Ny måling om forsvarsforbeholdet: Færre tvivler, og ja-siden øger forspringet

- Vi er slet ikke færdige endnu, siger Sofie Carsten Nielsen trods solid ja-føring.

Andelen af tvivlere er faldet fra 36 til 22 procent. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

Færre danskere er i tvivl om, hvorvidt de skal stemme ja eller nej til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni. Samtidig siger en større andel af vælgerne, at de vil sætte kryds ved ja og dermed afskaffe forbeholdet.

Det er tendenserne i en ny måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

42 procent siger, at de vil stemme ja. Den er den største opbakning, ja-siden har haft siden 6. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med partilederne fra Venstre, SF, De Konservative og De Radikale offentliggjorde, at forbeholdet skulle til afstemning.

28 procent vil stemme nej. Det er stort set det samme som i den seneste måling.

Markant i målingen står, at andelen af tvivlerne falder til 22 procent. Kort efter, at folkeafstemningen blev udskrevet, var mere end en tredjedel i tvivl om deres kryds.

'Holder et pænt forspring'

Derek Beach er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i vælgeradfærd i forhold til EU.

Han tager forbehold for, at andre målingerne ikke har en lige så klar ja-føring, og at målingerne kan være upræcise. Når det så er sagt, er det en solid føring, som ja-partierne har lige nu.

- Det ser ud til, at ja-siden holder et pænt forspring, og at vælgerne begynder at tage stilling. Det ser også ud til, at der er lige så mange af tvivlerne, der går til et ja som til et nej.

Er det som forventet?

- Hvis man sammenligner med afstemningen om retsforholdet i 2015, er det lidt imod forventningen. I 2015 var der også 30 procent, der ikke vidste, hvad de ville stemme. Når man så på deres grundholdninger, var der to tredjedele, der ikke vil have mere EU, og de to tredjedele endte også med at stemme nej.

- Så jeg havde umiddelbart forventet, at flere tvivlere ville gå mod et nej, men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den udvikling gentager sig.

Ja-siden fører i den her måling med 14 procentpoint. Kan det overhovedet nå at vende?

- Ja, det kan det. Også fordi, at de folk, der svarer ja eller nej i en meningsmåling, godt kan være i tvivl. I forhold til meningsmålinger er der stadig en del vælgere, der godt kan nå at ændre på, hvor de sætter deres kryds, siger Derek Beach.

R: Slet ikke færdige endnu

Målingen bliver modtaget med tilfredshed hos De Radikale, der anbefaler et ja. Politisk leder Sofie Carsten Nielsen slår dog samtidig koldt vand i blodet.

- Det lyder godt, men vi er slet ikke færdige endnu. Der er rigtig mange mennesker, der tvivler, og det kan jeg godt forstå, for vi har ikke talt så meget om det her forbehold i Danmark, siger hun.

Med mindre end to uger til afstemningen, vil hun arbejde til det sidste for at overbevise danskerne.

- Jeg kommer i hvert fald til at lægge alle kræfter i for at vise, hvorfor jeg synes, det er afsindigt vigtigt at være med i det fælles forsvarssamarbejde i EU. Vi er det eneste land, der står udenfor. Jeg vil gerne have, at Danmark er med, siger hun.

På nej-siden står Dansk Folkeparti som den markante stemme. Morten Messerschmidt spiller bolden videre til næstformand i folketingsgruppen René Christensen.

- Det er et billede på, hvad danskerne tænker lige nu. Derfor er det vigtigt, vi kommer ud og får fortalt danskerne, hvad det handler om, så de kan træffe deres valg på et godt og oplyst grundlag, siger René Christensen om målingen.

Dansk Folkeparti frygter fortsat, at EU-samarbejdet kan bevæge sig videre, end der lige nu er lagt op til. Og at EU engang i fremtiden kan komme til at udsende danske soldater.

- Jeg mener helt klart, vi skal have et godt samarbejde med vores europæiske partnere, men det er også vigtigt, at medlemslandene ikke bare er medlemslande. Det er suveræne stater. Det at sende danske soldater i krig, skal alene være et foretagende for Folketinget.

- Vi ser helst, det bliver et nej. Når vi kigger på den historie, der har været med EU, så er der altid kommet mere EU, der er ikke kommet mindre EU.

Er I ved at tabe den her afstemning?

- Det er svært at sige. Det vigtige er, at folk ved, hvad de stemmer om, og at danskerne træffer deres valg på et oplyst grundlag, siger René Christensen.

Selv om det bliver et ja til at afskaffe forsvarsforholdet, kan EU ikke udsende danske soldater. Det er fortsat en beslutning, der skal tages i Folketinget. Men modsat i dag vil Folketinget få mulighed for at sende danske soldater på EU-missioner.

I videoen herunder kan du få mere at vide om forsvarsforholdet.