Det var en markant kursændring fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i aftes stod skulder om skulder med partiledere fra Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre og meddelte, at danskerne den 1. juni skal stemme om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Det er kun få måneder siden, at Mette Frederiksen erklærede, at forbeholdet ikke var et problem.

- Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl, sagde hun den 29. oktober 2021 i et interview med Altinget.dk.

Men nu ser statsministeren anderledes på det.

- Der var en tid før angrebet på Ukraine, og der er en tid efter. Og hvert land må gøre op med sig selv, hvordan man bedst muligt bidrager til at forstærke Vesten, vores demokrati og vores frihed yderligere. Det handler om at placere Danmark det rigtige sted nu.

Mener regeringen nu, at forbeholdet alligevel er en forhindring for forsvarspolitikken, eller handler det her om at sende et signal?

- For mig som landets statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om, at Danmark nu skal være med i EU og forsvarssamarbejdet - uden forbehold. Det er først og fremmest en værdibeslutning.

Har der været nogle konkrete ting i forbindelse med den russiske invasion i Ukraine, hvor Danmark ikke har kunnet deltage på grund af vores forsvarsforbehold?

- Nej, det har der ikke. Når vi vælger at donere militært isenkram – våben – ind i Ukraine, så er det en bilateral aftale. Når vi styrker vores nationale beredskab, og når vi styrker vores Nato-beredskab, så gør vi det i den ramme, hvor den beslutning træffes. Men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før: Den beslutning, vi nu træffer, om at afskaffe forsvarsforbeholdet, er først og fremmest en beslutning om, at Danmark skal være med i den europæisk sikkerhedsstruktur, både hvad angår Nato, og hvad angår EU.

Hvis det vitterligt ikke har nogen konkret betydning, om vi har forsvarsforbeholdet i den her situation, udnytter I så ikke bare situationen – altså, folkestemningen er med jer, og så siger I okay, så er det nu, vi sætter den til afstemning?

- Der er jo altid ting, man kan lade være med. Vi kunne også lade være med at sende panserværnsraketter til Ukraine, men vi har valgt i Danmark, så vidt jeg kan se med solid opbakning fra vores befolkning, at hjælpe Ukraine i den situation, man står i. Og jo, man kan også godt lade være med at afskaffe forsvarsforbeholdet, men jeg tror, det er vigtigt, at man ser det hele i en sammenhæng. At det er nu, man skal beslutte sig for, hvem man vil være, og hvor man vil være, siger Mette Frederiksen.

Udenrigsministeren stemmer i

Udenrigsministeren er enig med statsministeren. Til en debat den 2. februar om Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, lød det nemlig, at forbeholdet ikke var et problem for Danmark.

- Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Men nu mener han også, at situationen grundlæggende har ændret sig.

- Det skal vi selvfølgelig tage bestik af. Derfor skal vi være fuldt med i Nato, men også være fuldt med i EU’s forsvarssamarbejde. Der skal Danmark ikke stå alene tilbage. Derfor skal vi afskaffe forsvarsforbeholdet og være med til at forme den sikkerhedspolitik, der gør Europa og Danmark tryggere og sikrere.

Er det situationen i Ukraine, der har udløst den holdning hos dig?

- Ja, og hele Ruslands villighed til at se stort på alle regler og normer. Det skal gøre, at vi rykker sammen og styrker de vestlige institutioner. Det vil betyde, at Danmark skal af med forsvarsforbeholdet, så vi kan sidde sammen med de 26 andre lande og sikre, at det samarbejde kommer til at gavne os.

I januar sagde du, at forsvarsforbeholdet ikke var et handicap for Danmark. Hvad har gjort, at du har ændret holdning?

- Der er sket meget siden da. Europas største land, Rusland, angriber Europas geografisk set næststørste land, Ukraine. Det er meget alvorligt for europæisk sikkerhed, og dér er det vigtigt, at Danmark ikke er isoleret og alene, men står sammen med de andre 26 EU-lande. Danmark skal være fuldt med i det europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde for at forme vores egen tryghed og sikkerhed. Det er forskellen, siger Jeppe Kofod.