Folketinget åbner: Det vil partierne kæmpe hårdest for

Børn, vækst og sundhed bliver fremhævet af politikerne, når de skal pege på det vigtigste at kæmpe for.

Folketingets åbning på Christiansborg i København, tirsdag den 2. oktober 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Efter en sensommer præget af opbrud i de politiske blokke er Folketinget i dag åbnet til en ny sæson.

Den vil uvægerligt blive præget af, at folketingsvalget skal være afholdt senest 18. juni næste år. De politiske meldinger peger da også allerede i retning af valgkamp.

DR Nyheder har bedt samtlige ni partiers politiske ordførere fremhæve det, de mener er det vigtigste at kæmpe for lige nu:

Dansk Folkeparti

Peter Skaarup (DF) ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før Folketingets åbning. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

- Den vigtigste dagsorden for Dansk Folkeparti er at få et gennemført et kursskifte i udlændingepolitikken, så vi målrettet sender folk ud af landet. Det er det såkaldte paradigmeskifte, vi talte med regeringen om tidligere på året, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

- Regeringen lagde noget (et udkast til en aftale, red.) foran os ved juletid sidste år, men det valgte man så at sige, at man ikke vil gennemføre på grund af bøvlet med skattepakken. Men her er et grundlag. Og så har vi oplevet, at regeringen gerne vil kigge på et loft over antallet af familiesammenføringer, som vi også har set i Tyskland. Så der er ting at arbejde med.

- Det her kursskifte skal være midlet til at gennemføre mange af de ting, vi gerne vil på velfærdsområdet. Beregninger viser jo, at vi bruger 36 milliarder kroner på ikke-vestlig indvandring. Det er penge, der kan findes. For nogens vedkommende hurtigt, hvis man kan sende folk hurtigere hjem.

De Konservative

Mette Abildgaard (K) er politisk ordfører for De Konservative. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

- Vi ved allerede nu, at folketingsåret kommer til at byde på en sundhedsreform, som forhåbentlig kommer til at indeholde en nedlæggelse af regionerne. Det vil vi kæmpe hårdt for, for der er så store geografiske forskelle på den behandling, man eksempelvis får som kræftpatient i Danmark, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

- For os er en nedlæggelse af regionerne ikke et mål i sig selv, men et middel til at nå et ensartet niveau i behandlingen. Uanset om man rammes af brystkræft i Region Midtjylland eller Region Hovedstaden, så skal behandlingen være ens.

- Vi har aldrig ment, at regionerne var en god ide og har hele tiden frygtet, at patienter ender som kastebolde. Og det har vi kunnet se, at de gør. En vigtig kamp bliver også manglen på praktiserende læger, og særligt manglen på familielæger, der har behandlet familier i generationer. 100.000 danskere står uden familielæge i dag.

Liberal Alliance

Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

- Det vigtigste lige nu er at holde styr på dansk økonomi. Det går godt i dansk økonomi, men der er farer, som lurer lige rundt om hjørnet. Her tænker jeg på manglen på arbejdskraft. Hvis jeg skal pege på én enkelt sag, der er vigtig, så er det at få løst problemet med mangel på arbejdskraft, siger politisk ordfører Christina Egelund (LA).

- Vi står midt i en højkonjunktur, og ledigheden er lav. Men væksten er ikke så høj, og det hænger blandt andet sammen med, at virksomheder nu må afvise ordrer, fordi de ikke kan ansætte de hænder, de gerne vil. Det gør, at væksten er for lav, og der er risiko for, at virksomheder kan blive tvunget til at forlade landet.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke også vil tage ansvar for dansk økonomi og være med til at løse de her problemer. De har blokeret før for højere pensionsalder og topskattelettelser, så det er ved at være sidste udkald.

Alternativet

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet (ved siden af statsminister Lars Løkke Rasmussen) i folketingssalen sidste år. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Der er ingen tvivl om, at vi skal kæmpe hårdest for det grønne. Vi skal lave investeringer i den grønne omstilling. Alternativet har afsat 80 milliarder kroner over fire år til det. Hvis jeg skal pege på én ting, vi skal, så er det at sætte gang i de politiske, strukturelle beslutninger, som påvirker vores CO2-udledning positivt, siger politisk ordfører Carolina Magdalene Maier (Å).

- Landbrug- og transportsektoren er det vigtigste område at starte med, fordi det er her, der udledes mest CO2. Når vi taler klimaskat på oksekød, så går det tilbage til landbruget. Det er en af de ting, Folketinget ikke kan enes om. Der er vi ikke enige med alle. Mange har det her med, at det rammer skævt. Men vi taler med folk derude, og særligt de unge er klar til at tage beslutninger, som koster os penge hver især.

- Det går også så dårligt i forhold til at få gang i elbilmarkedet i Danmark, mens det stikker helt af i Sverige og Norge. Vi skal afgiftsfritage elbilerne.

Det Radikale Venstre

Morten Østergaard (R) vil prioritere børn meget højt på den politiske dagsorden. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

- Vi vil kæmpe allerhårdest for børnene. Der skal flere resurser til vores daginstitutioner og skoler. Asylbørnene skal ud af Sjælsmark Kaserne. Grundlæggende skal vi sikre, at alle børn har lige muligheder - det kan vi gøre med finansloven og integrations- og udlændingepolitikken, og det er vores ledetråd, siger politisk leder Morten Østergaard (R).

