog et scenarie i udvikling, så det er, især hvis tendensen fortsætter i samme retning, at EU’s missioner i fremtiden vil komme til at foregå i vore egen baghave meget oftere.

4

'Vi kan stadigvæk deltage andre steder'

Men med det sagt, kan meget af den danske indsats omkring forsvar og sikkerhed fortsat fungere glimrende, hvis vælgerne sætter flest krydser ud for NEJ ved folkeafstemningen, vurderer Derek Beach.

- Der er helt sikkert en udvikling i gang indenfor EU på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, men jeg forestiller mig dog ikke nogen revolution. Der vil være områder som eksempelvis fælles EU-indkøb af våben eller fælles cybersikkerhed, som Danmark vil give køb på ved et NEJ – men der vil også i fremtiden være mange steder, hvor Danmark kan gøre en indsats sammen med andre partnere end EU, siger han.

5

Hvor er forsvarssamarbejdet i EU på vej hen – og hvad betyder det for Danmarks rolle?

Ruslands invasion af Ukraine spiller en central rolle i, at EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik lige nu er yderst højaktuelt i alle medlemslande.

Det ændrede trusselsbillede har stor betydning for, at vi netop nu skal til stemmeurnerne for enten at afskaffe eller beholde Danmarks forsvarsforbehold.

Men der findes også andre væsentlige grunde til, at forbeholdet nu skal til eftersyn, fortæller Rasmus Brun Pedersen.

- USA har gennem længere tid gjort det klart, at de ønsker at trække sig fra den meget beskyttende rolle, de har haft i Europa siden 2. Verdenskrig. EU skal derfor indstille sig på i højere grad at være "alene hjemme", når det gælder forsvar og sikkerhed, siger han og fortsætter.

- Som følge af det sikkerhedspolitiske vakuum, som USA efterlader, når de på længere sigt skifter fokus mod Kina og Asien, lagde EU i 2016 en ny strategi. EU’s missioner og samarbejde om forsvar fokuserer nu i højere grad til at være på opgaver inden for Europas grænser.

6

EU kommer til at fokusere mere på Europa

Tidligere har EU primært arbejdet på andre kontinenter, men forsvarssamarbejdet begynder i højere grad at handle om europæisk sikkerhed. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2019 – og er blevet forstærket af krigen i Ukraine.

Man kunne let tænke, at Danmark fremadrettet vil komme til at stå udenfor flere vigtige missioner og opgaver, som kommer tættere på vores egne grænser.

En tanke, som er delvist rigtig, vurderer Derek Beach.

- Danmark har, siden vi stemte forbeholdet ind, været gode til at kompensere ved at deltage i alliancer som Nato og FN, og det kan vi formentlig også godt få til at fungere i fremtiden, selvom tingene har ændret sig i EU. Grundlæggende handler det sådan set om, hvorvidt vi som land ønsker at deltage aktivt i forsvarssamarbejdet i EU, eller om vi hellere vil fortsætte med at indgå i andre samarbejder og løse sikkerhedspolitiske opgaver på den måde, siger han.

Hvis du kunne tænke dig at komme endnu tættere på, hvad forsvarsforbeholdet er – og hvorfor Danmark har det – kan du se med i videoen herunder. Alt du skal gøre er at trykke på play.