​​​​​​​Milliarder på vej til Forsvaret: Her er seks bud på, hvad pengene skal bruges på

Vi mangler blandt andet forsvar mod luftangreb, mener eksperter.

På den korte bane skal der blandt andet tænkes i ammunition og reservedele. På den lange bane kan vi kigge på flere kampvogne og andet materiel, siger ekspert. Her ses tung mortér Cardom 10 i Oksbøl. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Missiler, ubåde eller kampvogne?

Det danske forsvar kan se frem til 18 milliarder kroner mere om året. Det har regeringen vedtaget sammen med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative i den forsvarsaftale, der blev præsenteret søndag.

Spørgsmålet er så, hvad de mange penge skal gå til, og hvor det danske Forsvar halter i den nye situation.

- Det er positivt, at der nu kommer en politisk udmelding om en styrkelse af forsvarsbudgettet. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den siddende forsvarschef og hans stab allerede har en liste over, hvor der er et efterslæb i forsvaret. Og det er der i en lang række områder, siger tidligere forsvarschef Jesper Helsø.

Det forsvar, vi har i dag, er ikke indrettet til at forsvare Danmark og dansk nærområde, mener Torben Ørting Jørgensen, der er pensioneret kontreadmiral og fungerende formand for Folk og Sikkerhed, der er Danmarks største forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation.

- Det er et forsvar baseret på en præmis om, at der ikke er en krise, siger han.

Forsvaret har endnu ikke meldt ud, hvilke områder de helt konkret vil styrke i de kommende år.

Men vi har bedt fire eksperter om at komme med et bud på, hvad de mange forsvarsmilliarder skal gå til: Udover Torben Ørting Jørgensen og Jesper Helsø er det Jens Wenzel Kristoffersen, der er analytiker på Københavns Universitet, samt Niels Wang, der er tidligere chef for Forsvarsakademiet.

1

Missiler til flåden

Et såkaldt standard-II-missil bliver affyret under en militærøvelse i Taiwan, 2013. REUTERS/Pichi Chuang (Foto: © Pichi Chuang, Scanpix Denmark)

Alle fire eksperter er enige om, at vi i Danmark mangler militært isenkram til at forsvare os mod angreb fra luften eksempelvis mod havne og lufthavne.

Blandt andet bør vi kigge på nye missiler til vores fregatter, fortæller forsvarschef Jesper Helsø:

- Søværnets fregatter blev i sin tid bygget med henblik på at skaffe missiler. Men det er aldrig blevet gjort i det omfang, som det var tiltænkt, siger han.

Lige nu er fregatterne blandt andet udstyret med såkaldte Harpoon-missiler og Sea Sparrow-missiler, som de kan bruge til at forsvare sig selv mod henholdsvis angreb fra skibe og fra fly.

Men missilerne kan ikke bruges til at forsvare større danske områder mod luftangreb.

- I sin tid anskaffede man en stor container til missiler i forbindelse med fregat-projektet. Hensigten var at have luftfartsmissiler og missiler, der kunne anvendes mod landmål. Der er udviklet en lang række missiler af forskellige typer, der kan indgå i sådan nogle containere. Men det er som om, at det halter lidt bagefter med at skaffe dem, siger Jesper Helsø.

Niels Wang fremhæver Tomahawk-missiler, som nogle af de missiler, Forsvaret kunne blive indehaver af. Tomahawk-missiler er langtrækkende krydsermissiler, som kan ramme mål på lange afstande.

- De kan ramme på afstande på mere end 1500 kilometer. Det er kun ganske få nationer i verden, som råder over sådan et våbensystem. Men det vil være et system, som vil bidrage med en kapacitet, der er en mangelvare i vores område givet den trussel, som vi er udsat for fra Rusland, siger han. Eksperterne foreslår også såkaldte standardmissiler af typen SM2 eller SM6.

2

Flere skibe

Korvetter er små krigsskibe. Dem bør vi have flere af til at beskytte indsejling i Østersøen, mener Torben Ørting Jørgensen. På billedet ses en tysk F262-korvette. Foto: EPA/FOCKE STRANGMANN (Foto: © FOCKE STRANGMANN, Ritzau Scanpix)

Nils Wang, der udover at være tidligere chef for Forsvarsakademiet også er direktør for den maritime brancheorganisation Naval Team Denmark, mener også, at Danmark bør investere i nogle flere skibe.

- De skibe, vi har nu, er gode, men vi har bare ikke mange af dem, og dermed har vi svært ved at løse alle de opgaver, der er påkrævet i det her nye trusselsscenarie.

