Usikre vælgere én måned før folkeafstemningen: Tæt på hver tredje dansker ved ikke, om de skal stemme ja eller nej

En ny meningsmåling foretaget af Epinion viser samtidigt, at et ’ja’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet på nuværende tidspunkt ser ud til at have størst opbakning i befolkningen.

Sidste gang vi stemte om et EU-forbehold var i 2015. Dengang handlede det om retspolitik og ikke forsvar og sikkerhed - men de to svarmuligheder på stemmesedlen var de samme. Ja eller nej. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Den 1. juni skal vi danskere til stemmeurnerne for at svare på et spørgsmål, som normalt er relativt simpelt: Ja eller nej?

Men når det handler om, hvorvidt Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet eller ej, kan valget mellem de to korte ord være anderledes indviklet at tage stilling til.

I en ny meningsmåling, som Epinion har udarbejdet for DR og Altinget, svarer 29 procent af danskerne, at de på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor de skal sætte krydset.

Én måned før afstemningen er tæt på hver tredje dansker altså i tvivl, og i forbindelse med folkeafstemninger omkring EU, er tvivlen faktisk ’business as usual’.

Det fortæller Derek Beach, som er professor ved Aarhus Universitet og førende ekspert på EU og folkeafstemninger.

- Det er et helt klassisk scenarie, at vi en måned før afstemningen stadigvæk ser mange, som ikke er klar til at tage stilling endnu. Kampagner og valgkamp er ikke for alvor kommet i gang, og det er en stor del af at få skubbet vælgerne i gang med at sætte sig ind i substansen, siger han og fortsætter.

- Det er meget almindeligt, at en stor andel vælgere først beslutter sig i de sidste par uger – og i sidste ende bliver de næsten altid tungen på vægtskålen, siger han.

Især kvinder og unge er i tvivl

Dykker man lidt dybere ned i gruppen af tvivlere, er der en relativt stor forskel på, hvor mange man finder blandt henholdsvis kvinder og mænd.

36 procent af de adspurgte kvinder svarede ’ved ikke’ til spørgsmålet om, hvorvidt de ønskede at afskaffe forbeholdet. Blandt de adspurgte mænd svarede kun 21 procent det samme.

Forskellen mellem de to køn er svær at forklare til bunds, men der er dog én faktor, som i høj grad spiller ind, fortæller Derek Beach.

- Vi har set et lignende billede flere gange før, når vi får resultaterne ind fra de tidlige meningsmålinger. Kvinder er i høj grad mere ærlige, når det kommer til at fortælle om deres tvivl, mens mænd i højere grad vælger én af de to, selvom de egentlig ikke er 100 procent sikre. Det er altså ikke fordi, kvinder generelt har mindre stærke holdninger til EU eller forsvarsforbeholdet, at det ser ud, som det gør. De venter bare oftere med at svare til de er sikre, siger han.

En anden gruppe, som bonner kraftigt ud i forhold til tvivl, er de 18-34-årige. Her svarer en tredjedel enten ’ved ikke’ eller ’er i tvivl’.

Og hos de unge gør noget helt andet sig gældende, når man skal forklare tvivlen, forklarer Derek Beach.

- En stor del af de unge har aldrig prøvet at stemme om et EU-forbehold før. Det betyder, at de i endnu højere grad har brug for indspark, debat og viden om emnet, så de bedre kan danne sig en holdning og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Derfor kan jeg godt forstå, at den yngre gruppe vælgere er mere i tvivl på nuværende tidspunkt, siger han.

Hos organisationen Nyt Europa er frivillige i fuld gang med at lægge sidste hånd på en kampagne, som fra i næste uge skal få især de yngre vælgere til stemmeurnerne. Blandt andet skal der afholdes en lang række debatmøder, som kommer til at foregå over hele landet. Foto: DR

Netop den yngre målgruppe er det primære mål for en kampagne, som organisationen Nyt Europa starter i næste uge.

Bevæbnet med flyers, videoer og debatmøder indleder medlemmerne i næste uge kampen for at engagere de unge vælgere og få sendt folkeafstemningen ind på lystavlen hos dem, der skal stemme.