- Der er mange børn, der ikke får den start på livet, som de fortjener. Pædagogerne og lærerne har ikke tid nok. Og så er der et flertal i Folketinget, som målrettet tager muligheder fra børn. Som vil indføre stopprøver i vuggestuer, men kun for børn fra udsatte boligområder. Som vil lade børn af afviste asylansøgere bo i årevis et sted som Sjælsmark Kaserne.

- Her er der bare en helt fundamental, værdimæssig diskussion, der er handler om: "Er børn lige, er børn bare børn". Det er de ikke lige nu i Danmark, og det er et prioriteringsspørgsmål og et holdningsspørgsmål. Det er en vigtig kamp at kæmpe.

Socialdemokratiet

Nicolai Wammen (S) ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før Folketingets åbning, tirsdag den 2. oktober 2018.(Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2018) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

- Vi skal passe godt på vores velfærdssamfund, og det betyder, at vi investerer i ordentlige daginstitutioner og folkeskoler til vores børn. Men også at der er et stærkt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje. Det er der, vi skal bruge vores økonomiske råderum, frem for på skattelettelser, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).

- Regeringen tager i deres finanslovsforslag ikke højde for, at der kommer flere børn og ældre i de kommende år. De vil hellere bruge pengene på alt andet end at sikre den grundlæggende velfærd. Det er forkert.

- Vi skal fortsætte den stramme udlændingepolitik. Antallet betyder noget, og der er et meget stort flertal både i den danske befolkning og i Folketinget for at fortsætte den kurs. Og så skal vi igen blive en grøn stormagt. Vi så med Svend Auken, at Danmark kan gøre en forskel. Dengang var det vindmølleeventyr, nu er det andre ting, vi kan gøre, blandt andet i forhold til grønne biler.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i selskab med Venstres politiske ordfører, Britt Bager. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Der er ingen tvivl om, at sundhed og psykiatri kommer til at spille en stor rolle i den kommende tid. Vi kommer med et stort udspil snart, hvor vi kommer til at diskutere strukturer i sundhedssektoren, fordi det er vigtigt, at der kommer endnu større fokus på den enkelte patient, siger politisk ordfører Britt Bager.

- Vi gik til valg på, at regionerne skulle levere på flere parametre, og vi har brug for at se efter i sømmene, om der er sammenhæng i vores sundhedssystem. Når patienter bliver udskrevet og kommer hjem og kommunen skal tage over, hvordan sikrer vi så, at det ikke går galt?

- Og så er der det grønne område, hvor vi kommer med initiativer både på miljøområdet, men også et stort ambitiøst klimaudspil om få uger. Det skal trække os i en meget grønnere retning. Vi er i en førerposition i Danmark, og det synes vi i regeringen, at vi skal blive ved at være. Det kræver ambitiøse initiativer.

Enhedslisten

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Det kommer forhåbentlig til at handle meget om den grønne omstilling. Regeringen er blevet presset til at komme med et klimaudspil, som alle går og tripper for at se. Der har vi i Enhedslisten en stor opgave i at prøve at holde fast i den dagsorden og også forsøg at få folketingsvalget til at handle om klima, fordi vi har så få år til at ændre tingene, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

- Vores klode forandrer sig, så der er større risiko for naturkatastrofer og tørke. Hvis vi ikke får omstillet vores måde at leve på og bruge kloden på inden for ganske få år, så kommer vi et sted hen, hvor vi ikke kan forudsige, hvad der sker.

- Vi ønsker en bindende klimalov, så politikerne er bundet op på, at alt, vi gør, skal måles op imod klimaet, og der skal regnes ud, hvilken betydning det har for klimaet. Og det her skal være socialt balanceret. Vi ønsker ikke at smække en flad afgift ud på kød, selvom vi ved, at kødforbruget er en stor klimasynder. Det vil ramme den enlige mor på kontanthjælp rigtig, rigtig hårdt, hvorimod direktøren stadig vil gå ud og købe bøffer.

SF

Politisk ordfører Karsten Hønge fra SF. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Kontanthjælpsloftet er det vigtigste. Det skal afskaffes. Loftet betyder, at mange børn vokser op i fattigdom - og det er en tatovering, som er svær at vaske af sig. Det kommer til at præge dem, men her kan vi gøre en fanden til forskel, siger politisk ordfører Karsten Hønge (SF).

- Det er et ultimativt krav til Mette Frederiksen, hvis vi vinder valget. Vi kan se god fornuft i at lave en ydelseskommissionen (som S har foreslået, red.), men det skal være sådan, at den første mandag efter valget, så skal kontanthjælpsloftet væk.

- Loftet virker ikke efter hensigten. Der er en falsk sammenhæng imellem at sige, at så får vi flere folk ud på arbejdsmarkedet. Det fører kun til apati og opgivenhed, og at man bliver fastholdt i sin situation. Vi tror på, at økonomisk pres kan flytte folk, men kun hvis de mennesker, man presser, kan gå et andet sted hen, end hvor de er.