Han bakkes op af Torben Ørting Jørgensen, der mener, at Danmark bør investere i flere mindre både, der kan holde øje med indsejlingen i Østersøen.

- Her havde vi tidligere patruljebåde, men vi mangler noget nu. Vi skal have rendyrket sømilitærkapatictet, der kan anvendes til at opretholde dansk suverænitet, siger han.

Konkret foreslår han, at vi køber ind til at have 10 korvetter, som er hurtiggående, letbevæbnede krigsskibe samt to til tre ubåde i samarbejde med Norge og Tyskland, som skal stå for at vedligeholde bådene.

3

Ammunition og kampvogne

Jens Wenzel Kristoffersen påpeger, at der er behov for at få opfyldt Forsvarets lagre til ammunition og reservedele. (Foto: © Jorge Cabrera, Scanpix Denmark)

Udover skibe og missiler til de fregatter, vi har, er der også behov for, at Forsvarets lagre med ammunition og reservedele bliver fyldt op. Det er noget af det, Forsvaret kan løse på den korte bane, mener Jens Wenzel Kristoffersen:

- Ammunitionslagrene virker som om, de ikke er fyldt helt op, og der er problemer med nogle af de leverandører, der skal levere det, siger Jens Wenzel Kristoffersen, der ikke vil være specifik på typen af ammunition, der mangler.

- Og så er vi udfordret i forhold til reservedele til for eksempel kampvogne og pansrede mandskabsvogne, siger han.

På den lange bane kan vi også kigge på materiel i form af for eksempel flere kampvogne.

- Så kan man gå ind og se på, om vi har de rigtige kampvogne og pansrede mandskabsvogne, og om vi har det rigtige antal i forhold til den opgave, der skal løses. Det er en analyse, man må lave på operativt niveau, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Torben Ørting Jørgensen nævner derudover, at vi bør investere i mellemdistance panserværnsvåben, som en enkelt mand kan betjene, og som kan angribe kampvogne. I forvejen har vi panserværn, der kan beskytte på kortere afstande.

4

Opgraderet flyvevåben

Danmark bør opruste med flere moderne kampfly - udover de 27, vi allerede har indkøbt, mener flere eksperter. Her ses et F35-kampfly på Luke Air Force Base i Arizona i USA. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix Denmark)

I forhold til flyvevåben skal der investeres i flere kampfly, mener Torben Ørting Jørgensen. De nuværende 27 F35-fly, som Danmark har bestilt, hvoraf et par af dem skal blive stående i USA, er ikke nok:

Finland har lige købt 64 styk. Jeg synes ikke vi skal have færre end Norge – de har 54, siger han.

Prisen på de 27 fly, vi allerede har bestilt, er omkring 20 milliarder kroner, så her skal der bruges en del penge, hvis man skal op på det, Torben Ørting Jørgensen anbefaler.

5

Droner

Droner kan både bruges til at skabe overblik og til at angribe. Også her bør Danmark investere, mener Torben Ørting Jørgensen. Foto: AFP (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Danmark bør også investere i to typer af droner. Dels en type, der fungerer automatisk og bare kan svæve hen over fjenden og give et overblik. Og dels en type, der i sig selv kan angribe.

- Det kan være effektivt til at stresse modstanderen at have droner hængende over sig, siger Torben Ørting Jørgensen og fortsætter:

- De kan hænge oppe et døgns tid, og hvis der er et mål, vi gerne vil udslette, så kan de gøre det.

6

Flere soldater og styrket civilforsvar

Her ses Hjemmeværnet under en skydeøvelse (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Endelig mangler der slet og ret hænder, der kan forsvare Danmark.

- Vi mangler flere soldater. Der skal gives lov til, at der kan ansættes flere, siger Torben Ørting Jørgensen.

Jens Wenzel Kristoffersen mener også, vi bør kigge på tjenestetiden for værnepligtige i Forsvaret, som i dag er på fire måneder

- Det er meget kort tid. Skal man uddanne en kampsoldat op til et niveau, hvor de reelt set kan slås, skal man nok bruge 12 måneder som et minimum. Så det er nogle af de lavthængende frugter, man kan gå ind og se på, siger han.

Dertil ser Torben Ørting Jørgensen gerne, at Hjemmeværnet bliver styrket. I dag består det af 13.000 aktive medlemmer, men han vil gerne op på 30.000 kompetente medlemmer, som er klar til at rykke ind.

Og endelig skal der være flere folk i det såkaldt civile beredskab, mener han. Det er dem, der sørger for at slukke brande og håndtere store skader i tilfælde af, at Danmark bliver angrebet. Det er også dette beredskab, der kan håndtere de flygtningestrømme, der kan komme.