Spørgsmålet om man ville stemme ja eller nej til afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold var ikke noget, der for alvor kunne lokke danskerne til stemmeboksen.

Det må være en af konklusionerne ovenpå gårsdagens valg.

For stemmeprocenten lå på 65,8 procent af de stemmeberettigede, og det er det næstlaveste ved en folkeafstemning om EU. Kun afstemningen om Patentdomstolen i 2014 havde en lavere valgdeltagelse.

Sådan blev det endelige resultat af folkeafstemningen.

Den lave valgdeltagelse er et nederlag for demokratiet, peger flere valgforskere på.

- Vi har fået den næstlaveste valgdeltagelse nogensinde. Det har vi fået i en meget alvorlig situation med krig i Europa og med en omvæltning af den europæiske sikkerhedssituation.

- På den baggrund må man sige, at det er et nederlag til demokratiet, at vi ikke kunne få en højere valgdeltagelse, siger Roger Buch, der er valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Den lave valgdeltagelse er kommet bag på Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet.

- Selv om vi i Danmark bryster os af at have en høj og stabil valgdeltagelse, er vi måske på vej ned ad en kurve, som mange andre lande desværre også oplever.

- Der er flere danskere, der har vendt demokratiet ryggen ved at blive hjemme, siger han til Ritzau.

Pilen peger på politikerne

Spørgsmålet er så, hvad der forklarer, at valgstemningen ikke for alvor fik fat i danskerne.

Ifølge Roger Buch er en af forklaringerne, at man ikke på noget tidspunkt fik pisket en valgkampssteming op, som kunne engagere vælgerne.

En stor del af skylden for det kan peges i retning af politikerne, mener han.

- Jeg synes, at ja-partierne har været meget sparsommelige og tilbageholdende med at kaste sig ind i valgkampen.

- Når man hører Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre tale om, at et ja sikrer det danske engagement fremadrettet, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvor engagementet fra ja-partierne var i denne valgkamp.

- De har ikke gjort meget for at gøre vælgerne motiverede til at gå hen at stemme, siger Roger Buch.

I ugerne op til valget viste meningsmålingerne et kontinuerligt forspring til ja-siden, og det forspring blev kun øget, jo tættere man kom på valgdagen.

Det kan også være en afgørende faktor for, at valgdeltagelsen blev lav, siger Jesper Claus Larsen, der er vælgeranalytiker.

- Gennem hele kampagnen har vi set målinger, som tegnede et billede af, at det var sandsynligt, at det ville blive et ja. Er det mange ja-vælgere, der er blevet hjemme på den baggrund? Det kan godt være en faktor, siger han til P1 Morgen.

Det samme kan være gældende for dem, der havde tænkt sig at stemme nej, tilføjer Roger Buch.

- Der er sikkert nej-sigere, som har vurderet, at deres side allerede havde tabt. Og derfor gik de ikke hen og stemte.

Send en venlig tanke til Putin

Selvom stemmeprocenten var lav og endte på 65,8 procent, så var der ikke megen tvivl om, hvad danskerne stemte.

Et stort flertal på 66,9 procent af vælgerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 33,1 procent stemte nej.

Spørger man Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, der anbefalede at stemme nej, skyldes det overbevisende ja, at Ruslands invaderede Ukraine.

- Der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine har præget det hele. Det var også derfor, at folkeafstemningen blev udskrevet. Mette Frederiksen benyttede sig af krigen, det er jeg ikke i tvivl om, sagde Pia Kjærsgaard i aftes.

Ifølge Roger Buch er det slet ikke en forkert antagelse, som Pia Kjærsgaard kommer med.

- Ja-partierne kan sende en venlig tanke til Vladimir Putin i forhold til det overbevisende ja. Det er Putins invasion af Ukraine, som har motiveret det, siger han.

Skal man være bekymret?

Blandt valgforskerne er der delte meninger om, hvorvidt gårsdagens valgdeltagelse på 65,8 er bekymrende.

- Vi er i en udvikling, hvor valgdeltagelsen falder. Ikke bare til folkeafstemninger, men også ved eksempelvis kommunalvalget sidste år.

- Hvis folket ikke vil høres, mister folkeafstemningerne deres legitimitet. Det er måske noget af det vigtigste, vi skal lære af den her valgdeltagelse, siger Kasper Møller Hansen til Ritzau.

Helt så bekymret er Roger Buch dog ikke.

- Vi skal ikke bruge dette resultat som afsæt for at være bekymret. Vi kan konstatere, at ved Europa-parlamentsvalgene har vi set en kraftig stigning i valgdeltagelsen. Tidligere lå vi på omkring 50 procent, mens vi senest lå på samme niveau, som vi så i går.

- Hvis vi forestiller os en valgkamp om euroen, som vi har haft før, så ville vi se et helt andet engagement. Det ville formentlig være et meget, meget tættere løb, og så ville ja-partierne være tvunget til at gøre en større indsats. Og så ville vi få en valgkampstemning, og så ville det give en højere valgdeltagelse, siger han.