- Vi angriber opgaven fra mange vinkler, som spænder fra klassiske flyers til debatter i øjenhøjde, hvor vi forsøger at sætte os ind i, hvilke tanker og bekymringer de unge har omkring både et ja og et nej. Samtidigt ved vi godt, at vi ikke kan nå at se alle unge i øjnene inden den 1. juni, så vi vil også være tilstede på sociale medier.

Sådan lyder det fra Julie Rosenkilde, som er sekretariatschef for Nyt Europa.

Organisationen arbejder til dagligt for at EU skal spille en central rolle i at skabe en mere bæredygtig verden - men det betyder ikke, at målsætningen med den kommende kampagne er at få de unge vælgere til at sætte krydset et bestemt sted, understreger Julie Rosenkilde.

- Det handler om at give de unge en chance for at tage et oplyst og reflekteret valg. Og så selvfølgelig at få så mange unge som muligt til at stemme og bruge deres indflydelse, siger hun.

Størstedelen hælder fortsat til et ’ja’

Udover den store mængde tvivlere, er der også andre resultater, som er værd at nævne i forbindelse med den nye måling.

På trods af en bumlet start på ja-kampagnen, hvor ordlyden på stemmesedlen blandt andet har stjålet fokus, hælder et flertal af danskerne fortsat til at stemme ’ja’ – og dermed afskaffe forsvarsforbeholdet.

39 procent vil ifølge den nye meningsmåling svare ja, hvis de skulle stemme i morgen, mens 26 procent ville svare nej. De resterende er enten tvivlere, folk som ikke har tænkt sig at stemme eller stemmer blankt.

Men man skal på nuværende tidspunkt tage føringen med et gran salt, understreger Derek Beach.

- I starten viser meningsmålingerne ofte, at mængden af ja-vælgere er størst. Sådan har det også været ved de tidligere folkeafstemninger. Regeringen har serveretten i forhold til at komme med et narrativ om afstemningen, og det påvirker mange vælgere til at begynde med. Vi ved samtidigt også, at en del af den gruppe vælgere kommer i tvivl eller ombestemmer sig senere i valgkampen, siger han.

Ifølge Derek Beach er en del af ja-vælgerne i den nye meningsmåling tilbøjelige til at ændre holdning, inden de sætter deres kryds. Kigger man derimod på nej-vælgerne, er historien en anden, fortæller han.

- Al vores erfaring fra tidligere viser, at nej-vælgerne i de tidligere meningsmålinger ikke rykker sig overhovedet. De stemmer nej. Derfor er det i høj grad sandsynligt, at de to sider vil komme meget tættere på hinanden i løbet af de kommende uger, fordi nogle ja-vælgere hopper fra, mens en del af tvivlerne også bestemmer sig for et nej, siger han.

Ifølge professor Derek Beach skal man være påpasselig med at konkludere for meget ud fra de tidligere meningsmålinger. Ofte beslutter folk sig først for, hvad de vil stemme, få uger eller endda dagen inden de skal i stemmeboksen. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Nej-siden er før kommet fra baghjul

Siden de første meningsmålinger tilbage i marts, har nej-siden langsomt vokset sig større, mens ja-siden har samme tilslutning i den nye måling, som den havde i for en måned siden.

Kigger man på folkeafstemningerne i 2000 og 2015, hvor vi stemte om henholdsvis euroen og retsforbeholdet, førte ja-siden også i meningsmålingerne til at starte med – men resultatet af afstemningen blev begge gange et nej.

Og det mønster kan på ingen måde afskrives at gentage sig, når vi skal stemme om forsvarsforbeholdet den. 1 juni, fortæller Derek Beach.

-De mange vælgere, som lige nu er i tvivl, kommer til at være helt afgørende for, om vi i sidste ende får et ja eller et nej. Lige nu ser det måske ud som om, at ja-siden har mest vind i sejlene, men der er for mig at se intet som tyder på, at det bliver anderledes end i 2015 med retsforbeholdet, siger han og fortsætter.

- Bolden er selvfølgelig rund, men jeg tror sagtens på, at det i sidste ende kan blive et nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, når stemmerne er talt op.

Vil du gerne blive klogere på, hvad du skal stemme den 1. juni, så se med den 11. maj kl. 19:30 – 21:00 på DR1, hvor Kåre Quist inviterer 13 partiledere til debat.