Folketinget forkaster Danmarks første borgerforslag

50.000 underskrifter rakte ikke til at fjerne uddannelsesloftet. Folketinget har stemt forslaget ned.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, beklager, at et borgerforslag som ventet er blevet nedstemt. (Foto: Daily Free Press/Kenshin Okubo © www.dgs.dk)

Danmarkshistoriens første borgerforslag - om at afskaffe uddannelsesloftet - er blevet nedstemt i Folketinget.

Det var ventet, at forslaget ikke ville blive vedtaget. Både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har nemlig for længst meldt ud, at de ikke havde i sinde at ændre loven om dobbeltuddannelse.

Loven, der blev indført i 2016, begrænser muligheden for at tage mere end en uddannelse på samme niveau.

Det gør ordningen til en form for pseudodemokrati

Jens Philip Yazdani, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Da Folketinget tidligere på året åbnede mulighed for, at borgere ved at samle 50.000 underskrifter kunne få et forslag taget op af Folketinget, greb en række elev- og studenterorganisationer straks muligheden.

- Det er en absurd og forkert prioritering, da uddannelser enormt vigtig for den enkelte såvel som for vores fælles samfund, lød de studerendes argument mod uddannelsesloftet.

Formand: Ærgerligt

Forslaget samlede hurtigt de 50.000 underskrifter, der skal til for at bringe et borgerforslag op i Folketinget. Men det ændrede altså ikke på, at der fortsat er politisk flertal bag loven om dobbeltuddannelse.

Forløbet ærgrer Jens Philip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og en af initiativtagerne til borgerforslaget.

- Selvfølgelig skal 50.000 underskrifter ikke være nok til at ændre en lov. Men jeg synes, at det er ærgerligt, at politikerne ikke har taget det som et vink med en vognstang og tænkt: Kunne det være, at vi i vores lille boble ikke er i trit med, hvad befolkningen mener, siger Yazdani.

Kunne du forestille dig at give dig i kast med et borgerforslag en anden gang?

- Det er rigtig fint, at man har mulighed for at tvinge politikerne til at forholde sig til et emne, som de troede, at de var færdige med. Men når det er sagt, forudsætter det, at politikerne er villige til at ændre holdning på baggrund af nogle af de nye ting, der kommer op.

- Der har vi desværre oplevet, at mange af politikerne har været fastlåste i, hvad deres holdning til uddannelsesloftet var.

- Det gør ordningen til en form for pseudodemokrati, der ikke rykker så meget, siger Jens Philip Yazdani.

/ritzau/